Anonym skriver:
Jeg sidder her og får mere og mere ondt i maven, og jeg må simpelthen ud med det, ellers kaster jeg op, tror jeg...
Her til aften, da min kæreste og jeg sidder og spiser aftensmad, fortæller jeg ham om det indlæg én herinde fra skrev, om sin veninde, som var kommet til sygehuset med veer, og som desværre fik den uhyggelige nyhed, at hendes barn var dødt, og at hun skulle føde det døde barn. I min verden er det en af de frygteligste skrækscenarier jeg overhovedet kan forestille mig. At fuldfører graviditeten, glæde mig hver evig eneste dag til, at holde mit barn i armene, kigge på mit lille vidunder, og elske det resten af mit liv. Jeg har i forvejen et barn (med min eks), og min kæreste og jeg forsøger at blive gravid. Jeg ved hvad det vil sige, at være gravid, at kigge ned på sin mave hver dag, at kærtegne maven, alle ens tanker og drømme omhandler det lille mirakel inde i maven, og hver dag i graviditeten forbereder man sig på den dag babyen kommer ud, og man skal tilbringe år efter år sammen med sit barn. Nå, tilbage til samtalen. Jeg fortæller ham om indlægget, og hans respons er: "Det forstår jeg slet ikke man kan blive ked af" (Af hvad??!!?!?) "Jeg forstår ikke man kan blive ked af at miste én man slet ikke kender, i hvert fald ikke gå helt ned over det" (Det er jo ikke bare én man ikke kender!!) -Nu vil jeg lige indskyde, at jeg godt er klar over, at mænd ikke altid har lige så store følelser for sit ufødte barn, som moren har, men dét her synes jeg ærlig talt er helt grotesk, i hvert fald den næste sætning han kom med - "Hvis det skete, kan man jo bare lave en ny" (WHAT???!!!) Jeg var fuldstændig målløs, chokeret og forarget!! Jeg prøvede at forklare ham hvad det ville sige, at være gravid, hvor meget ens tanker og hele ens verden cirkulerer omkring det her barn inde i maven, og jeg blev så oprevet over hans kommentar, at jeg begyndte at græde..! Jeg har stadig en knude i maven over det, og har fået kvalme over den samtale nu... I hans verden er det helt normalt, at tænke sådan, og han er overbevist om, at sådan har langt de fleste det - under alle omstændigheder har de fleste mænd det sådan... så laver man bare en ny, og man bliver vel ikke så rørt af det..!!
Jeg er dybt chokeret... Jeg kan ikke tro, at langt de fleste ville tænke sådan..??!!
Vi mistede vores dreng i 5. måned, og min mand var mindst ligeså knust som jeg.
Jeg tror ikke din kæreste bare ville tænke "Nå, så laver vi da bare en ny" - jeg er sikker på det er fordi han ikke har oplevet de følelser der er knyttet til et barn - om det er i maven eller udenfor...
