"Hva' med dig selv?!"

Hmm ved ikke om det er mig der er mærkelig, men jeg diskuterer faktisk aldrig med folk  Så derfor har jeg heller aldrig fået slynget sådan noget i hovedet.

Jeg ved ikke rigtig, men jeg gider bare ikke spilde min tid på at diskutere, og jeg tror måske også folk ved det, så derfor kan de lige så godt lade være med at begynde. Og det handler ikke om at jeg er konfliktsky eller noget...jeg har bare ikke brug for at diskutere. Jeg vil hellere bruge min tid på at fortælle dem omkring mig, at jeg holder af dem, og at jeg værdsætter det de gør for mig.

Nu ved jeg ikke, hvad det er i har diskuteret, eller det bare er generelt du snakker om?

Louisiana28 skriver:

Jeg er død træt af, at diskutere med folk der bruger det "argument". Når man henvender sig til en veninde, en ven, en kæreste, sin mor, far, søster, hvem end det måtte være, med et problem der omhandler den person, så irritere det mig grænseløst, at de forsøger at slippe udenom med sætningen; "hvad så med dig selv?". Det er muligt, at vedkommende har et problem med mig, og det har jeg intet problem med at snakke om, men tag dog for helvede ansvar for dine egne handlinger først, inden du begynder at kaste dig over mig-vi kan tale om mig bagefter, lige nu handler det om dig. Det er så irriterende, og ikke mindst frustrerende, når én man faktisk holder af, og derfor gerne vil snakke om problemet med, forsøger at bruge angreb som forsvar.

Hvordan reagere I, når nogen siger dét til jer?? Jeg ved godt hvorfor nogen siger sådan, jeg ved bare ikke altid hvordan jeg kommer tilbage til det samtalen egentlig handler om. Jeg har forsøgt, tro mig, men så kommer sætningen bare igen -"hva' med dig selv"... Suk...

Sådan som jeg læser det, virker det lidt dobbeltmoralsk. Hvorfor snakke til andre om deres problem, hvis du selv har samme problem? Så er det vel okay af dem at spørge, på den måde? Det kan godt være, jeg misforstår dit indlæg, men ellers kan jeg ikke se, hvorfor de skulle spørge: "Hvad med dig selv?" 

"Det er muligt, at vedkommende har et problem med mig, og det har jeg intet problem med at snakke om, men tag dog for helvede ansvar for dine egne handlinger først, inden du begynder at kaste dig over mig-vi kan tale om mig bagefter, lige nu handler det om dig."

Hvad hvis personen har det på samme måde?

Og det er altså ikke for at komme med noget negativt svar, men for mig at se, er det altså lidt dobbeltmoralsk!

Louisiana28 skriver:

Lige nøjagtig! Og man kommer ingen vegne overhovedet med én der siger sådan. Hva siger du, når nogen siger sådan til dig?

Jeg plejer at sige at det er dig vi snakker om ikke mig eller omvendt

SussieThyssen skriver:

Hmmm..jeg mener ikke du selv direkte er skyld i det...det ved jeg ski ikke..*kradser mig lidt i nakken*
Men det har jo meget at gøre med måden man taler til og med folk, måden man formulerer sig på, den omgangskreds man har, sprogets brug og omgangstonen folk imellem i ens omgangskreds.
Det handler jo også om at man udsender de signaler, der altid understreger over for folk at der er grænser. Hvis jeg en sjælden gang møder et menneske, der er uforskammet og når at opfatte det, så ser jeg forbavset men også bestemt på vedkommende og siger: "Tal pænt til mig!"
Men er er altså meget svært at forklare, og jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal forsøge at give videre til dig, så du får stoppet den form for uforskammede svar, når du prøver at indlede en samtale.

Det er heldigvis heller ikke alle der siger sådan, for så var jeg da blevet bims i hovedet, haha. Men uanset, så synes jeg ikke, at det er noget jeg selv indbyder til. Så ville alle vel sige noget lignende, når jeg kommer til dem med et problem. Ligesom jeg heller ikke indbyder til, at nogen f.eks. stjæler fra mig. Men jeg forstår godt hvad du mener med det  

Isabeau2206 skriver:

Jeg syns´, det er værre med argumentet "Og?"   Hvad skal man svare på det?

Ja, dét er virkelig også irriterende! Men det er jo næsten det samme som at sige; du har ret, og jeg kan ikke komme med noget som helst intelligent svar..!

ct skriver:

Sådan som jeg læser det, virker det lidt dobbeltmoralsk. Hvorfor snakke til andre om deres problem, hvis du selv har samme problem? Så er det vel okay af dem at spørge, på den måde? Det kan godt være, jeg misforstår dit indlæg, men ellers kan jeg ikke se, hvorfor de skulle spørge: "Hvad med dig selv?" 

"Det er muligt, at vedkommende har et problem med mig, og det har jeg intet problem med at snakke om, men tag dog for helvede ansvar for dine egne handlinger først, inden du begynder at kaste dig over mig-vi kan tale om mig bagefter, lige nu handler det om dig."

Hvad hvis personen har det på samme måde?

Og det er altså ikke for at komme med noget negativt svar, men for mig at se, er det altså lidt dobbeltmoralsk!

Jeg forstår godt hvad du mener, og det er muligt at jeg ikke har formuleret mig rigtigt, for hvis jeg gør det samme, og vi har samme problem med hinanden, så taler jeg selvfølgelig med medkommende om det. Men det er ikke det jeg mener med indlæget. Det jeg mener er, at den man taler med forsøger at springe udenom ved at komme med den sætning (hvor det handler om noget helt andet), for at få fokus fra sig selv, istedet for at tale det igennem. Som sagt, så taler jeg gerne med de der har et problem med noget jeg gør

Louisiana28 skriver:

Jeg er død træt af, at diskutere med folk der bruger det "argument". Når man henvender sig til en veninde, en ven, en kæreste, sin mor, far, søster, hvem end det måtte være, med et problem der omhandler den person, så irritere det mig grænseløst, at de forsøger at slippe udenom med sætningen; "hvad så med dig selv?". Det er muligt, at vedkommende har et problem med mig, og det har jeg intet problem med at snakke om, men tag dog for helvede ansvar for dine egne handlinger først, inden du begynder at kaste dig over mig-vi kan tale om mig bagefter, lige nu handler det om dig. Det er så irriterende, og ikke mindst frustrerende, når én man faktisk holder af, og derfor gerne vil snakke om problemet med, forsøger at bruge angreb som forsvar.

Hvordan reagere I, når nogen siger dét til jer?? Jeg ved godt hvorfor nogen siger sådan, jeg ved bare ikke altid hvordan jeg kommer tilbage til det samtalen egentlig handler om. Jeg har forsøgt, tro mig, men så kommer sætningen bare igen -"hva' med dig selv"... Suk...

Ja det bedste forsvar er som bekendt et angreb. Det eneste der er at gøre i sådan en situation er at sige: det er lige meget med mig, nu er det jo dig vi snakker om.

Louisiana28 skriver:

Det er heldigvis heller ikke alle der siger sådan, for så var jeg da blevet bims i hovedet, haha. Men uanset, så synes jeg ikke, at det er noget jeg selv indbyder til. Så ville alle vel sige noget lignende, når jeg kommer til dem med et problem. Ligesom jeg heller ikke indbyder til, at nogen f.eks. stjæler fra mig. Men jeg forstår godt hvad du mener med det  

duddi. skriver:

Ja det bedste forsvar er som bekendt et angreb. Det eneste der er at gøre i sådan en situation er at sige: det er lige meget med mig, nu er det jo dig vi snakker om.

Kan da prøve  

SussieThyssen skriver: