"Hva' med dig selv?!"

Jeg er død træt af, at diskutere med folk der bruger det "argument". Når man henvender sig til en veninde, en ven, en kæreste, sin mor, far, søster, hvem end det måtte være, med et problem der omhandler den person, så irritere det mig grænseløst, at de forsøger at slippe udenom med sætningen; "hvad så med dig selv?". Det er muligt, at vedkommende har et problem med mig, og det har jeg intet problem med at snakke om, men tag dog for helvede ansvar for dine egne handlinger først, inden du begynder at kaste dig over mig-vi kan tale om mig bagefter, lige nu handler det om dig. Det er så irriterende, og ikke mindst frustrerende, når én man faktisk holder af, og derfor gerne vil snakke om problemet med, forsøger at bruge angreb som forsvar.

Hvordan reagere I, når nogen siger dét til jer?? Jeg ved godt hvorfor nogen siger sådan, jeg ved bare ikke altid hvordan jeg kommer tilbage til det samtalen egentlig handler om. Jeg har forsøgt, tro mig, men så kommer sætningen bare igen -"hva' med dig selv"... Suk...

Slet ingen??

Louisiana28 skriver:

Jeg er død træt af, at diskutere med folk der bruger det "argument". Når man henvender sig til en veninde, en ven, en kæreste, sin mor, far, søster, hvem end det måtte være, med et problem der omhandler den person, så irritere det mig grænseløst, at de forsøger at slippe udenom med sætningen; "hvad så med dig selv?". Det er muligt, at vedkommende har et problem med mig, og det har jeg intet problem med at snakke om, men tag dog for helvede ansvar for dine egne handlinger først, inden du begynder at kaste dig over mig-vi kan tale om mig bagefter, lige nu handler det om dig. Det er så irriterende, og ikke mindst frustrerende, når én man faktisk holder af, og derfor gerne vil snakke om problemet med, forsøger at bruge angreb som forsvar.

Hvordan reagere I, når nogen siger dét til jer?? Jeg ved godt hvorfor nogen siger sådan, jeg ved bare ikke altid hvordan jeg kommer tilbage til det samtalen egentlig handler om. Jeg har forsøgt, tro mig, men så kommer sætningen bare igen -"hva' med dig selv"... Suk...

Jeg kan kun give dig ret. Det er det mest irriterne at hører, for det hjælper jo ikke på problemet

lion skriver:

Jeg kan kun give dig ret. Det er det mest irriterne at hører, for det hjælper jo ikke på problemet

Lige nøjagtig! Og man kommer ingen vegne overhovedet med én der siger sådan. Hva siger du, når nogen siger sådan til dig?

Louisiana28 skriver:

Jeg er død træt af, at diskutere med folk der bruger det "argument". Når man henvender sig til en veninde, en ven, en kæreste, sin mor, far, søster, hvem end det måtte være, med et problem der omhandler den person, så irritere det mig grænseløst, at de forsøger at slippe udenom med sætningen; "hvad så med dig selv?". Det er muligt, at vedkommende har et problem med mig, og det har jeg intet problem med at snakke om, men tag dog for helvede ansvar for dine egne handlinger først, inden du begynder at kaste dig over mig-vi kan tale om mig bagefter, lige nu handler det om dig. Det er så irriterende, og ikke mindst frustrerende, når én man faktisk holder af, og derfor gerne vil snakke om problemet med, forsøger at bruge angreb som forsvar.

Hvordan reagere I, når nogen siger dét til jer?? Jeg ved godt hvorfor nogen siger sådan, jeg ved bare ikke altid hvordan jeg kommer tilbage til det samtalen egentlig handler om. Jeg har forsøgt, tro mig, men så kommer sætningen bare igen -"hva' med dig selv"... Suk...

Hmmm..det er lidt underligt...for jeg har vist aldrig nogen sinde oplevet nogen sige sådan til mig.
Måske er det fordi jeg ligesom ikke appelerer til det på en eller anden måde.
Nok fordi jeg ville blive flintende stjerne tosset hvis nogen på den usaglige og direkte uforskammede måde talte til mig. Det gør man bare ikke.
Så jeg ved egentligt ikke hvad jeg skal svare dig.
Men kan godt forstå du er frustreret over det, for det er da uopdragent at svare et andet menneske på den måde.

Kærligst
Sussie

Hmm det har jeg nu aldrig oplevet, hvis der har været noget har vi bare sat os ned og snakket stikke og roligt om det. 

SussieThyssen skriver:

Hmmm..det er lidt underligt...for jeg har vist aldrig nogen sinde oplevet nogen sige sådan til mig.
Måske er det fordi jeg ligesom ikke appelerer til det på en eller anden måde.
Nok fordi jeg ville blive flintende stjerne tosset hvis nogen på den usaglige og direkte uforskammede måde talte til mig. Det gør man bare ikke.
Så jeg ved egentligt ikke hvad jeg skal svare dig.
Men kan godt forstå du er frustreret over det, for det er da uopdragent at svare et andet menneske på den måde.

Kærligst
Sussie

Så med det mener du, at jeg selv er skyld i, at et andet menneske vælger at svare med sådan en sætning, fordi de ikke formår at indse deres egen fejl??

Jeg bliver også strjerne tosset, når nogen siger sådan.

Diana... skriver:

Hmm det har jeg nu aldrig oplevet, hvis der har været noget har vi bare sat os ned og snakket stikke og roligt om det. 

Er forsøgt, virker ikke

Louisiana28 skriver:

Så med det mener du, at jeg selv er skyld i, at et andet menneske vælger at svare med sådan en sætning, fordi de ikke formår at indse deres egen fejl??

Jeg bliver også strjerne tosset, når nogen siger sådan.

Hmmm..jeg mener ikke du selv direkte er skyld i det...det ved jeg ski ikke..*kradser mig lidt i nakken*
Men det har jo meget at gøre med måden man taler til og med folk, måden man formulerer sig på, den omgangskreds man har, sprogets brug og omgangstonen folk imellem i ens omgangskreds.
Det handler jo også om at man udsender de signaler, der altid understreger over for folk at der er grænser. Hvis jeg en sjælden gang møder et menneske, der er uforskammet og når at opfatte det, så ser jeg forbavset men også bestemt på vedkommende og siger: "Tal pænt til mig!"
Men er er altså meget svært at forklare, og jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal forsøge at give videre til dig, så du får stoppet den form for uforskammede svar, når du prøver at indlede en samtale.

Jeg er død træt af, at diskutere med folk der bruger det "argument". Når man henvender sig til en veninde, en ven, en kæreste, sin mor, far, søster, hvem end det måtte være, med et problem der omhandler den person, så irritere det mig grænseløst, at de forsøger at slippe udenom med sætningen; "hvad så med dig selv?". Det er muligt, at vedkommende har et problem med mig, og det har jeg intet problem med at snakke om, men tag dog for helvede ansvar for dine egne handlinger først, inden du begynder at kaste dig over mig-vi kan tale om mig bagefter, lige nu handler det om dig. Det er så irriterende, og ikke mindst frustrerende, når én man faktisk holder af, og derfor gerne vil snakke om problemet med, forsøger at bruge angreb som forsvar.

Hvordan reagere I, når nogen siger dét til jer?? Jeg ved godt hvorfor nogen siger sådan, jeg ved bare ikke altid hvordan jeg kommer tilbage til det samtalen egentlig handler om. Jeg har forsøgt, tro mig, men så kommer sætningen bare igen -"hva' med dig selv"... Suk...

Jeg syns´, det er værre med argumentet "Og?"   Hvad skal man svare på det?