"Hva' med dig selv?!"

ct skriver:

Nej okay. Der er ikke andet for end at prøve sig frem. Men pøj-pøj med det i hvert fald " src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" />

 

Tak igen

Louisiana28 skriver:

Det har jeg også gjort, flere gange endda, men vi kommer aldrig tilbage til udgangspunktet

Hmm.. Den er lidt tricky så!! 

Hvis det er en kæreste, så måske noget parterapi? Eller familieterapi, hvis det er et familiemedlem? 

Øv, jeg er tom for idéer  

" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12383.png" alt="" />

ct skriver:

Hmm.. Den er lidt tricky så!! 

Hvis det er en kæreste, så måske noget parterapi? Eller familieterapi, hvis det er et familiemedlem? 

Øv, jeg er tom for idéer  

 

" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12383.png" alt="" />

Har faktisk overvejet familieterapi flere gange. For det er jo skruen uden ende det her  Og er, som du, ved at være helt udtømt for idéer til, hvordan jeg skal gribe det an. Synes efterhånden jeg har forsøgt alt

Men jeg siger tak for din hjælp, stort  til dig

Louisiana28 skriver:

Jeg synes jeg har forsøgt mange taktikker efterhånden... Også det du foreslår. Tak ellers  Men søger jo også nye måder at starte samtalen på, derfor dette indlæg.

Det er også kun én person jeg har det her problem med, og det har været sådan så længe jeg kan huske. Det er meget udmattende  

Hvis det kun er en person, kan I måske tage en snak netop om den problematik.

Eller måske er det personen, der prøver at gi en kraftig hentydning om at "her ønskes din hjælp og velmenende råd/bekymringer ikke" - ?

Jeg kan ikke være venner med nogle, der ikke gider høre på mine råd, men det er også fordi jeg ELSKER at give "gode råd" og ved det er en pestilens for mine venner nogen gange, så måske er i lidt for forskellige lige til at diskutere den slags ting?