"Hva' med dig selv?!"

Louisiana28 skriver:

Jeg forstår godt hvad du mener, og det er muligt at jeg ikke har formuleret mig rigtigt, for hvis jeg gør det samme, og vi har samme problem med hinanden, så taler jeg selvfølgelig med medkommende om det. Men det er ikke det jeg mener med indlæget. Det jeg mener er, at den man taler med forsøger at springe udenom ved at komme med den sætning (hvor det handler om noget helt andet), for at få fokus fra sig selv, istedet for at tale det igennem. Som sagt, så taler jeg gerne med de der har et problem med noget jeg gør

Nåe, på den måde!

Det har jeg faktisk aldrig oplevet, tror jeg.

Det kan ikke være fordi, personen går i forsvarsposition så?

Ej, ved det ikke

ct skriver:

Nåe, på den måde!

Det har jeg faktisk aldrig oplevet, tror jeg.

Det kan ikke være fordi, personen går i forsvarsposition så?

Ej, ved det ikke

Jo, det er nok en del af grunden til det, men det er stadig irriterende, og man kan ikke fører en voksen samtale på den måde  

Louisiana28 skriver:

Jo, det er nok en del af grunden til det, men det er stadig irriterende, og man kan ikke fører en voksen samtale på den måde  

Det kan jeg godt forstå. Måske skulle du prøve at ændre taktik så? 

Nu ved jeg jo ikke, hvordan du plejer at konfrontere personer, men den klassiske med: "Du er altid/aldrig...." opfatter mange som en anklage(sjovt nok), så hvis man i stedet siger noget i stil med: "Jeg føler, at du..." så snakker man for sig selv, og gør det muligt for den anden part at forstå, hvad du mener, så han/hun ikke skal forsvare, men forklare sig selv.. Ved som sagt ikke, om det har relevans, men det er da et forsøg værd i hvert fald

ct skriver:

Det kan jeg godt forstå. Måske skulle du prøve at ændre taktik så? 

Nu ved jeg jo ikke, hvordan du plejer at konfrontere personer, men den klassiske med: "Du er altid/aldrig...." opfatter mange som en anklage(sjovt nok), så hvis man i stedet siger noget i stil med: "Jeg føler, at du..." så snakker man for sig selv, og gør det muligt for den anden part at forstå, hvad du mener, så han/hun ikke skal forsvare, men forklare sig selv.. Ved som sagt ikke, om det har relevans, men det er da et forsøg værd i hvert fald

Jeg synes jeg har forsøgt mange taktikker efterhånden... Også det du foreslår. Tak ellers  Men søger jo også nye måder at starte samtalen på, derfor dette indlæg.

Det er også kun én person jeg har det her problem med, og det har været sådan så længe jeg kan huske. Det er meget udmattende  

mange gange har det virkelig også noget at gøre med hvordan man lægger sagen ud til den person der er træls...

hvis man siger DU GØR, DU SIGER; DU  DIT DU DAT. så er det klart at folk føler sig udsat og det bedste forsvar er et angreb

man skal altid huske at når man peger på andre så er der 3 fingre der peger lige tilbage på en selv..

hvis man derimod lægger synsvinklen på dig selv når du skal forklare den slags og siger JEG FØLER... JEG SYNES.... så bliver personen også klar over dine følelser når det er den slags sker og får bedre mulighed for qt bearbejde tingene og skide til at handle anderledes end hvis man bare starter ud med at sig DU DU DU DU og peger helt vildt på den anden... 

Louisiana28 skriver:

Jeg synes jeg har forsøgt mange taktikker efterhånden... Også det du foreslår. Tak ellers  Men søger jo også nye måder at starte samtalen på, derfor dette indlæg.

Det er også kun én person jeg har det her problem med, og det har været sådan så længe jeg kan huske. Det er meget udmattende  

Det kan jeg da godt forstå så." src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12367.gif" alt="" />

Så er spørgsmålet bare, om personen så vitterligt er det værd, når man ikke kan komme igennem til ham/hende?

Jeg har desværre ikke andre forslag andet end så at give et ultimatum; Enten at snakke om problemet eller helt lade være med at snakke overhovedet!?

Jeg håber, det løser sig for dig " src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12383.png" alt="" />

ct skriver:

Det kan jeg da godt forstå så." src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12367.gif" alt="" />

Så er spørgsmålet bare, om personen så vitterligt er det værd, når man ikke kan komme igennem til ham/hende?

Jeg har desværre ikke andre forslag andet end så at give et ultimatum; Enten at snakke om problemet eller helt lade være med at snakke overhovedet!?

Jeg håber, det løser sig for dig " src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12383.png" alt="" />

Tja, det er da en mulighed... Men det er ikke en person jeg sådan lige kan/vil lukke ud af mit liv. Men jeg kan da sige noget lignende næste gang

Tak for råd

Louisiana28 skriver:

Jeg synes jeg har forsøgt mange taktikker efterhånden... Også det du foreslår. Tak ellers  Men søger jo også nye måder at starte samtalen på, derfor dette indlæg.

Det er også kun én person jeg har det her problem med, og det har været sådan så længe jeg kan huske. Det er meget udmattende  

Eller jo.. Ellers skal du selv starte, når han/hun begynder på: "Hva' med dig selv" at forklare din egen sag, så du selv har åbnet op. Det skaber måske mest tillid til den anden part, hvis det er fordi personen føler sig anklaget? 

Altså: "Hvad med dig selv?" og du så spørger ind til, hvad personen mener, og LYTTER til hvad personen har at sige om dig, og så tage den derfra?  

Louisiana28 skriver:

Tja, det er da en mulighed... Men det er ikke en person jeg sådan lige kan/vil lukke ud af mit liv. Men jeg kan da sige noget lignende næste gang

Tak for råd

Nej okay. Der er ikke andet for end at prøve sig frem. Men pøj-pøj med det i hvert fald " src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12400.png" alt="" />

Eller jo.. Ellers skal du selv starte, når han/hun begynder på: "Hva' med dig selv" at forklare din egen sag, så du selv har åbnet op. Det skaber måske mest tillid til den anden part, hvis det er fordi personen føler sig anklaget? 

Altså: "Hvad med dig selv?" og du så spørger ind til, hvad personen mener, og LYTTER til hvad personen har at sige om dig, og så tage den derfra?  

Det har jeg også gjort, flere gange endda, men vi kommer aldrig tilbage til udgangspunktet