Vil gerne høre jeres mening!

Vores datter på snart 7 mdr, sover stadig ved siden af mig i hendes tremmeseng. Hun har et dejligt værelse, som ligger i forbindelse med vores soveværelse, dvs døren går fra vores værelse til hendes.

Jeg føler et vis pres for tiden, kæresten (far) samt alle i vores omgivelser, syns at vores lille Julie skal ind på sit eget værelse og sove. .. Men det er jeg slet slet ikke klar til ..

Og når jeg siger jeg ikke er klar, siger alle, at det blir svært jo ældre hun bliver, mht at hun skal sove selv.

Er det mig der er forkert på den? Skal jeg "overgive" mig?

fra Lise, som elsker at hendes datter sover ved siden af.

lisesp83 skriver:

Vores datter på snart 7 mdr, sover stadig ved siden af mig i hendes tremmeseng. Hun har et dejligt værelse, som ligger i forbindelse med vores soveværelse, dvs døren går fra vores værelse til hendes.

Jeg føler et vis pres for tiden, kæresten (far) samt alle i vores omgivelser, syns at vores lille Julie skal ind på sit eget værelse og sove. .. Men det er jeg slet slet ikke klar til ..

Og når jeg siger jeg ikke er klar, siger alle, at det blir svært jo ældre hun bliver, mht at hun skal sove selv.

Er det mig der er forkert på den? Skal jeg "overgive" mig?

fra Lise, som elsker at hendes datter sover ved siden af.

Syntes du skal følge dit hjerte -  det er dig der er mor og dig der kan føle hvornår du er klar.

Her røg han ind på eget værelse da han var et ½ år ganmel, han har alle dage sovet hele natten - kun oppe 1 gang for at give ham sutten, men de fleste nætter sov han. 

Så kunne han lige så godt komme ind på eget værelse. 

Men kan sagtens forstå de forældre der venter - hvis de er oppe en millard gange hver evige nat.

lisesp83 skriver:

Vores datter på snart 7 mdr, sover stadig ved siden af mig i hendes tremmeseng. Hun har et dejligt værelse, som ligger i forbindelse med vores soveværelse, dvs døren går fra vores værelse til hendes.

Jeg føler et vis pres for tiden, kæresten (far) samt alle i vores omgivelser, syns at vores lille Julie skal ind på sit eget værelse og sove. .. Men det er jeg slet slet ikke klar til ..

Og når jeg siger jeg ikke er klar, siger alle, at det blir svært jo ældre hun bliver, mht at hun skal sove selv.

Er det mig der er forkert på den? Skal jeg "overgive" mig?

fra Lise, som elsker at hendes datter sover ved siden af.

Jeg synes bestemt ikke du skal "overgive dig".Du skal gøre hvad du føler for. Din datter tager bestemt ikke skade af at føle den tryghed hun får ved at have mor og far i samme rum. Og så længe hun sover, og ikke vågner konstant ved den mindste lyd fra jer, så er der ingen grund til at lave om på det.

 

Milla-Victoria var 10 mdr da hun kom ind på sit eget værelse. Der gik to dage hvor jeg sad ved hende indtil hun sov, og så var det ovre. Det er selvfølgeligt forskelligt hvordan børn reagerere på det, men ville lige dele min erfaring.

Jeg tog så to tremmer af så hun kunne kravle ud hvis hun blev ked. (selv om jeg sagtens kunne høre hende).

Knus

Tak for svar.

Jamen jeg er nok mest bange for, at hun får dynen over hovedet, eller den stofble hun putter med. Eller at hun sparker dynen af, så hun blir kold. . Alt dette gør også at jeg vågner af ingenting om natten. Hun vågner et par gange om natten, fordi hun ligger uroligt med benene. Så får hun lige sutten, og falder gerne i søvn igen. Men hun sparker dynen af konstant.

Åha jeg syns det er svært.

lisesp83 skriver:

Vores datter på snart 7 mdr, sover stadig ved siden af mig i hendes tremmeseng. Hun har et dejligt værelse, som ligger i forbindelse med vores soveværelse, dvs døren går fra vores værelse til hendes.

Jeg føler et vis pres for tiden, kæresten (far) samt alle i vores omgivelser, syns at vores lille Julie skal ind på sit eget værelse og sove. .. Men det er jeg slet slet ikke klar til ..

Og når jeg siger jeg ikke er klar, siger alle, at det blir svært jo ældre hun bliver, mht at hun skal sove selv.

Er det mig der er forkert på den? Skal jeg "overgive" mig?

fra Lise, som elsker at hendes datter sover ved siden af.

Det lyder ligesom hos os:-) Min datter ligger i også lige ved siden af mig (vi har en Babybay seng) og kommer som regel over og sover hos mig ifm at hun bliver ammet om natten. Jeg har det godt med det og hun har det godt med det og at vi gør det på denne måde gør at hele familien får mest mulig søvn.

Vi har lige været igennem en lang periode med mange opvågninger, og skulle jeg have rendt ind på hendes værelse hver gang for at give sutten, trøste, amme... Så var jeg godt nok blevet en træt og nedslidt kvinde!

Især min mor og svigermor har enormt travlt med at hun skal ind og sove på sit eget værelse, men jeg har valgt at lukke ørerne og smile når de begynder. De har også meget travlt med at min datter skal spise mere fast føde og at jeg skal amme mindre. "Nu skal hun jo snart i institution" (det skal hun når hun er ca. 1 år - hun er 7½ mdr. nu).

Så min pointe er: Gør det, som virker for dig og din datter og ikke for alle mulige andre. Så længe I ikke generer din kæreste, synes jeg ikke han skal bestemme, hvor din datter skal sove (ihvertfald ikke så længe du har "nattevagten"). Min kæreste glæder sig da også til vi får soveværelset for os selv igen, men lige nu er det altså vores barn der har 1. prioritet. Sådan er det bare.

Knus Tulle

Tulle28 skriver:

Det lyder ligesom hos os:-) Min datter ligger i også lige ved siden af mig (vi har en Babybay seng) og kommer som regel over og sover hos mig ifm at hun bliver ammet om natten. Jeg har det godt med det og hun har det godt med det og at vi gør det på denne måde gør at hele familien får mest mulig søvn.

Vi har lige været igennem en lang periode med mange opvågninger, og skulle jeg have rendt ind på hendes værelse hver gang for at give sutten, trøste, amme... Så var jeg godt nok blevet en træt og nedslidt kvinde!

Især min mor og svigermor har enormt travlt med at hun skal ind og sove på sit eget værelse, men jeg har valgt at lukke ørerne og smile når de begynder. De har også meget travlt med at min datter skal spise mere fast føde og at jeg skal amme mindre. "Nu skal hun jo snart i institution" (det skal hun når hun er ca. 1 år - hun er 7½ mdr. nu).

Så min pointe er: Gør det, som virker for dig og din datter og ikke for alle mulige andre. Så længe I ikke generer din kæreste, synes jeg ikke han skal bestemme, hvor din datter skal sove (ihvertfald ikke så længe du har "nattevagten"). Min kæreste glæder sig da også til vi får soveværelset for os selv igen, men lige nu er det altså vores barn der har 1. prioritet. Sådan er det bare.

Knus Tulle

Nøj hvor var det rart at læse dit indlæg. Vi er fuldstændig i samme situation her.

Jeg tager hende nemlig også over til mig, når hun vågner kl 4 om morgenen. Hun får ikke mad, for det er ikke derfor hun vågner. Når hun så kommer over i min seng, tager hun gladeligt 3 timer mere. .

Og her er fast føde heller ikke en del af hverdagen endnu. Den står på flaske og grød. Kartoffelmos osv gider hun ikke. Hun kaster op af det, eller laver de der opkastnings tegn. Så jeg har besluttet, at jeg venter til jeg syntes hun er klar. Så må folk tænke hvad de vil.

Hun bliver 7 mdr her den 22 nov. Mon ikke det hele nok skal komme hen af vejen. Alle udvikler sig jo forskelligt.

Jeg blir bare ked, når folk fra ens omgivelser blander sig. Det er ok de kommer med evt råd, det er mere måden de siger det på. Men jeg skal nok selv bestemme om min datter er klar.

For jeg regner bestemt ikke med, at hun som 16 årig sover hos mig. Haha

hmmm ... først og fremmest vil jeg sige du skal gøre præcis som du føler er det bedste for dig ..

dernæst vil jeg råde dig til at begynde med eget værelse inden hun kan begynde at kalde på dig og sige dumme mor ... det er ikke sikkert det bliver et problem at flytte hende på eget værelse .. men hvis du venter til hun kan kalde på dig tror jeg det bliver hårdt på en anden måde ...

på den anden side .. når du lægger hende i seng om aftenen gætter jeg på det er i hendes egen seng .. så burde det nok ikke blive det store problem at flytte sengen .. for den er hun jo vant til ...

grunden til jeg skriver som jeg gør er at jeg har hørt om et gralt tilfælde hvor en pige havde sovet i samme seng som sine forældre til hun blev 1 år eller 1½ ... og så synes forældrene de ville have deres soveværelse tilbage ... men lillepigen anede ikke hvad hendes egen seng skulle bruges til ... og blev derfor ved med at skælde og smælde på sin mor ... mener det var en hel måneds kamp før de endelig kunne lægge hende i egen seng og eget værelse uden de store problemer

men så galt tror jeg nu kun det går i de færeste tilfælde

serinasmor

lisesp83 skriver:

Nøj hvor var det rart at læse dit indlæg. Vi er fuldstændig i samme situation her.

Jeg tager hende nemlig også over til mig, når hun vågner kl 4 om morgenen. Hun får ikke mad, for det er ikke derfor hun vågner. Når hun så kommer over i min seng, tager hun gladeligt 3 timer mere. .

Og her er fast føde heller ikke en del af hverdagen endnu. Den står på flaske og grød. Kartoffelmos osv gider hun ikke. Hun kaster op af det, eller laver de der opkastnings tegn. Så jeg har besluttet, at jeg venter til jeg syntes hun er klar. Så må folk tænke hvad de vil.

Hun bliver 7 mdr her den 22 nov. Mon ikke det hele nok skal komme hen af vejen. Alle udvikler sig jo forskelligt.

Jeg blir bare ked, når folk fra ens omgivelser blander sig. Det er ok de kommer med evt råd, det er mere måden de siger det på. Men jeg skal nok selv bestemme om min datter er klar.

For jeg regner bestemt ikke med, at hun som 16 årig sover hos mig. Haha

Jeg har fuldammet til hun var næsten 7 mdr. Vi gik først igang med grød da hun var 6 mdr. og hun gider simpelthen ikke alt det grød og mos der. Nu er vi begyndt at lade hende spise selv og det går rigtig godt faktisk. Det er begrænset, hvor meget hun sluger, men lidt kommer der da ned (kan jeg se på hendes bleer;-)) - og ind imellem kan jeg snige lidt avocadomos eller lign. ned samtidig med at hun selv sidder og fedter rundt:-) Men jeg tvinger hende ikke - måltiderne skal være hyggelige og så må det bare tage den tid det tager at få hende over på mere fast kost. Og mælk skal jo (iflg. SST og WHO) udgøre størstedelen af deres kost indtil 9 mdr. - det tror jeg altså ind imellem mange glemmer?

Men man (jeg) bliver bare så ked af det når andre skal blande sig, især min mor har det med at give mig en opsang og få mig til at føle at jeg gør alting helt forkert. Det kræver sgu selvtillid at være nybagt mor!

serinasmor skriver:

hmmm ... først og fremmest vil jeg sige du skal gøre præcis som du føler er det bedste for dig ..

dernæst vil jeg råde dig til at begynde med eget værelse inden hun kan begynde at kalde på dig og sige dumme mor ... det er ikke sikkert det bliver et problem at flytte hende på eget værelse .. men hvis du venter til hun kan kalde på dig tror jeg det bliver hårdt på en anden måde ...

på den anden side .. når du lægger hende i seng om aftenen gætter jeg på det er i hendes egen seng .. så burde det nok ikke blive det store problem at flytte sengen .. for den er hun jo vant til ...

grunden til jeg skriver som jeg gør er at jeg har hørt om et gralt tilfælde hvor en pige havde sovet i samme seng som sine forældre til hun blev 1 år eller 1½ ... og så synes forældrene de ville have deres soveværelse tilbage ... men lillepigen anede ikke hvad hendes egen seng skulle bruges til ... og blev derfor ved med at skælde og smælde på sin mor ... mener det var en hel måneds kamp før de endelig kunne lægge hende i egen seng og eget værelse uden de store problemer

men så galt tror jeg nu kun det går i de færeste tilfælde

serinasmor

Hun sover i hendes egen seng. . Men kommer over til mig om morgenen kl 4, fordi hun så ikke kan finde ro. Så sover hun gerne et par timer mere.

Men som sagt, så er jeg nervøs for, om hun kan få dynen over hovedet, eller den stofble hun putter med. Eller at hun sparker dynen af (hvilket hun gør meget), og så blir kold, uden jeg opdager det, fordi hun ikke er ved siden af mig.

Man kan vist godt høre, at jeg er førstegangs mor. Hehe

isaac kom på sit eget værrelse som 4 mdr og det er jeg så glad for. Jeg sov ikke ordenligt når han lå i soveværelset og det gjorde han heller ikk, han sov ihvert tilfælde meget bedre på sit eget værelse. vi har aldrig haft problemer og han elsker sin seng ...
Og vi nyder at have soveværelset for os selv.
Den lille ny der kommer snart skal også på værelse forholdsvis tidligt.