Malthes mor skriver:
Det kunne jeg bare aldrig finde på. Fornemmer godt en vis uenighed med mig, men her hos mig handler det om nærvær, Og jeg er personlig ikke nærværende med andre end min computer, når jeg er på. Og så vigtig er det heller ikke at være på om det er baby.dk, FB eller andet.
Jeg læser heller ikke avis i mine børns vågnetimer. Hvis jeg laver noget andet fx mad, tøjvask etc så er min store dreng med inddraget og det bliver den lille også til den tid.
Og sidst men ikke mindst: Fraværende mennesker er der nok af i vores børns liv, så herhjemme ser vi ingen grund til at være det.
Tak for svar, og hatten af for dig. Jeg er sikker på at dine børn har glæde af din tilgang til familielivet, men jeg ville aldrig kunne overholde det selv. Jeg er sådan set enig med dig i, at verden er fyldt med fraværende mennesker og der ikke er nogen grund til også at være det derhjemme, men jeg synes godt nok det er ambitiøst at sætte sig for at skulle være mentalt på hele tiden. Samtidig synes jeg også at familielivet handler om at være ægte og sig selv overfor hinanden. Selvom det måske nok kunne være ønskværdigt, at jeg kunne være optaget af mit barn 24 timer i døgnet og ikke have øje for andet, så er det bare slet ikke sandheden.
Min datter er syv måneder, og har heldigvis altid været god til at underholde sig selv lidt. Jeg er altid i samme rum som hende og vi er praktisk talt sammen døgnet rundt. Hun sover sammen med mig om natten, og vi spiser, bader, pusler, synger og leger i mange af hendes vågne timer. Jeg synes mit barn er skønt og fantastisk, men jeg synes ikke det er sjovt at lege med hende hele dagen og jeg glæder mig over at hun ser ud til at hygge sig helt fint ved at tage ting ud af reolerne og bide i sin bold uden at jeg er med til det. Jeg tror godt hun ved hvor hun har mig, og hun kommer jo selv til mig hvis hun har brug for trøst og nærhed.
Hun kan sagtens lege selv i en halv time eller mere, og jeg ville blive gal, hvis jeg skulle sidde hele dagen kun og se på hende. Så jeg sidder som regel med computeren (men kunne ligeså godt have været et blad eller avisen), eller ordner noget praktisk mens jeg holder øje med hende. Jeg synes det er vigtigt at mit barn ikke bliver et projekt, men at hun er et rigtigt lille familiemedlem, der er med i vores hverdag, som den er i virkeligheden.
