at gå fra sit lille barn

De var 11 dage, da jeg gik ud og handlede. Min mor passede tvillingerne.

Inden da havde personalet på Riget børnene ude og give dem mad et par nætter, da vi var indlagt. Dét var MEGET grænseoverskridende for mig - men nødvendigt, så jeg kunne få sovet lidt.

Har siden aldrig haft problemer med at lade mine forældre passe dem et par timer eller 3. Selvom de kun var få uger/måneder.

Adam var tre dage første gang jeg "gik fra ham" - han blev hjemme med sin oldemor imens jeg hastede på apoteket i styrt-regnvejr efter tabletter mod nældefeber - var væk i ca 1½ t pga laaang søndagskø på løveapoteket i århus midtby. Men det opdagede han ikke - han sov jo bare

Jeg tænker ikke over det, når de har været hos deres far... Han er jo ligeså vigtig som mig

Inden for samme uge tror jeg ca. Men ikke længer end en handle tur 

Her hyggede far og Matilde første gang selv da hun var et par uger, der var jeg ude og handle, det gik super fint.. Far er jo lige så god som mor.. Men må indrømme at jeg havde svært ved og undvære hende, men var helt tryk ved situationen..

Baby kender far lige så godt som mor, baby har jo sovet ved siden af far i ni mdr, da den lå i din mave, så den kender jo også hans lyde..
Her var Matilde far bebs fra dag et af, de elskede begge to og ligge og sove sammen, og nogle gange var Klaus faktisk bedre til og trøste en mig..