Hej
Jeg kan godt forstå dine tanker og bekymringer. Folk sagde det samme til os. Til sidste spurte jeg mig selv, om man for hulan ik også skulle nyde når babyen er kommet? Jeg snakkede meget med min kæreste om, hvilken indflydelse det ville have på vores forhold og om vi nu også kunne klare det. Alle disse tanker kom pga. de ting folk sagde.
Man er jo usikker og trænder ind i en ukendt verden. Hvilket ik er sjov når folk så kommer med deres nyd nu bla bla bla.
Og ja det er da hårdt til tider og ja den måde ens forhold er på, ændre sig. MEN MEN MEN det er altså ikke mere hårdt end I sagtens kan klare det, og forholdet ændre sig efter min erfaring kun på den måde at man ik kan være lige så inpulsiv som tidligere pga. barnet - Men det har man sgu egentlig heller ikke lyst til. Når barnet kommer vil i sikkert alligevel have mest lyst til hjemmehygge det første stykke tid. Men skal lige siges, at I sagtens kan tage alle mulige steder hen med barnet, det kræver bare at man lige pakker lidt ekstra med på "rejsen". Så man er inpulsiv med en lille smule planlægning
.
Vil ik lyve og sig jeg ik på et tidspunkt har synes det var hårdt og er hårdt. Men det er som regel i perioder, når den lille er igennem et udviklingstrin. MEN altså det er ik hårde end at vi og jer og millioner af andre har kunne klare det. Og jeres forhold kan sagtens bære det. Måske man har nogle konflikter der ik ville have været der, hvis man ik havde barn. Men altså værre er det heller ikke og havde I ikke barn ja så handlede jeres konflikter nok bare om noget andet. Så vel egentlig bare indholdet af konflikterne der ændre sig lidt.
Tror af en eller anden mærkelig grund at folk har en ulidelig trang til at fortælle kommende forældre, hvor hårdt det bliver bla bla bla. Tror det er fordi man gerne vil give udtryk for at ; "jeg kender det at have barn og så skal I da i hvert fald lige vide de gange hvor min unge fik mig til at føle det var hårdt....." Så undlader man sammenhængen, altså hvorfor det var hårdt og så siger man bare det er hårdt at få barn. (tænker jeg)
Eneste grundt til, at man kunne sige nyde nu graviditeten og tiden før, er at når den lille kommer er alt dit fokus der og du må tilsidesætte dig selv. dvs. man kan måske (bemærk måske) ikke altid kan se den film på det tidspunkt man vil, sove når man har lyst osv. Men måske du slet ik har behov for at se den film og måske du i det øjeblik hvor du er rigtig træt slet ikke har noget imod at være oppe med den lille. Alt skal jo se i den sammenhæng de optræder i. Det er jo for filan ik altid hårdt og du er ik altid træt, og nogle gange når I evt. for passet barnet ja så kan i være lige så impulsive som i lyster.
Jeg synes det var hårdesxt de første 2 måneder. men tiden flyver jo afsted så det var hurtigt overstået. Nu er det bare det mest fantastiske og dejligste i hele verden. Og jeg nyder det langt mere end jeg troede muligt. Så nyd garviditeten fordi det er hyggeligt at have en baby i maven og mærke sparkene, men du vil også nyde tiden efetr fordi den er så fantastisk og fordi du kan holde dit barn og nyde verden sammen med det.
DU/I skal bare glæde jer. det er så vildt fedt, fantastisk, hårdt (tager det med fordi det er en del af forældreskabet) sjovt og dejligt at være forældre. Den lille får dig til at smile hver dag. (vores gør i hvert fald). Nyd når den lille kommer og husk I skal nok klare det. Det er altså ik så hårdt mere sjovt og udviklende for alle parter.
