lisesp83 skriver:
Mange tak for dit svar. 
Hun har sokker på, men det forhindrer hende ikke i, at sparke dynen af. 
. Og hun har også gerne fået sokkerne af i løbet af natten.
Men ja, vi mødre kan vel mærke hvornår tid er. For jeg har intet imod, at min datter sover hos mig. Det er bare hyggeligt. Men tror måske det snart er på tide med eget værelse, for nu jeg tænker over det, så sover jeg faktisk ikke godt om natten, og jeg tror det er fordi jeg vågner ved hver lyd der kommer fra hende.
Hvis det så kræver, at hun indimellem kommer ind til os om natten, jamen så er det sådan vi gør det.
Hvor kan jeg bare følge dig i alle ting du skriver. Jeg følte mig som verdens dårligste mor da Bastian kom på eget værelse da han var ½ år gammel. Jeg synes det var så synd og var sikker på vi gjorde noget der var rigtig dårligt for ham. Men jeg sov ikke om natten når han lå ved siden af i sin egen seng. Jeg vågnede ved hans mindste lyd og han vågnede ved min mindste lyd og jeg var bare sååå træt, selvom han kun fik mad én gang om natten.
Og aldrig har vi dog gjort noget bedre end at få ham i eget værelse. Han sover SÅ meget bedre og det samme gør jeg. Der gik ikke lang tid, efter han kom i eget værelse, så sov han igennem fra ca. 20:30 til 06 eller 07 om morgenen. Og nu, som 11 måneder gammel, sover han fra 19-07 uden problemer.
Jeg har også været hundeangst for om han blev kold, for ALLE børn sparker dynen af, og det holder de altså ikke op med i mange år. Jeg har købt uld-hel-natdragter til ham i Føtex og så har han strømper på, som jeg sætter uden på benene i dragten, så kan han ikke så nemt hive dem af.
Jeg gør så det at når jeg går i seng, så går jeg lige ind og putter ham med dynen. Så er jeg måske oppe og tisse ca. ved 3 tiden og så får han lige dynen på igen. Og så kan det godt være han har sparket den af ret hurtigt efter igen, men når jeg kommer ind til ham kl. 7, så er han sjældent kold, selvom han nok har ligget uden dyne i mange timer.
Det råd med ulddragterne fik jeg af en herinde fra og det funger bare!
Men forbered dig på, at hun måske kan være lidt urolig de første par nætter, men det skal nok komme og I vil begge få en bedre søvn, det er jeg ret sikker på.
Åh jeg var også SÅ bange for at han skulle få noget galt i halsen, især når han fik kartoffelmos og sad og lavede bræklyde. Men SP´en rådede mig til at blive ved, og glæde mig over, hvis der bare kom én eller to teskefulde ned pr. gang vi prøvede... Da jeg havde stillet mig til tåls med den tanke, gik det langsomt fremad og ret hurtigt var han ovre brækfornemmelserne, for det er bare en følelse de skal vænne sig til, det med at der kommer noget lidt mere fast ned i gennem halsen. Jeg tænkte åh han kommer aaaldrig til at spise normalt, men idag spiser han ALT, og det behøver ikke længere at være moset, det skal bare være i meget små stykker. Og han har kun 4 fortænder, så det er ikke p.g.a. tænder han kan klare det. Så bare hold ud, al begyndelse er svær.
Men derudover vi jeg sige som de andre - hop op og fald ned på hvad andre forventer at DIT barn burde kunne... det er aaalt for længe siden din mor. f.eks. har været mor til et spædbarn, så det skal du ikke ta dig af. DU skal ha din mavefornemmlse med, det er altså ligemeget med HENDES mavefornemmelse.... 
