Anonym skriver:
min far ringet for en måned siden og spurgte om jeg ville til julefrokost og sagde på det tidspunkt at det kunne jeg ikke da min søn virkelig ikke kan tåle forandringer, han bliver lidt mobset og siger jeg skal tænke over det, siger at jeg har tænkt og det bliver et nej, og siger så også at der ikke er meget ved at tage ud til familien for de kan ike andet end at rakke mig ned og de er så falske.
så ringer han idag og hører om jeg har tænkt,, siger at jeg har samme svar som sidst at jeg ikke tager med da min søn ikke kan klare forandringer og jeg er ikke vild med den familie, han siger at det må min søn altså lære og jeg skal tage mig sammen, siger at jeg ikke tager med og slet ikke når han skal tale sådan til mig, han siger at det da ikke kan passe at han ikk på vise sit barnebarn frem, men jeg prioter mit barn højere end min fars ønske, da min søn går helt i "koma" når han er steder med for mange mennesker, skriger hele natten og hele dagen, er ved at på lavt en udredning så det er altså ikke bare pis, han bliver skide sur og siger at det er klokken 3 lørdag og så smækker han på,
er det mig der er urimelig, ved jeg bare kunne få passet mit barn, men jeg vil ikke over til den familie, og vil helst selv have mit barn i denne tid da han har det meget svært, spiser næsten ikke og græder meget,
Jeg havde valgt det samme som dig,for det er dig der kender dit barn bedst, og hvis du kan mærke at den lille bliver utryg ved det, og ikke trives med det, så er det jo dit barn du skal vartage, så op for dit valg, jeg havde gjort det samme
