Øv.. Min uddannelse kommer til at tage 5 år.

ET helt år? Altså, man får 12 ekstra su-klip. Men man kan jo hverken leve eller dø af su...

Man skal i øvrigt tænke på at det er nemt at få en kandidat til at trække ud, hvis man ikke lige synes man kan overskue fire fag på ét semester. Og pludselig tager kandidaten ikke længere kun to år.. tro mig - jeg taler af erfaring. Men hva', man skal jo også bare nå kandidaten inden 5 år

Og så er der jo det, at man nok skal have et arbejde ved siden af, da man jo ikke kan leve af su, så det tager også af ens tid..

Der er selvfølgelig mange der bare flyver igennem og klarer det hele superduper med to unger under armen til eksamen mv., men JEG er ikke en af dem. Så derfor synes jeg man skal tage det med i overvejelserne. Jeg synes det er hårdt at være kandidatstuderende og mor til to små tidsrøvere (=konstant dårlig samvittighed, over for både studie og ungerne). Har dog lige skiftet fuldtidsjob ud med 20 timers job, så håber det bliver bedre nu.

Det kommer an på, hvordan du tager din barsel, der er flere forskellige måder at gøre det på, det står også inde på KU's hjemmeside. Derudover får man forsøgertillæg, man kan tage SU-lån, samt supplerende forsørgerlån. Og så har vi jo også en mand til at tage noget af slæbet, og som jo også bidrager økonomisk. Ja jeg ved ikke med dig, men vi har regnet os frem til, at vi sagtens kan klare det uden at jeg har studiejob (det kan jeg i øvrigt slet ikke pga. en sygdom).

Og ja, selvfølgelig kan en kandidat trække ud, men det er nu immervæk op til én selv, jeg har da da tænkt mig at tage den på normeret tid.

Og med hensyn til tid, så vil jeg da have meget mere tid til mine børn, mens jeg studerer, da jeg har fleksible timer (dvs. meget få undervisningstimer) og selvstudiet kan man jo time, så man ordner det når de er i vuggestue, eller efter de er lagt i seng. Når jeg engang får et fast job, så vil jeg ikke længere bare kunne tage fri, når jeg lyster, eller skyde læsningen til senere, som man jo kan, når man studerer..

Jeg tror, det kommer an på, hvem man er, og hvordan man ser på det. For os tror jeg helt klart, det kommer til at fungere.

BlyViol skriver:

er ikke helt enig med sussie  

Jeg synes det er skønt at have fået en INDEN jeg skal starte uddannelse. Jeg får rigtig meget tid sammen med Alberte nu hun skal i dagpleje. Jeg skal læse i 5 år ligesom dag, bare ikke det samme.

Jeg er 21, og synes ikke det har været spor for tidligt. Men min kæreste var også mere end klar

KNUS!

Jeg ville gerne have uddannelsen først, men jeg havde regnet med at den var kortere, måske tre år (og så kunne jeg jo droppe mit friår, så ville jeg vare 23)

Men jeg kan godt forstå dig (selvfølgelig, hehe) Min søster var 22 da hun fik min skønne niece og det synes jeg er en rigtig fin alder. Ligesom at du jo er 21. 

Lise skriver:

Set i bagklogskabens lys, ville jeg ønske at jeg havde været kvikkere med at få taget den uddannelse, og så havde ventet med at avle til bagefter.

Og 25 er jo ingen alder  

Hvorfor?

Jeg skal ikke have børn efter jeg er 30, så 25 sniger sig derop  

Jeanne skriver:

Hvad med at få børn MENS du læser? Ved godt uddannelsen tager længere tid, men så kan du jo stå med 2 børn OG en uddannelse og være 27 år.

Jeg har tænkt på det. Men er kan man så tage fri 1 semester og så begynde igen? Har slet ikke tjekket op på det der

Jarnsaxa skriver:

Du behøver da bestemt ikke vente til efter uddannelsen

Jeg kender en masse, der har fået børn, mens de gik på uni, og ALLE har syntes, det var en fordel. Min egen mor fik mig, mens hun læste, og det har da bare været fedt, for det første fordi hun er ung, og for det andet fordi, at hun så havde meget mere tid til mig, de første år af mit liv..

Jeg er selv i gang med min bachelor, og vi prøver på livet løs at blive gravide. Min uddannelse tager seks år i alt, og jeg kunne da godt finde på at gå på barsel to gange, og så er jeg.. tælle tælle.. 27 når jeg er færdig :p

Og p.s. du får jo et helt ÅRS betalt barsel som studerene, + en helvedes masse forsørgerbidrag

Jeg har tænkt på det - men kender bare ikke lige fremgangsmåden/reglerne for som du f.eks. skriver barsel. Et års betalt? I alt? Så hvis man får to under uddannelsen, så kan man få et ½ års barsel til hver?  

Har det været en fordel for dem du omtaler fordi de netop var studerende, og derved havde mere tid? (:

Jarnsaxa skriver:

Det kommer an på, hvordan du tager din barsel, der er flere forskellige måder at gøre det på, det står også inde på KU's hjemmeside. Derudover får man forsøgertillæg, man kan tage SU-lån, samt supplerende forsørgerlån. Og så har vi jo også en mand til at tage noget af slæbet, og som jo også bidrager økonomisk. Ja jeg ved ikke med dig, men vi har regnet os frem til, at vi sagtens kan klare det uden at jeg har studiejob (det kan jeg i øvrigt slet ikke pga. en sygdom).

Og ja, selvfølgelig kan en kandidat trække ud, men det er nu immervæk op til én selv, jeg har da da tænkt mig at tage den på normeret tid.

Og med hensyn til tid, så vil jeg da have meget mere tid til mine børn, mens jeg studerer, da jeg har fleksible timer (dvs. meget få undervisningstimer) og selvstudiet kan man jo time, så man ordner det når de er i vuggestue, eller efter de er lagt i seng. Når jeg engang får et fast job, så vil jeg ikke længere bare kunne tage fri, når jeg lyster, eller skyde læsningen til senere, som man jo kan, når man studerer..

Jeg tror, det kommer an på, hvem man er, og hvordan man ser på det. For os tror jeg helt klart, det kommer til at fungere.

Jeg skriver heller ikke, at bare fordi JEG synes det er hårdt, at ALLE gør det. Men jeg fortæller om MINE erfaringer. Jeg havde vældigt gode intentioner dengang jeg var Ha-studerende og uden børn, da jeg planlagde børn, kandidatudd. og karrierejob på samme tid. NU har jeg delvist kastet håndklædet i ringen, da der simpelthen ikke er tid til det. Men selvom jeg har en mand der tjener rimelig ok, så er jeg stadig nødt til at tjene penge ved siden af studiet, hvis vi vil bo hvor vi bor...

Og ja, man kan altid tage su-lån, og selvom det er et billigt lån, så kan det løbe op i mange penge. Igen taler jeg af bitter erfaring.

Jeg siger bare at man skal tænke sig om. Men det virker som om at Dinna88 har tænkt sig om, for hun vil jo studere færdigt først. Og det synes jeg er klogt tænkt

Dinna88 skriver:

Hvorfor?

Jeg skal ikke have børn efter jeg er 30, så 25 sniger sig derop  

Har begrundet det i et senere indlæg  Det trækker ud, og har indtil videre gået kraftigt ud over barnet i eksamensperioder og projektperioder. Det er ikke fair.

Dinna88 skriver:

Jeg har tænkt på det - men kender bare ikke lige fremgangsmåden/reglerne for som du f.eks. skriver barsel. Et års betalt? I alt? Så hvis man får to under uddannelsen, så kan man få et ½ års barsel til hver?  

Har det været en fordel for dem du omtaler fordi de netop var studerende, og derved havde mere tid? (:

Her har du et link til KU's barselsregler. Nu ved jeg ikke, hvor du skal studere, men ellers kan du nok finde din skoles regler på deres hjemmeside: http://studieportal.hum.ku.dk/regler/specialer/barsel/

Ja, det har netop været en fordel fordi de 1) havde mere tid til barnet og 2) var mere fleksible. Som studerende er det jo meget op til dig selv, hvornår og hvor meget, du arbejder. Som fastansat i et job, kan du ikke bare skyde det til senere eller tage fri, når det passer dig.

Men som Lise også siger, så skal man da overveje alle scenarier. For nogle er det lykken at få børn mens man studerer, for andre er det helvede. Så må du jo opveje de forskellige muligheder, der er for begge dele, og overveje, hvad der passer dig bedst

Lise skriver:

Har begrundet det i et senere indlæg  Det trækker ud, og har indtil videre gået kraftigt ud over barnet i eksamensperioder og projektperioder. Det er ikke fair.

Mener du at det er uddannelsen der trækker ud? For det har jeg intet imod - Hvis jeg har børn, vel at mærke. 

Bor du ikke sammen med faren/en anden omsorsperson, siden det er gået ud over barnet i de perioder? 

Lise skriver:

Jeg skriver heller ikke, at bare fordi JEG synes det er hårdt, at ALLE gør det. Men jeg fortæller om MINE erfaringer. Jeg havde vældigt gode intentioner dengang jeg var Ha-studerende og uden børn, da jeg planlagde børn, kandidatudd. og karrierejob på samme tid. NU har jeg delvist kastet håndklædet i ringen, da der simpelthen ikke er tid til det. Men selvom jeg har en mand der tjener rimelig ok, så er jeg stadig nødt til at tjene penge ved siden af studiet, hvis vi vil bo hvor vi bor...

Og ja, man kan altid tage su-lån, og selvom det er et billigt lån, så kan det løbe op i mange penge. Igen taler jeg af bitter erfaring.

Jeg siger bare at man skal tænke sig om. Men det virker som om at Dinna88 har tænkt sig om, for hun vil jo studere færdigt først. Og det synes jeg er klogt tænkt

Alle folk er jo forskellige, og for nogle vil det virke, for andre vil det ikke. Da jeg er i gang med min bachelor har jeg jo en rimelig god fornemmelse af den måde, uni fungerer på, og så behøver jeg jo heldigvis ikke et studiejob. Så vores situationer er jo også lidt forskellige

Jeg mener dog ikke, at du kan insinuere, at man kun er "klog", hvis man venter til efter uddannelse. Man skal da opveje pros and cons, og som sagt kender jeg jo mange, der har syntes pros'ne var flere ved at få under uddannelse, men der er jo selvfølgelig mange, der har det modsat. Den ene type er jo ikke nødvendigvis klogere end den anden, bare forskellig

Men det er da godt for trådstarter, at hun her lige får serveret nogle pros and cons af os