Hjælp! :'( Mareridt 10-12 uger :( (lidt langt)

Kian har 2½-3 timer hver aften hvor han har mareridt Og vi ved simpelthen ikke hvad vi skal stille op.

Så nu håber jeg at I skønne kvinder kan hjælpe.

Han er altid en glad lille dreng, og har førhen sovet så let som ingenting, efter natritualet.

Vi er nu begyndt at give ham et lavendelbad inden sengetid, som han er helt vild med, og det skulle berolige, oveni får han noget sprøjtet på den nusseklud der ligger ved siden af hans hoved. Begge naturprodukter. Så får han ellers erstatning til han ikke kan få mere ned og bliver godt mæt (vågner først ved en 7 tiden igen, for at få mad) og så bliver han langt i vuggen, ind imellem halvt sovende, hvor jeg så fortæller ham at det er aften og at han skal sove, og så får han sin bamse. Så synger jeg/vi for ham ind til han næsten er faldet i søvn. Hvisker godnat og giver ham et kys og så plejede han ellers at sove.

Men nu sover han i 10 min. og vågner grædende op, og så sover han igen (vi er oppe ved ham, tager ham ikke op, med putter dynen om ham og giver ham sutten igen og går når han igen er faldet til ro) så går der 5 min. så vågner han grædende op igen og til sidst er han næsten helt grædefærdig. 2 gange har jeg måtte tage ham med os ned, og putte ham i mine arme, ind til han udmattet efter et par timer falder til ro.

Han har tårer i øjene og man kan virkelig bare se hans angst/frygt i hans øjne

Han er 12½ uge nu og det startede da han var 10 uger. Vi har kun oplevet noget 4 gange i forb. med jul. 1 juleforkost d. 19 (hvor vi kun var 8 mennesker og det var meget roligt og vi tog hjem efter 4 timer, jul hjemme d. 24 (hvor han sov fint), en enkelt overnatning d. 26, der så ikke gik så godt, han kunne ikke falde i søvn til natten, men var derudover glad og sov fint, i løbet af den eftermiddag og efterfølgende formiddag vi var der, og så ellers nytår, hvor vi bare var selv herhjemme, af hensyn til ham, og der havde han ikke mareridt, og lod sig slet ikke mærke af fyrværkeriet...

Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham? Selv da han var i mine arme i går, fik han mareridt. Vi har prøvet med musik nu her, men han har stadig mareridt

Please hjælp mig til at hjælpe min dejlige søn..

Night terror, måske?...

Min dreng havde voldsomme mareridt i en kort periode. Han virkede vågen, men var tydeligvis stadig i drømmeverdenen og så slet ikke mig, men noget helt andet og meget skræmmende.

Mit råd er: syng en sang for ham igen og igen, til han kan genkende den og syng den så for ham under mareridtene. Igen og igen, så der er noget velkendt og vedvarende, der kan få ham ned på jorden igen.

BellaT skriver:

Night terror, måske?...

Min dreng havde voldsomme mareridt i en kort periode. Han virkede vågen, men var tydeligvis stadig i drømmeverdenen og så slet ikke mig, men noget helt andet og meget skræmmende.

Mit råd er: syng en sang for ham igen og igen, til han kan genkende den og syng den så for ham under mareridtene. Igen og igen, så der er noget velkendt og vedvarende, der kan få ham ned på jorden igen.

 

Jamen han kommer faktisk de første mange gange ned på jorden igen. Har nemlig den samme sang fra under graviditeten som jeg synger for ham.

Men er der ikke noget man kan gøre for at forhindre night terror? Er bare så synd for ham at han skal bøvle med det hver eneste aften.

Frygter lidt at han til sidst ikke vil sove deroppe, fordi han kæder det sammen med sine mareridt

Trolde_mor skriver:

Kian har 2½-3 timer hver aften hvor han har mareridt Og vi ved simpelthen ikke hvad vi skal stille op.

Så nu håber jeg at I skønne kvinder kan hjælpe.

Han er altid en glad lille dreng, og har førhen sovet så let som ingenting, efter natritualet.

Vi er nu begyndt at give ham et lavendelbad inden sengetid, som han er helt vild med, og det skulle berolige, oveni får han noget sprøjtet på den nusseklud der ligger ved siden af hans hoved. Begge naturprodukter. Så får han ellers erstatning til han ikke kan få mere ned og bliver godt mæt (vågner først ved en 7 tiden igen, for at få mad) og så bliver han langt i vuggen, ind imellem halvt sovende, hvor jeg så fortæller ham at det er aften og at han skal sove, og så får han sin bamse. Så synger jeg/vi for ham ind til han næsten er faldet i søvn. Hvisker godnat og giver ham et kys og så plejede han ellers at sove.

Men nu sover han i 10 min. og vågner grædende op, og så sover han igen (vi er oppe ved ham, tager ham ikke op, med putter dynen om ham og giver ham sutten igen og går når han igen er faldet til ro) så går der 5 min. så vågner han grædende op igen og til sidst er han næsten helt grædefærdig. 2 gange har jeg måtte tage ham med os ned, og putte ham i mine arme, ind til han udmattet efter et par timer falder til ro.

Han har tårer i øjene og man kan virkelig bare se hans angst/frygt i hans øjne

Han er 12½ uge nu og det startede da han var 10 uger. Vi har kun oplevet noget 4 gange i forb. med jul. 1 juleforkost d. 19 (hvor vi kun var 8 mennesker og det var meget roligt og vi tog hjem efter 4 timer, jul hjemme d. 24 (hvor han sov fint), en enkelt overnatning d. 26, der så ikke gik så godt, han kunne ikke falde i søvn til natten, men var derudover glad og sov fint, i løbet af den eftermiddag og efterfølgende formiddag vi var der, og så ellers nytår, hvor vi bare var selv herhjemme, af hensyn til ham, og der havde han ikke mareridt, og lod sig slet ikke mærke af fyrværkeriet...

Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham? Selv da han var i mine arme i går, fik han mareridt. Vi har prøvet med musik nu her, men han har stadig mareridt

Please hjælp mig til at hjælpe min dejlige søn..

Madeleine havde også en lidt skidt jul, men der var hun jo også 11 uger så det passede meget på et tigerspring. Hun vågnede ikke af et mareridt, men havde svært ved at finde ro og græd helt hjertesskærende  og ville helt falde i søvn op af mig eller martin.

Men et dejligt varmt bryst og arme så hjalp det hende meget, og nu ser det ud til at hun er ovre det.. idag er hun 12 uger

Trolde_mor skriver:

Jamen han kommer faktisk de første mange gange ned på jorden igen. Har nemlig den samme sang fra under graviditeten som jeg synger for ham.

Men er der ikke noget man kan gøre for at forhindre night terror? Er bare så synd for ham at han skal bøvle med det hver eneste aften.

Frygter lidt at han til sidst ikke vil sove deroppe, fordi han kæder det sammen med sine mareridt

Hmm, mener ikke at der er noget man kan gøre for at undgå det. Men måske trappe indtrykkene ned? Og have ham sovende hos jer, så han ubevidst hører jeres beroligende lyde? Måske..

Min dreng var noget ældre da det skete for ham. I kravlealderen. Og det stoppede brat igen. Men det er godt nok skræmmende mens det står på!

Jeg har en søn (han er 3½ år), der lider af night terror... Det har han gjort i efterhånden 2 år, sådan on-and-off... Det er en tilstand, som man ikke rigtig kan gøre noget ved... Vi har fået af vide af en børnepsykolog, at man kan hjælpe dem en lille smule, ved at de ikke falder for hurtigt i søvn... vores søn falder nemlig også i søvn i løbet af 10 minutter, og vågner så efter et kvarters tid, men er ikke rigtig til stede... han har åbne øjne, men du kan ikke trænge igennem til ham vi prøver at have de samme putte-ritualer hver aften, ligge ham i seng på samme tid, og så ellers bare finde noget, som kan berolige ham... lige nu er det at nusse ham på ryggen, eller stryge ham over panden - og så er det mor der kun du'r lige for tiden... prøv at google night terror - eller evt. spørge sundhedsplejersken, om hun har noget materiale om det... han er jo ikke så gammel din søn, så det kan jo også bare være en overgang hvor han lige skal finde ro igen...

knus

Madeleine havde også en lidt skidt jul, men der var hun jo også 11 uger så det passede meget på et tigerspring. Hun vågnede ikke af et mareridt, men havde svært ved at finde ro og græd helt hjertesskærende  og ville helt falde i søvn op af mig eller martin.

Men et dejligt varmt bryst og arme så hjalp det hende meget, og nu ser det ud til at hun er ovre det.. idag er hun 12 uger

Hvor dejligt for jer at det er ovre. Det er bare så frygteligt når de græder så hjerteskærende, det gør bare så ondt inden i en.

Ville sådan ønske det også kunne gå over her. Men ja, julen er måske børnenes tid, men ikke babyernes - alt for meget stress, julefrokost og mennesker...

birthee skriver:

Jeg har en søn (han er 3½ år), der lider af night terror... Det har han gjort i efterhånden 2 år, sådan on-and-off... Det er en tilstand, som man ikke rigtig kan gøre noget ved... Vi har fået af vide af en børnepsykolog, at man kan hjælpe dem en lille smule, ved at de ikke falder for hurtigt i søvn... vores søn falder nemlig også i søvn i løbet af 10 minutter, og vågner så efter et kvarters tid, men er ikke rigtig til stede... han har åbne øjne, men du kan ikke trænge igennem til ham vi prøver at have de samme putte-ritualer hver aften, ligge ham i seng på samme tid, og så ellers bare finde noget, som kan berolige ham... lige nu er det at nusse ham på ryggen, eller stryge ham over panden - og så er det mor der kun du'r lige for tiden... prøv at google night terror - eller evt. spørge sundhedsplejersken, om hun har noget materiale om det... han er jo ikke så gammel din søn, så det kan jo også bare være en overgang hvor han lige skal finde ro igen...

knus

Har læst lidt om night terror, og det skulle vare 10-20 min. Men det gør han ikke.. han skriger i søvne. Og vågner så helt utrøstelig ind imellem. men er til stede.

Jo har kun haft et par gange hvor han bare vred sig og skreg, og først efter noget tid åbnede øjnene og så på os og så faldt til ro.

Men selvom han er i mine arme, får han de "anfald"

Hmm, mener ikke at der er noget man kan gøre for at undgå det. Men måske trappe indtrykkene ned? Og have ham sovende hos jer, så han ubevidst hører jeres beroligende lyde? Måske..

Min dreng var noget ældre da det skete for ham. I kravlealderen. Og det stoppede brat igen. Men det er godt nok skræmmende mens det står på!

Det er rigtig skræmmende!

Vi har siden d. 26 kun været herhjemme med ham, hvor han lige har været en enkelt gang med ovre i brugsen og handle ind på arm som han elsker. Netop fordi vi ville prøve at undgå stimuli, så vidt muligt, i håb om at det måske var det.

Men det ser ikke ud til at have nogen indvirkening

Det med at sove hos os - han går jo en del tidligere i seng end os, og når han først rigtig sover er der ingenting, så sover han igennem ind til kl. 7-8 stykker om morgenen og det er så fra kl. ca. 22 - hvor han så har været i gang i 2-3 timer

Trolde_mor skriver:

Hvor dejligt for jer at det er ovre. Det er bare så frygteligt når de græder så hjerteskærende, det gør bare så ondt inden i en.

Ville sådan ønske det også kunne gå over her. Men ja, julen er måske børnenes tid, men ikke babyernes - alt for meget stress, julefrokost og mennesker...

Ja helt sikkert.. De kan slet ikke klare alt det der sker i den tid

Vi tog til sjælland og holdte jul med martins forældre og vores katte var med, men puha hun blev jo overstimuleret af de to bedsteforældre så anden sidste aften fik hun dælme nok.