Planlagt barn - Hvad med kærligheden ?

ESB. skriver:

Jeg tror vi skal gemme den her snak en 15 års tid.. du står midt i det og kan naturligvis ikke se det i det lys du vil om 15 år...så det er lidt omsonst for mig at tage den her med dig..

Jeg synes det er en smule taberagtigt at få børn som jeg gjorde...set i bakspejlet når jeg ser min verden...så er det virkelig ikke den jeg vil ses...som en ung mor der valgte at få barn før jeg næsten var blevet voksen.. Jeg har forspildt en del fordi jeg valgte at skabe en familie...men igen er det set ud fra hvad jeg indeholder og ønsker at mit liv.

Er det nødvendigt at være nedladende? Min mor fik mig, da hun var 21. Det er jo nu snart 22 år siden, og hun har ikke fortrudt et sekund. Hun føler ikke, at hun er gået glip af noget, fordi hun sagtens har kunnet opnå en masse med et lille barn. Så din opfattelse af, at man automatisk ser tilbage 15 år senere og fortryder alt, er helt ude i hampen. Netop fordi at vi alle er forskellige.

Syntes det her begynder at blive en giftig debat.

Vil i være venlige at vende tilbage til det oprindelige emne? Tak

Gittemor09 skriver:

ja, det er det... jeg kan ikke have ondt af ham ihvertfald...

 

jeg synes heller ikke man skal tænke så meget på alderen, men man skal følge sit hjerte....

Det kan jeg godt forstå, det er jo hans eget valg.

Nej det fandt jeg også hurtigt ud af Hihi

o1Mutte skriver:

Syntes det her begynder at blive en giftig debat.

Vil i være venlige at vende tilbage til det oprindelige emne? Tak

Naturligvis, beklager Det er bare svært at lade være at svare, når man tales til som om man er barnlig, umoden og ens valg er kiksede. Det beklager jeg

o1Mutte skriver:

Det kan jeg godt forstå, det er jo hans eget valg.

Nej det fandt jeg også hurtigt ud af Hihi

 det er det nemlig ikke min hovedpine... jeg ved jeg har en dejlig datter der render lige ved siden af mig og leger efter middagslur.. og jeg ved at jeg har klaret det godt og at hun ingenting mangler..!!

o1Mutte skriver:

Hej alle sammen

Jeg kom til at tænke på jer unge forældre, der planlagde at få et barn, hvordan er det siden gået med kæresten ? Er i stadig sammen, eller gik i fra hinanden efterfølgende.

Hej :)

Jeg var 20 da jeg fandt sammen med min dejlige mand han var 25 .. Vi fik for 1½ år siden vores dejlige søn .. :) Og vi er stadigvæk sammen :) Og har været sammen i snart 4 år 

Secrets skriver:

Naturligvis, beklager Det er bare svært at lade være at svare, når man tales til som om man er barnlig, umoden og ens valg er kiksede. Det beklager jeg

Klart jeg blev også lidt harm over hendes holdninger/meninger, men så må hun jo oprette et emne om netop det. så skal hun nok få mange svar

Gittemor09 skriver:

 det er det nemlig ikke min hovedpine... jeg ved jeg har en dejlig datter der render lige ved siden af mig og leger efter middagslur.. og jeg ved at jeg har klaret det godt og at hun ingenting mangler..!!

Det er også klart det vigtigste -at din datter trives og har det godt

CarinaSB skriver:

Hej

Jeg var 20 da jeg fandt sammen med min dejlige mand han var 25 .. Vi fik for 1½ år siden vores dejlige søn .. Og vi er stadigvæk sammen Og har været sammen i snart 4 år 

Hvor skønt

o1Mutte skriver:

Klart jeg blev også lidt harm over hendes holdninger/meninger, men så må hun jo oprette et emne om netop det. så skal hun nok få mange svar

Naturligvis! Men for at komme til sagen, så har jeg ingen personlige erfaringer. Mine forældre fik mig, da min mor var ung. Min far er 10 år ældre. De blev skilt da jeg var 8, og min bror var 4, men det var ikke pga. børnene, men fordi de voksede fra hinanden og havde forskellige mål og planer. Og på det tidspunkt havde de været sammen i 12 år