At blive forældre ?

Tulle28 skriver:

De har den ind imellem på tilbud i supermarkederne, men ellers kan du få den i en boghandel eller på nettet. Og ja, jeg vil tro du kan låne den på biblioteket...

 

 

den må jeg lige få finger i så

SanneBoe skriver:

Ha ha - godt forklaret

Personlig synes jeg faktisk det var hårdere end jeg havde forventet. For hvad forventer mig. Det med at det kun er så hårdt som man selv gør det til synes jeg ikke holder, for jeg synes det kommer helt an på hvilken barn man har. Det er klart at alle børn selvfølgelig kommer ud og kræver en masse, men derfra er der et langt spring fra dem som efter 3-4 måneder kun vågner en gang om natten, som ikke er syge, som er som babyer er flest. Men mit barn var sygt næsten fra starten. Det gjorde også at hun næsten ikke sov, og pga det aldrig rigtig fik en god søvnrytme og derfor vågnede MANGER gange hver nat til hun var over 2 år. Men jeg kunne nu ikke finde på at sige til en gravid "men det bliver hårdt" for der er jo nogle der har et barn som efter 2-3 måneder er meget nemme, men så er der så desværre dem som ikke helt har det så nemt, og det kan og skal man heller ikke garder sig i mod. Man tager det jo som det kommer, og alle kommer jo helskinnet igennem.

Og til sidst et kænpe tillykke med din graviditet.

tinasmor skriver:

Personlig synes jeg faktisk det var hårdere end jeg havde forventet. For hvad forventer mig. Det med at det kun er så hårdt som man selv gør det til synes jeg ikke holder, for jeg synes det kommer helt an på hvilken barn man har. Det er klart at alle børn selvfølgelig kommer ud og kræver en masse, men derfra er der et langt spring fra dem som efter 3-4 måneder kun vågner en gang om natten, som ikke er syge, som er som babyer er flest. Men mit barn var sygt næsten fra starten. Det gjorde også at hun næsten ikke sov, og pga det aldrig rigtig fik en god søvnrytme og derfor vågnede MANGER gange hver nat til hun var over 2 år. Men jeg kunne nu ikke finde på at sige til en gravid "men det bliver hårdt" for der er jo nogle der har et barn som efter 2-3 måneder er meget nemme, men så er der så desværre dem som ikke helt har det så nemt, og det kan og skal man heller ikke garder sig i mod. Man tager det jo som det kommer, og alle kommer jo helskinnet igennem.

Og til sidst et kænpe tillykke med din graviditet.

 

jepper, forstår godt hvorhen du ville tror os man er nødt til at tag en dag af gangen . mange ting kan man forbered sig på, men nogen ting kan man føst, når man står i det

Taak ska du have

Babyklar skriver:

 

Ja, det er vel også meget forholdet man også skal være opmærksom på

Vil også lige videregive mine erfaringer efter vi har fået barn...

Jeg vil sige at ALT med Andrea er nemt og simpelthen VIDUNDERLIGT  (Hun er også et nemt barn, som sover 8-10 timer hver nat, uden at vågne, og når hun er vågen, så smiler og griner hun næsten hele tiden!!)

Til gengæld... Det der har været mega hårdt herhjemme har været vores forhold! Selvom vi havde forberedt så meget som vi overhovedet kunne, så slider det altså bare på et forhold når 2 bliver til 3. Hos os var det meget at kæresten følte sig "overset". Alt mit overskud i starten gik på vores datter, dernæst vores hund og til sidst mig selv og ham som måtte dele 3. pladsen... Som en anden har skrevet det, så er hans hverdag den samme, men min er 200 % ændret, så det kræver altså lige lidt mere af mor end af far, også i parforholdet - det er i hvert fald min erfaring!!

Så mit råd vil være at være opmærksom på at det slider på forholdet, og så bare snakke sammen og søge forståelse hos hinanden

- og tillykke med graviditeten og pøj pøj!

hårdt og hårdt. det er et 24 timers arbejde og man kan ikke bare sætte sig ned og sige nej nu gider jeg ikke mere pas dig selv lidt.

et barn kræver man er det, men altså så er det altså os bare det. for mit vedkomne har jeg min kæreste der også hjælper til, det jo ikke alle der har en at dele det med. men sørg for kæresten eller manden også bliver inddraget så han kan tage lidt over når du er helt slidt ned.

men altså det er kun lige starten der er hård, det med at vænde sig til den nye rolle, og man ikke bare kan smutte ud med veninderne når man lige vil og tagte i byen og feste som man kunne før. men det er da også bedre at være der hjemme med det lille vidunder man har båret rundt på i 9 mdr.

børn skriger, og skider og spiser det første stykke tid, men derfor kan man stadig ha det godt jo og slappe helt af. stresser man rundt om barnet kan barnet mærke det og bliver selv stresset. så man skal tage det stille og roligt og ikke ha alt for amnge gæster på en gang eller samme dag, det kan barnet slet ikke klare.

nu er min datter 1½ og hun er over det hele, men hold op hvor er det dejligt hun er her, selvom hun ikke siger meget eller noget der gir mening, så ved vi havd hun vil og ved hun elsker os for det kan man bare mærke på den måde hun er overfor en.

men det er jo forskelligt fra barn til barn hvordan de er, nogen er meget nemme og andre er bare det modsatte. asta var der imellem hun er nem i perioder og andre perioder er hun ikke til at ha med at gøre.

undskyld det blev langt.

smillaluna skriver:

Du er sku osse indbegrebet af overskud Lone

Netop dette overskud samt dit fantastiske væsen nyder jeg godt af

tak skal du have

tror jeg er en klassisk hønemor jeg kan aldrig helt få børn nok omkring mig. så ved at have jeres dejlige drenge... så slipper mine børn for at få flere søskende

Babyklar skriver:

 

God dag smukke unge kvinder

Nu ville jeg høre jeres mening

Jeg høre så mange der sir "Tillykke med graviditeten, hvor er det bare skønt osv osv osv, og slutter af med, men det blir hårdt" ..  og flere af den slags sætninger ..

nu kunne jeg godt tænke mig og høre jeres erfarninger ? kom frisk

Altså jeg forstiller mig, at det ikke bliver hårdere end man selv gør det til. man skal jo lige lære at tag ansvar for et lille menneske, lære dens behov og lige komme ind i rytmen om at lægge ens liv om som mor og far . ved jo godt børn ikke er født med en tænd og slukke knappe - men hvorfor er det folk bruger orderet HÅRDT så tit -.

håber i kan skrive en masse erfarninger så i har opdaget undervejs og hvad der ellers er fortæl fortæl ..

 

For at være ærlig, aå havde jeg (vi) forberedt os på, at det ville blive nogle smadder hårdere måneder... især de første, hvor man ikke kender sit barn endnu, og hvor ikke har vænnet sig helt til de nye roller, som mor og far!!!

Jeg havde også hørt fra mange, at det ville blive mega hårdt i starten, og at de første måneder bare "skulle overstås"!!!

Vi har fået en SUPER nem datter, som sov igennem fra hun var 5 uger gammel, og sover hver nat 9-10 timer uden at vågne! Hun er stort set altid glad, er rigtig nem at have med ude og trives i STOR stil!!!

Så alle de forestillinger jeg havde om, hvor hårdt det ville være at skulle op om natten, og hvor hårdt det ville blive at baby skreg en masse i løbet af dagen osv osv, har ikke udviklet sig sådan herhjemme....!!!

ALLIGEVEL har det været "hårdt" at blive mor synes jeg!! Her taler jeg FØLELSESMÆSSIGT!!! Jeg er simpelthen allerede nu blevet dybt afhængig af Wilma, jeg bekymrer mig om ALT mellem himmel og jord, og lige pt er jeg inde i en periode, hvor jeg har mareridt om natten om, at jeg mister hende på alle mulige måder...!!! Jøsses.... hormonerne sprøjter rundt i kroppen, og driller mig afsindigt meget....

Lige gyldig hvor meget man forbereder sig (taler af erfaring, for jeg har dælme gjort ALT for at være top-forberedt), så kan man ikke forestille sig, hvordan sådan et lille væsen vil vænne op og ned på ens verden... hvordan det føles at have ansvaret for det dyrebareste guld, og hvordan ens krop og hoved vil reagerer på disse omvæltninger!!!

Vores forhold har dog på ingen måde været sat på prøve endnu... vi har begge super meget overskud til at putte og nusse, netop fordi Wilma bare er en sand engel...

Men igen... der er mange måder at opleve "hårdt" på - og her for mit vedkommende, er det alle de STORE følelser i forbindelse med at blive mor, der tager utrolig meget af min energi oppe i hovedet på mig...

Og så skal det lige siges..... HOLD NU OP, HVOR ER DET BARE MEGA OVERDREVET FANTASTISK AT BLIVE FORÆLDRE...... HAR ALDRIG OPLEVET EN LYKKE, DER KAN MÅLE SIG MED DETTE

Rockertand skriver:

Fordi du går fra at være et selvstændigt, egoistisk menneske, der altid har gjort lige hvad du ville.....til at være 100% prisgivet til et lille nyt væsen, som du ikke engang kan kommunikere med.

Forestil dig at være selvstændig i 20 år og så pludselig få en chef, der 24 timer i døgnet fortæller dig, hvornår du skal gå på toilet, spise, pille næse, SMS'e, handle ind, du får ikke gjort rent som før, dine veninder forsvinder, og dit sexliv er lige pludselig (i en periode) ikke-eksisterende. Derudover er der humørsvingninger og ømme brystvorter og søvnmangel og lortebleer og en utilfreds mand, der ikke kan forstå, hvorfor det ikke bare kan være som før (han har jo en normal hverdag).

Det er dog det hele værd - og formentligt grunden til at vi gør det gang på gang....  

SÅ enig!!  Selv det at handle bliver pludselig et rent planlægningsprojekt...

misslea skriver:

For at være ærlig, aå havde jeg (vi) forberedt os på, at det ville blive nogle smadder hårdere måneder... især de første, hvor man ikke kender sit barn endnu, og hvor ikke har vænnet sig helt til de nye roller, som mor og far!!!

Jeg havde også hørt fra mange, at det ville blive mega hårdt i starten, og at de første måneder bare "skulle overstås"!!!

Vi har fået en SUPER nem datter, som sov igennem fra hun var 5 uger gammel, og sover hver nat 9-10 timer uden at vågne! Hun er stort set altid glad, er rigtig nem at have med ude og trives i STOR stil!!!

Så alle de forestillinger jeg havde om, hvor hårdt det ville være at skulle op om natten, og hvor hårdt det ville blive at baby skreg en masse i løbet af dagen osv osv, har ikke udviklet sig sådan herhjemme....!!!

ALLIGEVEL har det været "hårdt" at blive mor synes jeg!! Her taler jeg FØLELSESMÆSSIGT!!! Jeg er simpelthen allerede nu blevet dybt afhængig af Wilma, jeg bekymrer mig om ALT mellem himmel og jord, og lige pt er jeg inde i en periode, hvor jeg har mareridt om natten om, at jeg mister hende på alle mulige måder...!!! Jøsses.... hormonerne sprøjter rundt i kroppen, og driller mig afsindigt meget....

Lige gyldig hvor meget man forbereder sig (taler af erfaring, for jeg har dælme gjort ALT for at være top-forberedt), så kan man ikke forestille sig, hvordan sådan et lille væsen vil vænne op og ned på ens verden... hvordan det føles at have ansvaret for det dyrebareste guld, og hvordan ens krop og hoved vil reagerer på disse omvæltninger!!!

Vores forhold har dog på ingen måde været sat på prøve endnu... vi har begge super meget overskud til at putte og nusse, netop fordi Wilma bare er en sand engel...

Men igen... der er mange måder at opleve "hårdt" på - og her for mit vedkommende, er det alle de STORE følelser i forbindelse med at blive mor, der tager utrolig meget af min energi oppe i hovedet på mig...

Og så skal det lige siges..... HOLD NU OP, HVOR ER DET BARE MEGA OVERDREVET FANTASTISK AT BLIVE FORÆLDRE...... HAR ALDRIG OPLEVET EN LYKKE, DER KAN MÅLE SIG MED DETTE

 

 

Sikke et GLAD indlæg