dorthemus skriver:
Runa sover ekstremt let 
Jeg havde også den holdning inden jeg fik hende, at jeg aldrig ville skrue ned for tv, liste rundt og mere i den dur....men hun vågner af ingenting og jeg har også i perioder været nødt til at gå med hende i barnevognen for at få hende til at sove...jojo 
Jeg er helt alene med hende så jeg har bare rigtig meget brug for søvn og hvile også for at lade batterierne op...så jeg gør det der skal til 
Hmmm hvad kunne så har gået galt? 
Så er det bare at flytte hende i et andet værelse og se, hvad der sker... Du skal nok være oppe mange gange, men hvis du ind i mellem få nogle gode timers søvn, så er det værd at prøve...
Du er alene med hende, men jeg har også været alene meget med mine børn. Uden familie eller venner. Jeg har ikke været alene sammen med min mand i næsten 3 år. Børnene er her altid. Han har været på mange lange forretnings rejser og sent kommet hjem efter nogle lange arbejdsdag med nogle vigtigere opgaver. Undskyld, men nogle gange frustreret at høre om jer, som er alene 
For jeg føler mig også alene. Når min mand er væk og rejser, så er det faktisk meget nemt, for jeg er nu den Boss i huset, jeg bestemmer og hvis der er noget der går galt, så er det pga MIG og kun MIG. Når min mand er der, så er det dejligt at han kan hjælpe med maden eller med tøjet eller med at putte den ene mens jeg tager mig af den anden. Men jeg skal også tænke på ham, for han bor her Og du tror det er løgn, hvor sur man kan blive, når du siger, at de vil vaske op og alligevel ikke gør det. Eller når de siger at de er meget trætte og vil tidligt i seng, mens du tænker, at du hellere vasker badeværelset for alvor inden der kommer en eller anden trold og flytter ind 
Men vi får aldrig vores børn passet, jeg afleverer og henter hver eneste dag og det har jeg gjord, siden den lille var 2 uger. Man kan være alene med et barn eller meget alene med to børn og en mand. Jeg elsker min familie, men jeg synes bestemt ikke, at jeg har det bedre end andre. Og jeg kan også være træt om morgenen, når de har været vågnet på skift og jeg skal så videre om dagen og aflevere dem og hente dem og være på om aftenen med allesammen.
Men jeg siger aldrig til nogle, at jeg har det sådan med mindre jeg har behov for det. For man ved aldrig, om dem på den anden side har det bedre eller værre end os. Så ingen grund til at gå rundt og fortælle, at jeg savner at have nogen familie og venner. Men dem som er alene mødre ender næsten aller sætning med "... det er fordi jeg er alene med barnet..." 
Det er ikke noget mod dig overhovedet, men nu pludseligt har jeg haft behov for at sige det, for det tykker jeg for mig selv mange gange...
