Forstår det ik....

wamse skriver:

Jeg tror at uanset hvad mine unger finder på, så er det alligevel vand i forhold til det jeg har lavet

Jeg tror bare generelt på at jeg kommer meget længere med dialog frem for at diktere noget for dem.

LouiseNielsen skriver:

Hejsa Piger

Da jeg har hentet Nicklas fra børnehave idag går vi forbi to helt unge piger... Og kan bare se fra laaaang afstand at de er total smurt ind i bruncrem... Ikke nok me det, man da vi så kom tættere på kunne man lige så tydeligt se en kandt hele vejen rundt ved kæben på de ellers to kønne piger...

Jeg syntes simpelthen det er så synd at de skal ødelægge ders ellers kønne ansigter på den måde? Og hvorfor siger forældrene ikke noget...

Hvis den lille spir i maven er en pige, og hun bliver en sminke dukke, vil jeg helt sikkert sætte mig ned og sige at det er okay hun går med make up, og at jeg gerne vil lære hende hvordan det er pænt.... For det er det der vi så idag, og ofte ser, jo bare slet ikke...

Ville du lade din pige gå sådan uden at blande dig???

Krammer

Kan godt se, hvad du mener, men jeg tænker også lidt, om ikke pre-teens (og teens) til alle tider har set bøvede ud - i hvert fald lige siden den sorte skole blev afskaffet?

Det hører vel alderen til at forsøge sig med make up, tøj osv. Og ja, hvor er det dog ofte uklædeligt, men det går heldigvis (for det meste) over igen jo .

Jeg ville ikke bryde mig om, nej, at mine døtre gik rundt, som du beskriver, når de kommer i den alder.. Men på den anden side, så er der nu så meget, der kunne være værre..

Jildes skriver:

Fantastisk. Rejsen til at blive voksen. Da jeg var 16 år havde jeg også et trip med bruncreme og har helt sikkert i voksne menneskers øjne set sjov ud, men i min verden var det sådan man gjorde. Så ja, selvfølgelig skal de da prøve det af også.

Jeg er i dag nok noget af det mest naturlige uden smykker, uden bruncreme og voldsom makeup, men jeg havde brug for som alle andre teenagere at finde mig selv og så længe det ikke skader min teenager så får han og hun da lov til at finde dem selv uden jeg som mor blander mig. Man har brug for at skille sig ud i den alder også selvom det fra andres side er lidt komisk.

Jeg tror virkelig du har en pointe der. Hvad hjælper det at ens MOR synes man er pæn og har lagt en pæn make-up hvis alle i omgangskredsen synes noget andet.

nej, jeg vil ACCEPTRER at min datter ser grim og mærkelig ud i mine øjne, hvis hun selv har det godt med det. Mit eneste kriterium er at hun ikke må ødelægge sin krop (og f.eks. få tatoveringer i ansigtet, få lavet horn i panden og hvad man ellers ser af mærkelige ting!)

En del af at blive voksen er at eksperimentere med flere apekter i livet.

ISÆR den del der handler om at finde ens egen personlighed, og hvordan man vil vise man er overfor verden..

Altså for pokker... Da jeg var 13 år (tror jeg) eksperimenterede jeg en smule med make-up. Det var ikke lag på lag, men føj nogle farvekombi jeg kunne sætte sammen... Eller... er nu overbevist om at hvid øjenskylle aldrig har klædt nogen..
Desuden skulle jeg plukke mine øjenbryn, så de blev tynde og fine - de blev pilskæve!!!!

Jeg havde ikke en mor som kunne lære mig om make-up, for det brugte hun ikke. jeg tog noget i ungdomsskolen (eller hvad det hed) hvor man sad sammen med nogle veninder, og så lærte man grund.basics i make-up/skønhed. En hobby på lige fod med springgymnastik osv. 

Jeg er helt enig i at dialog er vejen frem, og læring frem for "kæft, trit og retning". Nu har jeg kun en søn, men hvis jeg havde en datter, så ville jeg da lære hende ligesom mange af jer andre med hvordan man kan lægge en god make-up, samt hvordan man klæder sig, så man ikke sender de forkerte signaler.

Desuden vil jeg lade hende eksperimentere, så om hun har en lidt sjov periode i hendes liv - så længe det ikke tager overhånd (f.eks. bikini om vinteren midt på åben gade), så er det om at udvise tålmodighed som forældre..
Sådan noget som piercinger og lign, som en anden skriver, der vil jeg dog trække en grænse. horn i panden hører ikke hjemme til teenagere... (eller mennesker for den sags skyld)

Uuh jeg mindes helt min teenagetid, som en hyldst til 60/70erne med flower power tøj, 2 forskellige strømper, masser af armbånd og halskæder, samt Buffalo-wannabees sko (find fejlen) 
Men dog, næsten intet make-up..

Så har haft mange forskellige stilarter i min tid men det har ikke skadet mig den dag i dag...

Mumto3 skriver:

Jeg tror virkelig du har en pointe der. Hvad hjælper det at ens MOR synes man er pæn og har lagt en pæn make-up hvis alle i omgangskredsen synes noget andet.

nej, jeg vil ACCEPTRER at min datter ser grim og mærkelig ud i mine øjne, hvis hun selv har det godt med det. Mit eneste kriterium er at hun ikke må ødelægge sin krop (og f.eks. få tatoveringer i ansigtet, få lavet horn i panden og hvad man ellers ser af mærkelige ting!)

Helt enig, det ville jeg godt nok også være ked af hvis min søn gjorde, men jeg tror på at det langt hen ad vejen handler om hvordan og hvilke påvirkninger de har fået op til de blev teenagere, der gør en forskel på hvordan og hvad de vælger og ikke mindst hvadde udstråler.

Min søn vil kun gå i en trøj hver evig eneste dag og der har jeg da også sagt til ham at de andre måske kan nævne noget, om han ikke kunne risikere at blive drillet.,,,,men det mente han ikke, det er jo bare ligesom en jakke, sagde han og så fred med det, det erb jo også nilligere for mig, selvom jeg synes den trøje er forfærdelig, men det er jo ikke mig der er teenanger.

Uha ja, jeg var godt nok også forfærdelig. Godt nok lignede jeg ikke en luder, men det var næsten lige så slemt!!!

Jeg gik KUN i stilfulde kjoler/nederdel sommer og vinter, gennem den blå avis havde jeg købt en pels, og så havde jeg altid 'fuld make-up' som var diskret på og neglelak der machede mit tøj. Jeg lagde neglelak på HVER morgen, så det passede til tøjet.

Hold da op, no-wonder at jeg ikke fik nogen kæreste i den periode...

Jeg var klædt ud som en fin overklassedame på 50år og jeg var....uha det vil jeg slet ikke sige....Kønt var det ikke!

Jeg tror, at det er naturligt, at en pige på 15 vil begynde at lege med sådan nogle voksne ting... Men hvis det er en pige på 6 eller 8 eller 10 vil jeg gerne, at hun venter med det. Men jeg så i et program for ikke så længe siden, at vores børn starter pubertæten tidligere og tidligere pga deres forvirret hormoner (vi drukner i kemikalier som påvirker hormoner bl.a. phtalater) så der her helt sikker flere og flere piger som allerede i 8 eller 9 års alder føler de, at de skal begynde at se voksene ud, ligesom hvis de havde været 15... Men jeg ville prøve at forklare, at det er bedst at prøve at vente og gå på kompromi med det...