Selv ryger vi ikke og gæster ryger i haven, uanset vejret:-)
Min familie og alle vores venner ryger ikke, men min svigerfamilie ryger så tilgengæld nok for alle os andre:'( Når vi besøger dem ryger de ca. hver anden cigaret på altanen og hver anden inde i stuen. Men det er desværre nok så langt som de vil strække sig>(
Den der med at ryge i køkkenet som din kæreste vil, holder ikke. Jeg har lige snuppet lidt info fra kræftens bekæmpelse, det står længere nede. Jeg prøvede at indsætte et link men det blev 5 linier langt?! Men hovedsiden hedder www.cancer.dk Som du kan se i det jeg har sakset, vil partikler ligge i huset uanset udluftning mm og din kærste vil jo tage det med sig rundt i de rum der ikke ryges i.
Venligst Berith
[k]Fakta om passiv rygning
Ved passiv rygning udsættes rygeren og andre omkring for tobaksrøg
Tobaksrøg er en blanding af 4000 forskellige kemiske stoffer. Mange af dem er sundhedsskadelige: 200 af dem er giftige og 40-50 af dem – f.eks. arsenik, benzen og formaldehyd – er kræftfremkaldende
Passiv rygning er sundhedsskadelig
Passiv røg består af både partikler og gasser. Begge dele er farlige.
Tobaksrøg er en blanding af 4000 forskellige kemiske stoffer. Mange af dem er sundhedsskadelige: 200 af dem er giftige og 40-50 af dem – f.eks. arsenik, benzen og formaldehyd – er kræftfremkaldende
Partikler fra passiv røg kan ikke fjernes fuldstændigt ved ventilation eller udluftning
Partikler fra passiv røg lægger sig i støv på f.eks. møbler og tæpper, hvorfra de kan hvirvles op og indåndes. Partiklerne når derved ud i hele kroppen og gør skade.
Passiv rygning kan måles i blod og urin hos ikke-rygere
Passiv rygning er årsag til kræft
Passiv rygning er årsag til hjertesygdom
Passiv rygning er årsag til luftvejssygdomme
Passiv rygning skønnes at være årsag til at 2000 børn indlægges på hospital hvert år i Danmark
Den eneste effektive beskyttelse mod passiv røg er ikke at ryge indendørs
Hvidbog
I december 2005 er der blevet udgivet en Hvidbog, hvor den nyeste viden om passiv rygning er samlet. Den oplyser blandt andet:
At 28 pct. af erhvervsaktive ikke-rygere dagligt opholder sig en time eller mere i rum, hvor der bliver røget. Fem pct. er udsat for røg 7 timer eller mere.
Passiv rygning på arbejdspladsen i Danmark er skyld i 47 dødsfald om året. 1072 bliver så syge, at de må indlægges.
Opdeling af rum i ryge- og ikke-rygearealer giver ingen beskyttelse. Tobaksrøg spreder sig, og derfor er udsugningsmaskiner også kun i stand til at opfange noget af røgen.
Tre cigaretter, der ryger sig selv, i et lukket rum med ventilation efterlader over dobbelt så mange skadelige partikler som H.C. Andersens Boulevard i myldretiden[/k]
Anmeld