er helt ødelagt

Baagøe skriver:

Jeg skal ikke kunne side, hvad du skal gøre, men jeg synes det er meget selvdestruktivt at blive pga. en falsk tryghed i mine øjne. Du skal huske at passe på dig selv og den lille i maven, og jeg tror lidt fred og ro vil være rigtig godt for jer.

Ja, det har mine forældre også sagt, og så bare lade ham helt være.. og finde en hverdag med mig selv..

men jeg er bare ikke stærk nok til at gøre det..

Hvis du har brug for at snakke om din situation mere privat, må du gerne kontakte mig - jeg har selv haft nogle kærester der var ligeglade med mig, så ved hvordan du har det..

@nn@ skriver:

Hvis du har brug for at snakke om din situation mere privat, må du gerne kontakte mig - jeg har selv haft nogle kærester der var ligeglade med mig, så ved hvordan du har det..

1000 tak for tilbudet ..

synes bare det vildt som man kan ændre sig.. førhen var vi bare hinandens bedste venner og var alt for hinanden .. og nu er det kun mig der kæmper..

Anonym skriver:

 

Jeg er bare for savg til at smide ham ud .. hvergang jeg ber ham om atgå i et par dage, så går der max 4timer, så er det MIG der hænger i telefonen..

1000 tak for dit tilbud, der er bare så mange ting jeg trænger til at komme ud med.. men ved bare folk ville dømme mig og sige at jeg selv var godt dum .. ( og synes en åben debat som denne er lidt for meget) ..

igår var jeg gald selvom han heller ikk gad mig der, men var sammen med vennerne i silkeborg det samme idag.. men idag er jeg bare brudt helt sammen igen..

Har været der og da jeg endelig fik mig nosset sammen.. ja så fik jeg et godt liv igen. Og har det fantastisk. Ny kæreste osv trods mit barn, og de har det også godt sammen , min søn og min kæreste. Det er sgu fantastisk.

Men ja det kan kræve en del at få sig taget sammen til det.

Det der gjorde det endelige ved mig var da det gik op for mig hvor meget det egentlig gik udover vores søn at vi havde det som vi havde det. Det er ikke et godt hjem for et lille barn, de kan mærke så meget, især hvis deres forældre ikke kan sammen.

Og da jeg flyttede, kunne jeg mærke så meget forskel på min dreng humør.

Så spørgsmålet er også, vil du gøre noget inden du føder, eller vil du vente til dit barn har mærket din nedtrygthed?

Dig og dit barn vil få det godt uden ham, bedre end med ham. Måske du skal nosse dig sammen til at det er dig der flytter, ved hjælp af dine forældre evt?

Anonym skriver:

 

 

1000 tak for tilbudet ..

synes bare det vildt som man kan ændre sig.. førhen var vi bare hinandens bedste venner og var alt for hinanden .. og nu er det kun mig der kæmper..

Det var da så lidt

Det er især svært, hvis man havde forestillet sig at skulle opbygge en familien med personen. Og alt så pludselig skrider fra hinanden

Anonym skriver:

 

 

Ja, det har mine forældre også sagt, og så bare lade ham helt være.. og finde en hverdag med mig selv..

men jeg er bare ikke stærk nok til at gøre det..

Jeg vil måske nærmere vende den om og spørge om du har styrke nok til at blive i forholdet? Det lyder da til, at dine forældre støtter dig. kan du ikke midlertidigt flytte ind hos dem?

Tulipan skriver:

Har været der og da jeg endelig fik mig nosset sammen.. ja så fik jeg et godt liv igen. Og har det fantastisk. Ny kæreste osv trods mit barn, og de har det også godt sammen , min søn og min kæreste. Det er sgu fantastisk.

Men ja det kan kræve en del at få sig taget sammen til det.

Det der gjorde det endelige ved mig var da det gik op for mig hvor meget det egentlig gik udover vores søn at vi havde det som vi havde det. Det er ikke et godt hjem for et lille barn, de kan mærke så meget, især hvis deres forældre ikke kan sammen.

Og da jeg flyttede, kunne jeg mærke så meget forskel på min dreng humør.

Så spørgsmålet er også, vil du gøre noget inden du føder, eller vil du vente til dit barn har mærket din nedtrygthed?

Dig og dit barn vil få det godt uden ham, bedre end med ham. Måske du skal nosse dig sammen til at det er dig der flytter, ved hjælp af dine forældre evt?

Det burde bare ikke at være så svært, hvis man ikke føler sig ønsket.. :s men er bare så dårligt til at indse hvordan han behandler mig :s ..

Det er min lejlighed ved bor i, så det er ham der skal smutte hvis det er..

Baagøe skriver:

Jeg vil måske nærmere vende den om og spørge om du har styrke nok til at blive i forholdet? Det lyder da til, at dine forældre støtter dig. kan du ikke midlertidigt flytte ind hos dem?

jeg er jo dum nok til at blive ved og tro på at han har lært noget.. det er min lejlighed vi er i , så i bund og grund er det bare med at give ham en datline til at være ude..

Anonym skriver:

 

mine forældre tror ikke på han ville mig og bebs som første valg.. de mener heller ikke at han er klar til at blive far..

Hvor gamle er i???

@nn@ skriver:

Det var da så lidt

Det er især svært, hvis man havde forestillet sig at skulle opbygge en familien med personen. Og alt så pludselig skrider fra hinanden

ja lige præcis , og har ventet på at blive hans kæreste i 1år dengang .. og selvom det ikke er sådan man skal tænke, så troede jeg bare at nu ville alt blive godt, jeg havde en spir i maven og nu kan det kun blive godt.. men nej, ligeså snart han ikke kan det han ville, har vi problemerne igen..