Huskøbere sætter sig for hårdt...

Jbk skriver:

Men sygdom og dødsfald kan ingen vel sikre sig mod, heller ikke læger...? det er et sats, ja..

Lige nøjagtig..Det tænker jeg også at jeg ikke forstår at nogle tør tage chancen. Du kan ikke gardere dig imod alt

Jbk skriver:

 

Men sygdom og dødsfald kan ingen vel sikre sig mod...? det er et sats, ja..

Man kan da ikke leve til hverdag som om man tænker at begge parter skal på dagpenge? Hvorfor ikke leve af de penge man har?

Hvis man har en månedlig indkomst på ca. 100.000 vil jeg da ikke leve mit liv efter at begge skal på dagpenge... Så vil jeg da bruge de penge.

Ag

Hvis vi skulle købe noget, skulle det være sådan så vi kunne side hvis en af os blev arbejdsløse. Jeg forstår ikke hvorfor man sætter sig så hårdt. Så ryger jo også alt det "sjove" i hverdagen hvis man ingen penge har udover sit hus.

Har også veninder som f.eks ikke kan overskue at blive skilt fordi de sidder så hårdt i det, at det hele bare virker helt umuligt (også med at få solgt huset og de har ikke råd at sidde alene) De er nærmest "stavsbundet". Nej tak. Det er ikke noget for mig.

Marco2 skriver:

Man kan da ikke leve til hverdag som om man tænker at begge parter skal på dagpenge? Hvorfor ikke leve af de penge man har?

Hvis man har en månedlig indkomst på ca. 100.000 vil jeg da ikke leve mit liv efter at begge skal på dagpenge... Så vil jeg da bruge de penge.

Ag

Det er der jo tydeligvis forskellige meninger om og derfor mange kommer i knibe økonomisk...

Vi sidder hårdt, men det er kun fordi jeg er på su, og om et år er det slut med det, så jeg har pt den lavest mulige indkomst, og det kan vi godt klare og stadig have 12.000 til rådighed om måneden til os selv, så det er jo okay vil jeg tro.

Jbk skriver:

Men sygdom og dødsfald kan ingen vel sikre sig mod, heller ikke læger...? det er et sats, ja..

Nej det er rigtigt... Meeeen... Jeg vil nu stadig påstå at vi sagtens vil kunne klare os, hvis en af os bliver syg (eller gud forbyde det går bort). Men jeg nægter at leve mit liv halvt bare for den usandsynlige mulighed, der er for, at vi begge skulle blive uarbejdsdygtige pga sygdom. Vi er naturligvis også grundigt forsikrede mod skader, ulykker og uventet dødsfald.

Og hvis vi endelig skulle blive uarbejdsdygtige begge to, må vi tage den derfra og indrette vores liv derefter.

Jbk skriver:

 

Det er der jo tydeligvis forskellige meninger om og derfor mange kommer i knibe økonomisk...

Så du mener at selvom man tjener 100.000 om måneden, kun skal købe lejlighed, bil mm som man kun har råd til at sidde i for 2 x dagpenge i det tilfælde at man om 1 år, 5 år 20 elller aldrig, kommer i den situation at begge parter bliver arbejdsløse i så lang tid at det kommer til at betyde noget økonomisk? Og så bare ha' en giga opsparing … 

Ag

Jbk skriver:

hørte jeg lige i radioen..mange sidder så hårdt at deres økonomi ikke kan mære feks sygdom eller arbejdsløshed...jeg fatter slet ikke man tør det.

Hvordan har I sat jer...ville I kunne klare at begge gik på dagpenge?

Selv har jeg ejet to huse og begge så billige at vi kunne sidde nærmest kun med en indtægt og igen her i mit nye hus kan jeg jeg klare mig for meget lidt, det er dog lejet men vil købe det når jeg får råd...engang... Jeg er virkelig den forsigtige type, men har så heller aldrigs et villa og volvo som den store drøm, hellere lave god mad i et gammelt køkken, end rugbrød i et nyt..

Men hvad med jer, livrem og seler eller det skal sgu nok gå...

Jeg kunne aldrig drømme om at bosætte mig så dyrt, at jeg ikke kunne bo der på en dagpenge. Sådan har jeg altid haft det og har det stadig. Da jeg var ude at se på hus i 1999 kunne det lade sig at gøre at købe hus, hvor man kunne sidde med 2x dagpenge. Det er jo nærmest umuligt den dag i dag. Og nu hvor jeg kun er mig selv, ja så er det ren utopi og drømme om et hus. Men jeg er nu også meget tilfreds med min lejlighed. Den blev bygget for 6 år siden, så alt er mere eller mindre nyt og elsker det. Jeg har boet i noget af det værste man kan bo i og kan godt mærke at jeg med tiden hellere vil betale lidt mere for noget der er i god stand end at bo i noget der ligger på kanten til at være usundt at bo i. Så vil jeg hellere skære ned på de gode bøffer og biograf ture. Har prøvet på egne krop, hvad en fugtig lejlighed kan gøre ved en, så det er et sted jeg helst ikke vil spare.

Marco2 skriver:

Man kan da ikke leve til hverdag som om man tænker at begge parter skal på dagpenge? Hvorfor ikke leve af de penge man har?

Hvis man har en månedlig indkomst på ca. 100.000 vil jeg da ikke leve mit liv efter at begge skal på dagpenge... Så vil jeg da bruge de penge.

Ag

Jeg giver dig helt ret

Smølf skriver:

 

Nej det er rigtigt... Meeeen... Jeg vil nu stadig påstå at vi sagtens vil kunne klare os, hvis en af os bliver syg (eller gud forbyde det går bort). Men jeg nægter at leve mit liv halvt bare for den usandsynlige mulighed, der er for, at vi begge skulle blive uarbejdsdygtige pga sygdom. Vi er naturligvis også grundigt forsikrede mod skader, ulykker og uventet dødsfald.

Og hvis vi endelig skulle blive uarbejdsdygtige begge to, må vi tage den derfra og indrette vores liv derefter.

 

Ja, det tænker jeg også …