smillaluna skriver:
Vi har en 1,5 år gammel hunkat ( Frida) som vi har fået fra et internat for ca 1 år siden.
Hun har de sidste par måneder ændret markant adfærd. Hun er begyndt at bide både mig og min mand, men osse ungerne (6 måneder gamle tvillinger).
Hun går forbi dem, gnider sig op ad dem og så bider hun dem i fingre, tæer eller hvad hun ellers lige kan komme i nærheden af. Hun bider ikke så der kommer hul og drengene græder heller ikke over det, men de gange hvor hun har bidt os voksne, har vi faktisk syntes at det gjorde ret ondt.
Hun er osse begyndt at ville slås med vores anden hunkat ( Mille). Hun kan simpelthen ikke gå i fred for Frida. Mille ønsker ikke selv at slås. Hun er det mest godmodige væsen. Hun kan ligge og sove og pludselig angriber Frida hende og bider hende i halsen så hun skriger. Mille er blevet meget sky og kommer kun ind til os og vil kæle, når Frida er lukket ud.
Jeg ringede i dag til det internat hvor vi har fået Frida og forklarede hvordan vi oplever hende. Han sagde med det samme at de ikke tager en kat tilbage som bider, fordi det er umuligt at komme af med den igen. Det er jo forståeligt nok. han anbefalede os at få hende aflivet hurtigst muligt.
Men jeg er ikke vild med tanken om "bare" at få hende aflivet. Tænker om der kunne gøres andet.
Nogen der har forstand på katte og som måske ved hvad vi kunne gøre? Er aflivning virkelig eneste udvej?
Jeg er ret nervøs for at hun en dag vil bide drengene alvorligt eller skade vores anden kat. Men måske kunne hun blive en god musefanger på en gård???
Du kan evt. prøve at få hende tjekket for forhøjet stofskifte. Min kat har det, og inden det blev opdaget, var der en periode hvor hun var mere agressiv og i det hele taget havde ret meget krudt i røven 
Men jo, ellers kan det også være stress. Har hun et sted hun kan være, hvor der aldrig kommer børn. Et slags "helle". Det kan være hun ville ha' brug for det.