Anonym skriver:
Hun var ikke engang vred på mig, hun ville bare vide sandheden. Hun var heller ikke sur over de 2 første gange, for der var de ikke sammen, men den sidste gang d. 23 dec, der var de åbenbart startet op igen 
Men om ham så lykkes i at overbevise hende om at det er mig der lyver, det må være deres problem.
Altså, for det første: Du har intet sort på samvittigheden, og det tror jeg egentlig også godt du er klar over.
Du troede at han var en god kammerat, og havde ingen anelse om hans narrestreger, og syge tendenser (og jo, der er fandme sygt at lyve og skabe sig sådan-ISÆR når han ved at du har små børn i huset!)
For det andet... Mht at du fortalte at du havde været sammen med ham. Han brød løftet først, du skyldte ham absolut intet. Jeg kan godt forstå at du blev såret- ikke nødvendigvis fordi at du havde håbet på mere end et skrald og lidt omsorg, men fordi at en kammerat gennem 12 år løj for dig. 12 år er sgu lang tid, og det er et grimt chok at få sig når man opdager hvor småt man prioriteres efter al den tid. Hans tab, siger jeg bare!
Mht kæresten. Jeg tager sgu lidt hatten af for at hun ringede til dig. Det lyder som om at hun opførte sig pænt, og hun havde jo som sådan heller ikke grund til andet. Heller ikke hvis du havde vidst at han havde kæreste på, for hans (u)troskab er hans ansvar, ikke andres og kan ALDRIG blive det.
Jeg har desværre selv stået i hans kærestes situation (bortset fra at jeg havde været sammen med ham en længere periode, da jeg fand ud af at han var patologisk løgner og havde mange damer på sidelinien)
Jeg var aldrig sur på pigerne, tværtimod var jeg faktisk lidt taknemmelig. Jeg ringede faktisk også rundt til et par stykker af dem, helt stille og roligt, og fortalte hvor syg i potten han var. Skønne piger, nogen af dem har jeg tadig kontakt med forøvrigt. Men de (og jeg) endte faktisk med at hjælpe hinanden over idioten. Enkelte blev kede af det, og jeg ved at de stadig ser stodderen (han er virkelig dygtig til at lyve og få os kvinder til at tro vi er den eneste i hans verden).
Stakkels hans kæreste siger jeg bare. Og det er surt for dig, bliver virkelig vred på jeres begges vegne. Men du er heldigvis i den situation at du nu ved hvad han er værd - nemlig ikke en rygende fis!
Stort nytårsklem og gode tanker fra mig!