At blive forældre ?

God dag smukke unge kvinder

Nu ville jeg høre jeres mening

Jeg høre så mange der sir "Tillykke med graviditeten, hvor er det bare skønt osv osv osv, og slutter af med, men det blir hårdt" ..  og flere af den slags sætninger ..

nu kunne jeg godt tænke mig og høre jeres erfarninger ? kom frisk

Altså jeg forstiller mig, at det ikke bliver hårdere end man selv gør det til. man skal jo lige lære at tag ansvar for et lille menneske, lære dens behov og lige komme ind i rytmen om at lægge ens liv om som mor og far . ved jo godt børn ikke er født med en tænd og slukke knappe - men hvorfor er det folk bruger orderet HÅRDT så tit -.

håber i kan skrive en masse erfarninger så i har opdaget undervejs og hvad der ellers er fortæl fortæl ..

Fordi du går fra at være et selvstændigt, egoistisk menneske, der altid har gjort lige hvad du ville.....til at være 100% prisgivet til et lille nyt væsen, som du ikke engang kan kommunikere med.

Forestil dig at være selvstændig i 20 år og så pludselig få en chef, der 24 timer i døgnet fortæller dig, hvornår du skal gå på toilet, spise, pille næse, SMS'e, handle ind, du får ikke gjort rent som før, dine veninder forsvinder, og dit sexliv er lige pludselig (i en periode) ikke-eksisterende. Derudover er der humørsvingninger og ømme brystvorter og søvnmangel og lortebleer og en utilfreds mand, der ikke kan forstå, hvorfor det ikke bare kan være som før (han har jo en normal hverdag).

Det er dog det hele værd - og formentligt grunden til at vi gør det gang på gang....  

Rockertand skriver:

Fordi du går fra at være et selvstændigt, egoistisk menneske, der altid har gjort lige hvad du ville.....til at være 100% prisgivet til et lille nyt væsen, som du ikke engang kan kommunikere med.

Forestil dig at være selvstændig i 20 år og så pludselig få en chef, der 24 timer i døgnet fortæller dig, hvornår du skal gå på toilet, spise, pille næse, SMS'e, handle ind, du får ikke gjort rent som før, dine veninder forsvinder, og dit sexliv er lige pludselig (i en periode) ikke-eksisterende. Derudover er der humørsvingninger og ømme brystvorter og søvnmangel og lortebleer og en utilfreds mand, der ikke kan forstå, hvorfor det ikke bare kan være som før (han har jo en normal hverdag).

Det er dog det hele værd - og formentligt grunden til at vi gør det gang på gang....  

Ha ha - godt forklaret

Hey 

Ja, for vores vedkommende så var det bare SÅ HÅRDT! Det var hårdt fordi vores søn græd rigtig meget det første år, det var hårdt fordi vi skulle lægge alle rytmer og vaner om, og vi blev ikke en rigtig familie før ca. 1 ½ år efter, hvor vi ligesom havde fundet en ny rytme som fungerede for os. Nu venter vi nr. 2 og jeg er uden tvivl sikker på at selvom det bliver hårdt fordi der er ekstra belastning, så bliver det ikke noget i sammenligning med det første barn, som bare er en omvæltning på godt og ondt....

Men når det så er sagt, så er der klar overvægt på "positiv-skålen" hvis du forstår... der er så meget dejligt ved at blive forældre at alt det hårde heldigvis hurtigt er glemt igen... 

Det er hårdt, og det skal der ikke lægges skjul på - meeeen der er jo også en grund til at folk får mere end ét barn 

Det praktiske er ikke specielt hårdt...men mentalt bliver du altså rusket rundt og udover man skal forholde sig til at man har ansvaret for et lille menneske, ikke kender dette menneske, ikke kender det at være mor og har en masse tanker og bekymringer, så er man TRÆT på en måde man aldrig før har oplevet..

Jeg synes det var hårdt og stadig er det og mine børn er endda ved at være store, men man er jo hele tiden ny mor for netop den alder og netop det unikke barn....men det at det er hårdt, ser jeg slet ikke som noget negativt....men som en del af det, og ikke mindst er det vel hårdt fordi man gerne vil gøre det bedste, fordi man presser sig hele tiden i rollen som mor for at gøre det bedste på det stadie barnet nu er...så det skal da være hårdt, ikke... men det er også dejligt..og træls og irriterende og fantastisk og og og..

Rockertand skriver:

Fordi du går fra at være et selvstændigt, egoistisk menneske, der altid har gjort lige hvad du ville.....til at være 100% prisgivet til et lille nyt væsen, som du ikke engang kan kommunikere med.

Forestil dig at være selvstændig i 20 år og så pludselig få en chef, der 24 timer i døgnet fortæller dig, hvornår du skal gå på toilet, spise, pille næse, SMS'e, handle ind, du får ikke gjort rent som før, dine veninder forsvinder, og dit sexliv er lige pludselig (i en periode) ikke-eksisterende. Derudover er der humørsvingninger og ømme brystvorter og søvnmangel og lortebleer og en utilfreds mand, der ikke kan forstå, hvorfor det ikke bare kan være som før (han har jo en normal hverdag).

Det er dog det hele værd - og formentligt grunden til at vi gør det gang på gang....  

Rockertand skriver:

Fordi du går fra at være et selvstændigt, egoistisk menneske, der altid har gjort lige hvad du ville.....til at være 100% prisgivet til et lille nyt væsen, som du ikke engang kan kommunikere med.

Forestil dig at være selvstændig i 20 år og så pludselig få en chef, der 24 timer i døgnet fortæller dig, hvornår du skal gå på toilet, spise, pille næse, SMS'e, handle ind, du får ikke gjort rent som før, dine veninder forsvinder, og dit sexliv er lige pludselig (i en periode) ikke-eksisterende. Derudover er der humørsvingninger og ømme brystvorter og søvnmangel og lortebleer og en utilfreds mand, der ikke kan forstå, hvorfor det ikke bare kan være som før (han har jo en normal hverdag).

Det er dog det hele værd - og formentligt grunden til at vi gør det gang på gang....  

Fordi du går fra at være et selvstændigt, egoistisk menneske, der altid har gjort lige hvad du ville.....til at være 100% prisgivet til et lille nyt væsen, som du ikke engang kan kommunikere med.

Forestil dig at være selvstændig i 20 år og så pludselig få en chef, der 24 timer i døgnet fortæller dig, hvornår du skal gå på toilet, spise, pille næse, SMS'e, handle ind, du får ikke gjort rent som før, dine veninder forsvinder, og dit sexliv er lige pludselig (i en periode) ikke-eksisterende. Derudover er der humørsvingninger og ømme brystvorter og søvnmangel og lortebleer og en utilfreds mand, der ikke kan forstå, hvorfor det ikke bare kan være som før (han har jo en normal hverdag).

Det er dog det hele værd - og formentligt grunden til at vi gør det gang på gang....  

ja okey det kan jeg godt se - håber nu min mand er meget forstående når den tid kommer ..

Babyklar skriver:

 

God dag smukke unge kvinder

Nu ville jeg høre jeres mening

Jeg høre så mange der sir "Tillykke med graviditeten, hvor er det bare skønt osv osv osv, og slutter af med, men det blir hårdt" ..  og flere af den slags sætninger ..

nu kunne jeg godt tænke mig og høre jeres erfarninger ? kom frisk

Altså jeg forstiller mig, at det ikke bliver hårdere end man selv gør det til. man skal jo lige lære at tag ansvar for et lille menneske, lære dens behov og lige komme ind i rytmen om at lægge ens liv om som mor og far . ved jo godt børn ikke er født med en tænd og slukke knappe - men hvorfor er det folk bruger orderet HÅRDT så tit -.

håber i kan skrive en masse erfarninger så i har opdaget undervejs og hvad der ellers er fortæl fortæl ..

 

Havde nøjagtig samme tanker inden vores søn kom til verden. "Det er jo hvad man gør det til" Men men men. Du kan slet ikke forberede dig på hvad det vil sige når først barnet er her. Det ER hårdt!

Det med at man pludselig går fra at være to der kan gøre de ting man har lyst til når man har lyst til det, noget så "nemt" som at se en film om aftenen, det er pludselig noget man skal planlægge og koordinere, det er man altså ikke vant til når man bare er to.

Og så det med søvnen. Din krop er ikke vant til at være vågen on/off hele natten, så du får nok et chok.

Når det så er sagt, er der ikke noget dejligere end at have en lille trold som bare elsker en betingelsesløst!

Rockertand skriver:

Fordi du går fra at være et selvstændigt, egoistisk menneske, der altid har gjort lige hvad du ville.....til at være 100% prisgivet til et lille nyt væsen, som du ikke engang kan kommunikere med.

Forestil dig at være selvstændig i 20 år og så pludselig få en chef, der 24 timer i døgnet fortæller dig, hvornår du skal gå på toilet, spise, pille næse, SMS'e, handle ind, du får ikke gjort rent som før, dine veninder forsvinder, og dit sexliv er lige pludselig (i en periode) ikke-eksisterende. Derudover er der humørsvingninger og ømme brystvorter og søvnmangel og lortebleer og en utilfreds mand, der ikke kan forstå, hvorfor det ikke bare kan være som før (han har jo en normal hverdag).

Det er dog det hele værd - og formentligt grunden til at vi gør det gang på gang....  

Fordi du går fra at være et selvstændigt, egoistisk menneske, der altid har gjort lige hvad du ville.....til at være 100% prisgivet til et lille nyt væsen, som du ikke engang kan kommunikere med.

Åh hvor er det godt og præcist skrevet