At blive forældre ?

Hey 

Ja, for vores vedkommende så var det bare SÅ HÅRDT! Det var hårdt fordi vores søn græd rigtig meget det første år, det var hårdt fordi vi skulle lægge alle rytmer og vaner om, og vi blev ikke en rigtig familie før ca. 1 ½ år efter, hvor vi ligesom havde fundet en ny rytme som fungerede for os. Nu venter vi nr. 2 og jeg er uden tvivl sikker på at selvom det bliver hårdt fordi der er ekstra belastning, så bliver det ikke noget i sammenligning med det første barn, som bare er en omvæltning på godt og ondt....

Men når det så er sagt, så er der klar overvægt på "positiv-skålen" hvis du forstår... der er så meget dejligt ved at blive forældre at alt det hårde heldigvis hurtigt er glemt igen... 

Det er hårdt, og det skal der ikke lægges skjul på - meeeen der er jo også en grund til at folk får mere end ét barn 

ja nemlig. man får jo mere end et barn heh ..

tillykke med nr 2 der er på vej

Babyklar skriver:

 

God dag smukke unge kvinder

Nu ville jeg høre jeres mening

Jeg høre så mange der sir "Tillykke med graviditeten, hvor er det bare skønt osv osv osv, og slutter af med, men det blir hårdt" ..  og flere af den slags sætninger ..

nu kunne jeg godt tænke mig og høre jeres erfarninger ? kom frisk

Altså jeg forstiller mig, at det ikke bliver hårdere end man selv gør det til. man skal jo lige lære at tag ansvar for et lille menneske, lære dens behov og lige komme ind i rytmen om at lægge ens liv om som mor og far . ved jo godt børn ikke er født med en tænd og slukke knappe - men hvorfor er det folk bruger orderet HÅRDT så tit -.

håber i kan skrive en masse erfarninger så i har opdaget undervejs og hvad der ellers er fortæl fortæl ..

 

Jeg bliver altså lige nødt til at høre, om du har et barn i forvejen? *lol*

Ej men er sådan set enig med dig  Jeg plejer nu heller aldrig at skrive til folk at det er hårdt at få børn. Selvfølgelig skal man omlægge sit liv, for nu drejer det sig altså om det her barn. Ikke at alt skal handle om barnet, man skal jo også fortsat have tid sammen uden børn, men i det store og hele, så er der meget fokus på barnet i starten. han/hun har jo behov der skal opfyldes, og man kan ikke være egoistisk der.

Det handler selvfølgelig om at finde en god rytme, lære sit barn at kende, lære dets behov at kende, få noget ro på i hverdagen osv.

Men så vil jeg så også sige, at det ikke kun handler om, hvad man selv gør det til, omkring hvor hårdt det er osv. Man kan få et barn med kolik, eller et barn der er uroligt af andre årsager. Det er fakta, og her hjælper en god rytme altså slet ikke, og der er faktisk ikke noget man kan gøre ved det, andet end at være der og prøve på at ignorere ens egen træthed. Jeg havde en dreng der de første par måneder græd non-stop....jeg fik intet søvn, andet end 5 min. hist og her. Det viste sig så at han ikke fik nok at spise, og deraf kom gråden, han skreg jo efter mad. desværre havde jeg en dum sundhedsplejerske, der mente man skulle kæmpe for amningen. Jeg var en ung og naiv førstegangsmor, og troede jo blindt på at alt det sundhedsplejersken sagde, sikkert var rigtigt, så jeg kæmpede en brav kamp, indtil den dag min læge rådede mig til at give ham flaske. på det tidspunkt var han omkring 8 uger gammel og vejede kun 4 kilo....dvs. han havde kun taget 300 g. på i løbet af de 8 uger.

Da vi gik over til flasken, fik jeg endelig min nattesøvn, og først der, syntes jeg ikke det var hårdt at være mor, og først der nød jeg at være mor. Det er så individuelt når det handler om børn. Man kan få et nemt barn, man kan få et roligt barn. Nogen finder måske det hele nemt, mens andre finder det svært/hårdt.

Men jeg synes man skal undlade det der med at skrive til andre at det bliver hårdt, for det er der jo ingen der ved.

Carina1977 skriver:

Jeg bliver altså lige nødt til at høre, om du har et barn i forvejen? *lol*

Ej men er sådan set enig med dig  Jeg plejer nu heller aldrig at skrive til folk at det er hårdt at få børn. Selvfølgelig skal man omlægge sit liv, for nu drejer det sig altså om det her barn. Ikke at alt skal handle om barnet, man skal jo også fortsat have tid sammen uden børn, men i det store og hele, så er der meget fokus på barnet i starten. han/hun har jo behov der skal opfyldes, og man kan ikke være egoistisk der.

Det handler selvfølgelig om at finde en god rytme, lære sit barn at kende, lære dets behov at kende, få noget ro på i hverdagen osv.

Men så vil jeg så også sige, at det ikke kun handler om, hvad man selv gør det til, omkring hvor hårdt det er osv. Man kan få et barn med kolik, eller et barn der er uroligt af andre årsager. Det er fakta, og her hjælper en god rytme altså slet ikke, og der er faktisk ikke noget man kan gøre ved det, andet end at være der og prøve på at ignorere ens egen træthed. Jeg havde en dreng der de første par måneder græd non-stop....jeg fik intet søvn, andet end 5 min. hist og her. Det viste sig så at han ikke fik nok at spise, og deraf kom gråden, han skreg jo efter mad. desværre havde jeg en dum sundhedsplejerske, der mente man skulle kæmpe for amningen. Jeg var en ung og naiv førstegangsmor, og troede jo blindt på at alt det sundhedsplejersken sagde, sikkert var rigtigt, så jeg kæmpede en brav kamp, indtil den dag min læge rådede mig til at give ham flaske. på det tidspunkt var han omkring 8 uger gammel og vejede kun 4 kilo....dvs. han havde kun taget 300 g. på i løbet af de 8 uger.

Da vi gik over til flasken, fik jeg endelig min nattesøvn, og først der, syntes jeg ikke det var hårdt at være mor, og først der nød jeg at være mor. Det er så individuelt når det handler om børn. Man kan få et nemt barn, man kan få et roligt barn. Nogen finder måske det hele nemt, mens andre finder det svært/hårdt.

Men jeg synes man skal undlade det der med at skrive til andre at det bliver hårdt, for det er der jo ingen der ved.

jeg har en godt på vej 19+0 ..

Ja, man ved jo ikke hvad man går ind til før man har prøvet det, kan man jo sige. som du sir, børn er forskellige ..

He he er osse lige nødt til at vide om du har prøvet at have tvillinger

jeg synes ikke det har været hårdt at få Sol, altså at være MOR. men det har været hårdt for vores forhold. man skal lære hinanden at kende i nye roller og man har forventninger til hinanden som man ikke altid kan leve op til. det er også svært når far starter arbejde igen og man føler han ikke er MED længere derhjemme. og fordi han ikke er sammen med barnet så meget som Mor, så kan han ikke de samme ting og så skal man lige som mor lære, at give ham plads til at lære dem - også selvom han lærer dem på sin egen måde!

det har været det der var svært herhjemme. jeg føler mig ikke låst eller bundet eller prisgivet Sol på en grænseoverskridende måde overhovedet

smillaluna skriver:

He he er osse lige nødt til at vide om du har prøvet at have tvillinger

rolig rolig neej det har jeg ikke .. har en i mavsen en lille boy.. men  min mor fik mig og min søster som 19årige og hun sir også det var hårdt i en periode men ligeså meget dejligt heh .

Babyklar skriver:

 

 

jeg har en godt på vej 19+0 ..

Ja, man ved jo ikke hvad man går ind til før man har prøvet det, kan man jo sige. som du sir, børn er forskellige ..

Hehe det var nu heller ikke for at dunke dig i hovedet

Jeg kan bare huske at mens jeg gik og var gravid med min søn, havde jeg mange forestillinger omkring det at være mor. faktisk gik mine forestillinger kun ud på, hvor skønt det ville være. Jeg tænkte faktisk slet ikke på hvor hårdt det kunne være

Men man finder ud af det bagefter, og der er ingen der ved om man får et roligt eller uroligt barn. Så ens forestillinger omkring det at være mor, tror jeg man egentlig bør pakke sammen indtil man har sin guldklump i armene

Min søn er så 10 år nu, og jeg er så gravid igen nu 5+4, og faktisk har jeg allerede nu forberedt mig på at jeg får det hårdt når jeg bliver mor igen. Så har jeg i hvert fald ikke sat sådan en drømme-verden op, og kan kun blive positivt overrasket, hvis det så viser sig at det bliver nemt

Tjuhl skriver:

jeg synes ikke det har været hårdt at få Sol, altså at være MOR. men det har været hårdt for vores forhold. man skal lære hinanden at kende i nye roller og man har forventninger til hinanden som man ikke altid kan leve op til. det er også svært når far starter arbejde igen og man føler han ikke er MED længere derhjemme. og fordi han ikke er sammen med barnet så meget som Mor, så kan han ikke de samme ting og så skal man lige som mor lære, at give ham plads til at lære dem - også selvom han lærer dem på sin egen måde!

det har været det der var svært herhjemme. jeg føler mig ikke låst eller bundet eller prisgivet Sol på en grænseoverskridende måde overhovedet

Ja, det er vel også meget forholdet man også skal være opmærksom på

det at blive forældre kommer jo for det meste til en meget naturligt.

og ja gu bliver det hårdt og folk har måske behov for at sige at regn ikke med at det er en dukke du bare presser ud som skal have tørret røv, skiftet tøj og fodres.. der følger jo RIGTIG mange ting med og et kæmpe ansvar oveni.. 

og det er måske kommet som en overraskelse for mange nybagte forældre.. 

det er da meget sødt at folk vil "advare" en om at det bliver hårdt, men jeg er seriøst ved at ørle over de der latterlige ting folk de siger til en konstant..

ISÆR dårlige råd og en masse pis og papir man ikke kan bruge til noget..

det er virkelig trist at folk skal ødelægge den gode nyhed med et "men det bliver jo pisse hårdt og bla bla bla".  det finder man nok ud af med tiden gør man ikk!

Babyklar skriver:

 

rolig rolig neej det har jeg ikke .. har en i mavsen en lille boy.. men  min mor fik mig og min søster som 19årige og hun sir også det var hårdt i en periode men ligeså meget dejligt heh .

Det var osse kun sagt i sjov

For der er MANGE flere glade stunder end der er hårde!

Pøj pøj med resten af din graviditet og moderrollens glæder og bekymringer