Hvad gør jeg?? hun vil bare ikke..

Mille83 skriver:

Var så lidt  - ved hvor hårdt det var og kæmpe med søvnen og er bare SÅ glad for jeg tog kampen dengang.

Det skal lige siges at hun sov allerede igennem fra hun var halvanden til 2 mdr  - Og vores SP er møg gammel, men hun er virkelig klog og sige nogle små ting som er guld værd  bla det der med at man vågner et andet sted, det er da tankevækkende, samt at hun også siger at hvis baby vågner et andet sted kan de få tanken at man ikke kan stole på mor, for hun siger godnat, men jeg vågner så op et andet sted.... -  det syntes jeg måske er lidt overdrevet, men makes you wonder

Held og lykke med det......

hold da op, for at jeg bliver lige så heldig heh

ja det får en til at tænke, helt sikkert..

tak for det

SussieThyssen skriver:

Ja, altså...jeg vilel tage de hyleture, der skal til, selvom det er hårdt..men det ender med at hun ikke vil sove nogen steder hvis du fortsætter, og så bliver du tyraniseret de næste 4-5 år.
Så hvis jeg var dig, så ville jeg ganske enkelt lægge hende iseng og, så må hun skrige.
Der kan gå nogle dage med det menageri, men så er du også over det.
Det er jo også det morsommeste hvis ens forældre vil traske op og ned ad gulvet nonstop med en på armen eller kan få lov til at dominere deres liv 100%, så de ingen voksenliv får, men at man er konstant i centrum..ikke!?! 
Så du ser nok..for jeres egen skyld og hendes, så må du vende møllehatten, så I kan få aften og nattero og jeres seng for jer selv.

Kærligst
Sussie

Aj Sussie, jeg synes du skriver sådan nogle gode indlæg, men det der fik jeg helt ondt i maven af" onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12387.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12387.png" alt="" />

Det lille pus er jo kun lige kommet ud i verden og har da brug for sin MOAR. Jeg tror simpelthen ikke på at man kan give så små babyer dårlige vaner, jeg tror nærmere det er vigtigt man overøser det lille menneske med masser af tryghed. At lære at sove i egen seng skal nok komme.

Knus Tulle

Ja, altså...jeg vilel tage de hyleture, der skal til, selvom det er hårdt..men det ender med at hun ikke vil sove nogen steder hvis du fortsætter, og så bliver du tyraniseret de næste 4-5 år.
Så hvis jeg var dig, så ville jeg ganske enkelt lægge hende iseng og, så må hun skrige.
Der kan gå nogle dage med det menageri, men så er du også over det.
Det er jo også det morsommeste hvis ens forældre vil traske op og ned ad gulvet nonstop med en på armen eller kan få lov til at dominere deres liv 100%, så de ingen voksenliv får, men at man er konstant i centrum..ikke!?! 
Så du ser nok..for jeres egen skyld og hendes, så må du vende møllehatten, så I kan få aften og nattero og jeres seng for jer selv.

Kærligst
Sussie

måske lige hårdt nok overfor sådan en lille størrelse..

Så må sige jeg er dybt uenig.

min dreng sover stadig hos os, men det er VORES valg. og m indrømme jeg er ligeglad med hvad andre mener om det, min drengs glæde kommer frem for alt

Ville aldrig lade ham ligge og skrige..

Tulle28 skriver:

Aj Sussie, jeg synes du skriver sådan nogle gode indlæg, men det der fik jeg helt ondt i maven af" onclick="doInsertTemplate('<img src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12387.png" style="border: 0" />')" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12387.png" alt="" />

Det lille pus er jo kun lige kommet ud i verden og har da brug for sin MOAR. Jeg tror simpelthen ikke på at man kan give så små babyer dårlige vaner, jeg tror nærmere det er vigtigt man overøser det lille menneske med masser af tryghed. At lære at sove i egen seng skal nok komme.

Knus Tulle

Jamen det gør du helt som du synes.
Bare fordi jeg er en gammel rotte med en bunke erfaringer, der har haft med et hav af børn at gøre, så er det jo ikke ensbetydende at jeg er universalvidende, vel!?!
Og nej, jeg er ikke ironisk..ikke spor..det kunne jeg ikke finde på at være, bare så du ved det....men jeg ved, at jeg havde det præcist som dig, indtil jeg oplevde det helvede, der beskrives her, og måtte tage skeen i den anden hånd.
Jeg siger ikke at det er det store problem...LIGE nu, når den lille omtalte troldunge kun er 23 dage, men hvad når trolden er 2 mdr, 4 mdr, 8 mdr eller 1 år eller mere og vil have mere og mere vågentid???
Vi ser jævnligt indlæg herinde med nødråb fra forældre, der bare ikke kan få lov til at få nattero eller 5 min. fred for dem selv.
Er det så stadig ikke et problem?
Eller når det er tid til pasning af andre eller man skal i byen og den bette skal sove andre steder?
Hvornår skal forældrene få ro til sig selv og et privaliv, når den lille ikke vil sove andre steder end i fars og mors seng eller på fars eller mors arm?
Det jeg siger er, at det er bedre at vende dem til at sove selv fra starten og hurtigst muligt vende dem til det...eller få vendet dem til det med det samme.
Hvis man laver en lun hule i deres seng og iøvrigt ikke svigter dem når de sover, men altid er der, så vil de også opfatte ens nærværelse, selvom man er i stuen eller værelset ved siden af, eller man ligger i sengen ved siden af.

Et lille barn er ikke istand til at tænke, at nu er jeg alene. Et lille barn FØLER at det er alene, og det vil aldrig føle sig alene hvis far og mor er lige i nærheden og mentalt er tilstede i barnets verden.
Det tænker heller ikke, at nu vil jeg irritere far og mor med ikke at ville sove eller nu vil jeg plage livet af dem, for at være centrum. Det føler at det får kontrol over omgivelserne og bliver belønnet med fuld opmærksomhed, når det styrer og har kontrol, også urimelig kontrol...følelsen er den samme.
Jeg ved ikke om du kan følge mig??

Mine børn har ALDRIG været alene eller følt sig alene, men de har lært at vi alle sammen skal være der, at nok er de noget af det mest centrale i forældrenes liv, men de er ikke det eneste.
Og det skal de heller ikke være. Jeg har altid vidst hvis børn var kede af det eller de bare var forkælede, om de var glade eller urimelige. Man kan sagtens høre det på deres gråd og se det på deres adfærd. Men forkælede på en egocentreret måde er de aldrig blevet. Og styre voksnes liv har de heller aldrig fået lov til.

måske lige hårdt nok overfor sådan en lille størrelse..

Så må sige jeg er dybt uenig.

min dreng sover stadig hos os, men det er VORES valg. og m indrømme jeg er ligeglad med hvad andre mener om det, min drengs glæde kommer frem for alt

Ville aldrig lade ham ligge og skrige..

Læs lige mit indlæg lidt længere oppe

SussieThyssen skriver:

Jamen det gør du helt som du synes.
Bare fordi jeg er en gammel rotte med en bunke erfaringer, der har haft med et hav af børn at gøre, så er det jo ikke ensbetydende at jeg er universalvidende, vel!?!
Og nej, jeg er ikke ironisk..ikke spor..det kunne jeg ikke finde på at være, bare så du ved det....men jeg ved, at jeg havde det præcist som dig, indtil jeg oplevde det helvede, der beskrives her, og måtte tage skeen i den anden hånd.
Jeg siger ikke at det er det store problem...LIGE nu, når den lille omtalte troldunge kun er 23 dage, men hvad når trolden er 2 mdr, 4 mdr, 8 mdr eller 1 år eller mere og vil have mere og mere vågentid???
Vi ser jævnligt indlæg herinde med nødråb fra forældre, der bare ikke kan få lov til at få nattero eller 5 min. fred for dem selv.
Er det så stadig ikke et problem?
Eller når det er tid til pasning af andre eller man skal i byen og den bette skal sove andre steder?
Hvornår skal forældrene få ro til sig selv og et privaliv, når den lille ikke vil sove andre steder end i fars og mors seng eller på fars eller mors arm?
Det jeg siger er, at det er bedre at vende dem til at sove selv fra starten og hurtigst muligt vende dem til det...eller få vendet dem til det med det samme.
Hvis man laver en lun hule i deres seng og iøvrigt ikke svigter dem når de sover, men altid er der, så vil de også opfatte ens nærværelse, selvom man er i stuen eller værelset ved siden af, eller man ligger i sengen ved siden af.

Et lille barn er ikke istand til at tænke, at nu er jeg alene. Et lille barn FØLER at det er alene, og det vil aldrig føle sig alene hvis far og mor er lige i nærheden og mentalt er tilstede i barnets verden.
Det tænker heller ikke, at nu vil jeg irritere far og mor med ikke at ville sove eller nu vil jeg plage livet af dem, for at være centrum. Det føler at det får kontrol over omgivelserne og bliver belønnet med fuld opmærksomhed, når det styrer og har kontrol, også urimelig kontrol...følelsen er den samme.
Jeg ved ikke om du kan følge mig??

Mine børn har ALDRIG været alene eller følt sig alene, men de har lært at vi alle sammen skal være der, at nok er de noget af det mest centrale i forældrenes liv, men de er ikke det eneste.
Og det skal de heller ikke være. Jeg har altid vidst hvis børn var kede af det eller de bare var forkælede, om de var glade eller urimelige. Man kan sagtens høre det på deres gråd og se det på deres adfærd. Men forkælede på en egocentreret måde er de aldrig blevet. Og styre voksnes liv har de heller aldrig fået lov til.

aaarrgghhh kan godt være du har haft flere børn, meeeeeen jeg sys bare stadig man skal tage højde for barnet ikke er særlig gammelt og bestemt ikke er så udspekuleret at hun bar VIL være centrum!!

Det smukke ved børn er jo netop at de kun græder ved behov!!!

MaleneF skriver:

måske lige hårdt nok overfor sådan en lille størrelse..

Så må sige jeg er dybt uenig.

min dreng sover stadig hos os, men det er VORES valg. og m indrømme jeg er ligeglad med hvad andre mener om det, min drengs glæde kommer frem for alt

Ville aldrig lade ham ligge og skrige..

Jamen det er så jeres valg..mit valg har været at jeg ikke vil have børn til at sove fast i min seng.
Men skal også lige tilføje, at naturligvis har de fået lov til at putte hos mig, hvis de fx har haft en slem drøm, har været syge eller den slags.
Og de har også fået lov til at falde i søvn i min seng.
Men de er altid blevet puttet over i deres egen, når de først sov.

jannebjerre skriver:

aaarrgghhh kan godt være du har haft flere børn, meeeeeen jeg sys bare stadig man skal tage højde for barnet ikke er særlig gammelt og bestemt ikke er så udspekuleret at hun bar VIL være centrum!!

Det smukke ved børn er jo netop at de kun græder ved behov!!!

Jamam kære ven...behovet for at være 100% centrum er en del af instinktet for overlevelse..og det har vi alle sammen.
Det man så må lære er, at det kan man bare ikke altid få lov til at være.

SussieThyssen skriver:

Jamam kære ven...behovet for at være 100% centrum er en del af instinktet for overlevelse..og det har vi alle sammen.
Det man så må lære er, at det kan man bare ikke altid få lov til at være.

Det har du ret i - men 23dage gammel??? aaahhh den er jeg ikke med på - men sådan er vi jo heldigvis forskellige

Men læste din indlæg længere oppe i tråden og kan da fornæmme at helt hård har du ikk været hihi

Jeg har nemlig hørt, og stort set alle siger til mig at jeg bliver nødt til at vænne den lille med at sove i egen seng fordi ellers vil hun blive ved med at have et behov for at ligge hos os..

Og for at være helt ærlig så sover jeg ikke specielt godt med hende i sengen, fordi jeg er vant til at fare rundt i sengen hehe altså vende og dreje mig hele tiden og det føler jeg ikke jeg kan når hun ligger i sengen og vågner hver gang jeg bevæger mig i frygt af at skulle lægge mig ovenpå hende

men når far er taget på arbejde så er det en anden sag fordi når han ikke er i sengen har jeg åbenbart lettere ved at ligge stille og der nyyyder jeg at ligge og putte med prinsessen men det kan da ikke være ret at farmand skal smides ud af sengen fordi hun ikke gider ligge i sin egen :p