Jeg må altså ud med det her...

Anonym skriver:

Jeg er slet ikke i tvivl om, at han ville være der for mig, hvis der skete noget, men det gør ondt helt ind i hjertet på mig, at vide, at han vil være fuldstændig uberørt selv... Ikke at jeg ønsker, at han skal lide. Du ved hvad jeg mener

Jeg håber, at han bliver lidt mere blød, når jeg engang bliver gravid, men jeg kan ikke rigtig se det for mig. Han er den mest kærlige kæreste, der hver dag fortæller mig, at han elsker mig, så det ikke fordi han er gennemført kold. Det er måske derfor det chokerede mig sådan.

Har ikke så ondt i maven mere, det har hjulpet at skrive lidt med jer piger herinde  Men tror lige jeg vil drikke mig en kold øl, og køle lidt ned ovenpå forskrækkelsen

Tak for og et tilbage

Hvordan har din mand ændret sig igennem graviditeten?

Jeps ved godt hvad du mener  og er også sikker på at din kæreste er en god fyr (ellers var du jo nok ikke sammen med ham ) men JA det var rigtig rigtig dumt sagt af ham... og håber/tror at han allerede har fortrudt det lidt...

Jamen min kæreste har som ikke sådan ændret sig... han har nu altid været en meget kærlig og blød lille en  men han har ændret lidt syn på nogle ting... altså omkring sådan noget med børn, opdragelse, og så er han meget åben omkring sine følelser nu, hvor jeg måske før skulle spørge lidt mere ind til dem før han sagde noget, nu kan det godt kommer helt af sig selv  Han har fået en del far følelser allerede, og jeg er kun blevet endnu mere bekræftet i at han er den HELT rigtige mand for mig

uh ja snup du en kold øl! hvis du vidste hvor meget jeg glæder mig til jeg må nyde sådan en igen, eller rødvin til maden uuuuuuumh!  

skål hihi

Så må min kæreste være unormal, eller hvad man nu kan kalde det.
Han ville blive dybt ulykkelig hvis det skete for os.
Han tror slet ikke han ville prøve at få flere børn.
Og kan virkelig godt forstå ham, nu har vi heldigvis de to børn vi gerne vil have

SussieThyssen skriver:

Hej søde piger.
Jeg kan kun alt for godt forstå hvad I mener, for jeg har selv været der, mere end en gang, men...så skal I altså også være klar over en ting, og det er at mænd er visuelle. De har ikke alle de følelser, som kvinder befatter sig med. Derfor bliver de ofte først fædre, når de kan se og røre ved den lille. En skovl er en skovl for dem...når de kan se den og dens egenskaber, men hvad der ligger inde i skovlen betyder ingen ting.
Kvinderne ser træskaftet og tænker på træet med årsringene og endda hvor træet har stået og hver gammelt det var. Vi tænker over jernet og bjerget som jernet kommer fra. Manden derimod vil tænke på forarbejdningen mv og hvordan processen kan afkortes og hvordan den kan bruges og til hvad.
Men det der gør hele forskellen er måden mænd og kvinder opfatter tingene.
Sådan er det for de fleste mænd...men ikke alle.

Og så er det jeg undrer mig lidt over hvordan I overhovedet har kunnet falde for en mand med de egenskaber, der chokkerer jer så meget. Jeg mener..har I overhovedet talt sammen om selve grundholdningerne til liv og død? Har I talt sammen om alle de store vigtige ting i livet inden I valgte den mand I har lukket ind som ledsager i jeres liv?
Man kan ikke få talt om alt, vil I måske sige..jo det kan man, hvis man vil, og gør det inden man lægger livet i hinanden hænder.
Det er det, der er fejlen ved mange parforhold, der forliser i dag, man har ikke talt sammen, inden man flyttede sammen og fået alle de vigtige ting på plads.
Hvis man tog sig tiden til at lære hinanden grundigt at kende, så ville I også have kendt til deres holdning angående spædbarnsdød. Og så ville I med åbne øjne kunne have valgt...eller valgt fra.
Det er derfor jeg siger, at nok skal hjertet råde, men hjernen har mindst lige så meget at skulle have sagt, for hvad hjælper det, hvis kærligheden dør på de store vigtige spørgsmål og dermed også respekten, når man opdager at man ligger milevidt fra hianden i så vigtig en følelsesmæssig ting?

Men jo, vi er helt enige, det er set med vores øjne ufølsomt, men nu ved I, at andre ser på det på en anden måde, og set med en mands til tider hårde og praktiske måde, så er det hans måde at forholde sig til noget han ikke har set, og dermed ikke har kendt.

Kærligst
Sussie

Hej søde Sussie

Jeg synes at jeg og min kæreste talte om MANGE ting, inden vi blev kærester, det var vigtigt for os begge to ikke at blive uheldigt overrasket. Men man KAN altså ikke tale om ALLE TING, det er fysisk umuligt, og ville være uendeligt. Det er muligt du har en anden holdning til dét, men det er jeg uenig i. Selvfølgelig er der ting der er vigtigere end andre at få på plads, og lige et dødfødt barn har jeg helt ærligt ikke tænkt på at snakke med ham om før. Det er dumt af mig, vil du sikkert sige, men man kan altså ikke komme i tanke om ALT at spørge om, inden man indgår et forhold, det er helt ærligt fuldstændigt umuligt, der vil uvilkårligt være ting man ikke har tænkt over inden, andet end det er noget der ligger en nær lige på det tidspunkt.

fra mig

Søddepødde skriver:

Jeg har selv haft situationen inde på livet. Altså det var ikke mig selv der var gravid, men en svigerinde, og alle os i familien gik jo og glædede os, så da barnet døde en uge inden termin, gik vi alle i totalt chok.

Det har jeg fortalt min kæreste (en ny kæreste) og han sagde "det var da altid noget de ikke havde lært barnet at kende".

Jeg tror altså lidt det er en typisk mandeting.

Den sætning kan jeg som sådan godt forstå, på den måde, at det ville jo være meget værre, hvis barnet havde levet en uge, og så var død. Ikke at det er mindre forfærdeligt, at barnet døde i maven

Anonym skriver:

Hej søde Sussie

Jeg synes at jeg og min kæreste talte om MANGE ting, inden vi blev kærester, det var vigtigt for os begge to ikke at blive uheldigt overrasket. Men man KAN altså ikke tale om ALLE TING, det er fysisk umuligt, og ville være uendeligt. Det er muligt du har en anden holdning til dét, men det er jeg uenig i. Selvfølgelig er der ting der er vigtigere end andre at få på plads, og lige et dødfødt barn har jeg helt ærligt ikke tænkt på at snakke med ham om før. Det er dumt af mig, vil du sikkert sige, men man kan altså ikke komme i tanke om ALT at spørge om, inden man indgår et forhold, det er helt ærligt fuldstændigt umuligt, der vil uvilkårligt være ting man ikke har tænkt over inden, andet end det er noget der ligger en nær lige på det tidspunkt.

fra mig

Tjaaa...har du slet ikke spottet en form for ufølsomhed i forholdet til liv og død??
Nå, men nej..selvfølgelig kan man ikke komme omkring de mindre ting...men de store, som jeg siger, kan man godt.
Men igen...jeg skælder bestemt ikke ud, jeg føler bare med din reaktion, og kan kun så godt forstå den og at den har chokkeret dig.
Også derfor jeg skrev som jeg gjorde...måske mest fordi jeg ligesom du, blev rystet og ked af det på dine vegne.
Så du får bare et stort knus og et undskyld, hvis jeg var for ehhh ja...grov??? 

VNB skriver:

Jeps ved godt hvad du mener  og er også sikker på at din kæreste er en god fyr (ellers var du jo nok ikke sammen med ham ) men JA det var rigtig rigtig dumt sagt af ham... og håber/tror at han allerede har fortrudt det lidt...

Jamen min kæreste har som ikke sådan ændret sig... han har nu altid været en meget kærlig og blød lille en  men han har ændret lidt syn på nogle ting... altså omkring sådan noget med børn, opdragelse, og så er han meget åben omkring sine følelser nu, hvor jeg måske før skulle spørge lidt mere ind til dem før han sagde noget, nu kan det godt kommer helt af sig selv  Han har fået en del far følelser allerede, og jeg er kun blevet endnu mere bekræftet i at han er den HELT rigtige mand for mig

uh ja snup du en kold øl! hvis du vidste hvor meget jeg glæder mig til jeg må nyde sådan en igen, eller rødvin til maden uuuuuuumh!  

skål hihi

Det er da bare vidunderligt, at han har bevist, at han bare er den helt rette mand for dig  Jeg er såmænd heller ikke i tvivl om, at min kæreste er den helt rette for mig, og det er jo ikke sådan, at jeg sidder og tænker, at jeg har begået en kæmpe fejl med ham. Som du skriver, så er han en god fyr, ellers ville jeg netop ikke være sammen med ham, og heller ikke planlægge baby, eller have sagt ja til, at gifte mig med ham! Og fordi han har chokeret mig her til aften, betyder ikke, at jeg kaster hele forholdet ud i havet. Men nu lærte jeg da noget nyt om ham

Øllen smager skønt, og jeg kan godt forstå, at du glæder dig til bøde øl og vin  Det gjorde jeg også, da jeg ventede min søn - eller rettere, jeg glædede mig til, at kunne li det igen, for jeg kunne ikke døje alkohol (smagte en enkelt tør vin da jeg ventede mig, kan ikke huske hvorfor, for jeg er totalt imod at drikke alkohol under graviditet) mens jeg var gravid, heldigvis

Skål!  

Nalle skriver:

Så må min kæreste være unormal, eller hvad man nu kan kalde det.
Han ville blive dybt ulykkelig hvis det skete for os.
Han tror slet ikke han ville prøve at få flere børn.
Og kan virkelig godt forstå ham, nu har vi heldigvis de to børn vi gerne vil have

Tror såmænd ikke han er unormal

Min kæreste vil skam rigtig gerne have børn, men han kan, som mange andre mænd, ikke føle noget for barnet før det er kommet ud af maven. Men bare han føler noget når barnet kommer, så er jeg egentlig glad

Må jeg spørge om hvem der tidligere har skrevet det indlæg idag evt. link?

Kender nemlig en der (lyder nok dumt) men mister sin ufødte datter i næste uge

SussieThyssen skriver:

Tjaaa...har du slet ikke spottet en form for ufølsomhed i forholdet til liv og død??
Nå, men nej..selvfølgelig kan man ikke komme omkring de mindre ting...men de store, som jeg siger, kan man godt.
Men igen...jeg skælder bestemt ikke ud, jeg føler bare med din reaktion, og kan kun så godt forstå den og at den har chokkeret dig.
Også derfor jeg skrev som jeg gjorde...måske mest fordi jeg ligesom du, blev rystet og ked af det på dine vegne.
Så du får bare et stort knus og et undskyld, hvis jeg var for ehhh ja...grov??? 

Det er egentlig ikke fordi han er ufølsom i forhold til liv og død, for han ville da græde en flod, hvis hans far døde, men som han siger, så kan han ikke sidde og græde over noget han ser i tv f.eks. om en frygtelig tragedie der er sket for nogen mennesker han ikke kender. Det er der så heller ikke noget galt med, synes jeg ikke, det var bare lige et eksempel  Men der er, for mig, langt fra det man ser i tv, til det man mærker på egen krop. Men hvem ved, måske ville han se helt anderledes på det, hvis det skete for ham selv. Det håber jeg så bare ikke det gør!

Jeg synes ikke du er for grov, vi er nok bare uenige på det punkt

Og tak for din medfølelse og stort knus til dig også

StephanieJ skriver:

Må jeg spørge om hvem der tidligere har skrevet det indlæg idag evt. link?

Kender nemlig en der (lyder nok dumt) men mister sin ufødte datter i næste uge

Hvor gør det mig ondt  Hvad er der sket? Og hvorfor skal hun vente en uge??

Her er linket: https://www.baby.dk/debat/74766pi1/ordet-er-frit/aah-nej-----.aspx