Min mor, er der ikke ( Langt )

Jeg har en idé om, hvordan du har det.. Min mor har også haft sådan nogle "fits" i hendes overgangsalder - hvor hun bare overreagerede voldsomt og nemt blev meget fornærmet.. 

Jeg kan godt forstå, at du synes, hun bør tage kontakten, fordi du har manglet opbakning fra hende.. Omvendt synes jeg måske også at din reaktion mod din mors veninde var i overkanten - du kunne have spurgt til hvilke unoder hun præcist mente eller bedt hende på en pæn måde om at blande sig udenom.. Nu var jeg der ikke, men jeg fornemmer, at du har følt dig uretfærdigt behandlet og så bliver man sgu vred og ked af det.. 

Jeg er stædig, så jeg ville nok have svært ved at være den første, der tog kontakt.. Men er det virkelig værd at jeres forhold bliver knust over så lidt? Selvom man forventer mere fra sine forældre bliver man indimellem nødt til at være den "store" i situationen. Hvis du ikke har lyst til at ringe til hende (for man får sjældent sagt det, man gerne vil) så skriv til hende, så du får det hele med.. Og så afvent hendes reaktion..

Klem

Anonym skriver:

Min mor har været der da jeg var lille, da min far har været passiv.
Men efter jeg er flyttet hjemmefra og taget udd. fundet kærester flyttet sammen med...flyttet fra og fundet min nuværende kæreste som jeg har været sammen med i 3år og nu skal have barn med , har hun kun været der når jeg og kæresten har haft et eller andet negativt mellem os (skænderi f.eks).
Så kunne hun sagtens støtte, lidt mærkeligt har jeg tænkt på.

jeg synes hun har en lidt besynderlig adfærd, som et eller andet sted ikke virker helt normal.
Måske er hun en af de, der lider af en af de der nyere konstaterede psykiske sygdomme, men som jeg ikke helt kan huske hvad hedder. Det behøver ikke være en af de voldsommere udgaver af det, men at hun ligger på grænsen.
Ved ikke hvorfor jeg lige tænker på Zafir i denne forbindelse, men jeg synes du skal tage en snak med hende, for jeg tror hun måske kan hjælpe dig. Skriv til hende privat og få en snak...er sikker på hun kan give dig nogle råd mht hvordan du skal tackle en mor man ikke kan regne med.

Kærligst
Sussie

Lige en tilføjelse : )

Tænk lidt på det der overgangsalder-gøgl som teenagefasen.. Hvor mange gange har du ikke råbt af dine forældre eller smækket døren ind til dit værelse/stormet ud af lokalet uden nogen særlig rimelig grund?

Din mors hormoner spiller puds med hende, og måske må du bare tænke på, at det ligesom teenageårene er en fase, som går over..

Ranarupta skriver:

Øv, hvor er det bare en ærgerlig situation at være i. Ikke bare nu, men også gennem tiden.

Har du prøvet at forklare din far, at du har brug for ham? Brug for, at han tager stilling...
Måske er det fordi han ikke orker at skulle høre på din mor efterfølgende?

Hvis din mor er sådan altid, så er det måske vigtigere for hende at være i offerrollen (måske det sker ubevidst), end det er for hende at løse konflikten?

 

Er afprøet for flere år siden, min far og mig fungere kun når det skal være positivt og noget der ikke kræver for meget .

hvad mener du med det sidste du skrev , ved ikk hvordan jeg skal forstå det

EllaMarie skriver:

Jeg har en idé om, hvordan du har det.. Min mor har også haft sådan nogle "fits" i hendes overgangsalder - hvor hun bare overreagerede voldsomt og nemt blev meget fornærmet.. 

Jeg kan godt forstå, at du synes, hun bør tage kontakten, fordi du har manglet opbakning fra hende.. Omvendt synes jeg måske også at din reaktion mod din mors veninde var i overkanten - du kunne have spurgt til hvilke unoder hun præcist mente eller bedt hende på en pæn måde om at blande sig udenom.. Nu var jeg der ikke, men jeg fornemmer, at du har følt dig uretfærdigt behandlet og så bliver man sgu vred og ked af det.. 

Jeg er stædig, så jeg ville nok have svært ved at være den første, der tog kontakt.. Men er det virkelig værd at jeres forhold bliver knust over så lidt? Selvom man forventer mere fra sine forældre bliver man indimellem nødt til at være den "store" i situationen. Hvis du ikke har lyst til at ringe til hende (for man får sjældent sagt det, man gerne vil) så skriv til hende, så du får det hele med.. Og så afvent hendes reaktion..

 

Klem

I overkanten ? Det mener jeg bestemt ikke, kan ikke se at jeg skulle have taget det roligt. Hun sidder i mit hjem og snakker til mig som om jeg var et barn på 15år og blander sig i noget der slet ikke kommer hende ved og bliver ved med at køre en stemning op !

Men nu har du jo inviteret hende, og hun har kendt dig hele sit liv, så hun føler sig vel som en del af familien.. Derfor mener hun vel også, at hun har ret til at komme med sine holdninger i diskussioner, også selvom hun ikke er enig med dig, men i det her tilfælde din mor.

Jeg er stadig overbevist om, at du kunne have bedt hende holde sig uden for samtalen på en pænere måde.. Du skriver selv, at du vendte dig om lidt halvsurt og bad hende blande sig udenom.. Så kan jeg da godt forstå, hun reagerer - OGSÅ selvom det er dit hjem..

jeg ville være rasnede hvis det var min mor. jeg ville nok vente og lade hende kontankte mig igen. det er meget muligt det snart er jul. men det skal holdes med nogle som elsker og støtter mig og ikke gør mig ked af det. 

synes det er langt ude at din mor ikke ber hendes venninde om at blande sig uden om.  og det er hvis hende  der ter sig som en 15 årig når hun ikke gang kan sige farvel..

ved min kærste ville gøre det samme hvis hans mor gjorde det samme..

Anonym skriver:

Er afprøet for flere år siden, min far og mig fungere kun når det skal være positivt og noget der ikke kræver for meget .

hvad mener du med det sidste du skrev , ved ikk hvordan jeg skal forstå det

Jamen, jeg mente bare, at hvis din mor altid er sådan, at hun mener, at det er alle de andre, der er årsagen til problemerne og aldrig hende selv, så er det måske fordi hun har det bedst som offer. Om det så er en ubevidst eller bevidst handling, er jo ikke til at sige.

Men hvis det er sådan, så er jeg ikke sikker på, at du kan ændre noget.

Men hold kæft, hvor ville jeg selv være ked af det, hvis det var min mor og far.

Kram

LIZO skriver:

jeg ville være rasnede hvis det var min mor. jeg ville nok vente og lade hende kontankte mig igen. det er meget muligt det snart er jul. men det skal holdes med nogle som elsker og støtter mig og ikke gør mig ked af det. 

synes det er langt ude at din mor ikke ber hendes venninde om at blande sig uden om.  og det er hvis hende  der ter sig som en 15 årig når hun ikke gang kan sige farvel..

ved min kærste ville gøre det samme hvis hans mor gjorde det samme..

jeg er nok begyndt at blive mere trist over alt det her da vi nærmer os termin og jul.
Jeg ønsker hun skal være der og bakke mig op og prøve at vise interesse i sit 1 kommende barnebarn.
Men kan godt se at det virker meget langt væk for hende og mig hun ser som den der burde undskylde

Ranarupta skriver:

Jamen, jeg mente bare, at hvis din mor altid er sådan, at hun mener, at det er alle de andre, der er årsagen til problemerne og aldrig hende selv, så er det måske fordi hun har det bedst som offer. Om det så er en ubevidst eller bevidst handling, er jo ikke til at sige.

Men hvis det er sådan, så er jeg ikke sikker på, at du kan ændre noget.

Men hold kæft, hvor ville jeg selv være ked af det, hvis det var min mor og far.

Kram

Jeg tror når jeg tænker tilbage på min mor i sådan nogen situationer har hun altid været sådan, så det er vel en del af hende.
NOk mere mig der ikke vil indrømme det over for mig selv at min mor er sådan og det hun gør er bevidst for det er en del af hendes person, ikke lige sådan en mor man drømmer om at haev .