Jeg er i virkeligheden lidt gammeldags. Jeg mødte min mand da jeg var 15 år og han var 17 og vi blev selvfølgelig ikke gift eller fik børn i den alder:-)
Men da jeg efter 10 år blev planlagt gravid, blev vi også gift inden fødslen. Vi følte begge det var det rigtige for os. Ud over vores følelser var der også det rent praktiske at vi begge står bedre i tilfælde af død.
Jeg har en svigerinde der ikke vil giftes, hun mener det forpligter! Hun har dog (med vilje) fået et barn med min bror. Men jeg kan slet ikke se hvordan et barn forpligter mindre end et styke papir(?)
Barnet vil altid være et forbindelsesled mellem moderen og faderen, hvorimod ægteskabet kan opløses og derefter kan man jo flytte til Australien og aldrig se hinanden mere;)
Det ved jeg godt der er nogle fædre/mødre der også gør, men man kan ikke rende fra sit fader- eller moderskab.
Man SKAL ikke være gift i min verden, men jeg forstår heller ikke at folk der lever med mine-dine-vores-børn tør at lade være, udelukkende fordi det sikrer at man ikke står på gaden en dag.
Selv kender jeg en, hvor kærsten døde og huset skulle sælges fordi deres barn skulle have sin del af arven indsat på en bundet konto. Moderen kunne ikke låne pengene i banken og huset var derfor eneste mulighed. Trist
Berith
Anmeld