SussieThyssen skriver:
Nu må jeg lige komme med en rettelse.
Niskker har ALDRIG været dæmoner..aldrig.
De hørte til gruppen af de underjordiske, hvortil også trolde, feer og elvere hørte, og endeligt var de i slægt med Jætterne, som var det gudelige modstykke til Aserne i den nordiske mytologi.
Man kaldte dem også Vætter, og de boede mange forskellige steder ude i naturen, men var også glade for at bo på gårdene.
Nisserne/vætterne var en form for "Nemesis" i menneskeheden.
Og når den kære frikirkepræst kalder dem dæmoner, så har han i den grad tilpasset hele overleveringen til sin egen fortolkning og holder sig ikke til sandheden.
Det er rigtigt at nisser kunne drille og måske også være onde, men de var det aldrig uden grund.
De var et lille folk af naturen og holdt meget af dyr og tog sig kærligt af alt levende, der findes rundt om i mange folkeoverleveringer, historier om nisser, der også tog sig af vildfarne og syge mennesker. Boede de på en bondegård var det dem, der tog sig af gårdens dyr, og sørgede ,at de var sunde og raske. Men de forargedes over en bondes nærighed, uretfærdighed eller misligholdelse af sin gård og sine forpligtelser.
De kunne finde på at brænde en gård ned, hvis bonden var en led satan, men sørgede for at dyrene kom ud inden. De kunne finde på at skade ham og bringe misvækst, hvis han ikke sørgede ordentligt for folk og fæ.
Men som altid var det nissen, der fik skylden, når noget gik dårligt.
Og han har måttet lægge navn til mange skrøner, men når man læser historierne om nisserne, der bragte ulykke, så var det altid bonden selv, der havde startet hele balladen.
Huskede man derimod at sørge godt for alt på gården, også nissen, jamen så gik det godt på gården, overført, at var man retfærdig og gav enhver sit også de fattige til jul, så var man sikker på at klare sig godt.
Men dæmon har nissen aldrig været.
