Hvad har været jeres største udfordring ved at få børn?

Tiden og energien er en stor udfordring her.

Nu er vores datter også så dum til at sove...men når hun så endelig sover, sidder vi bare og hænger og orker intet

Vi mangler tiden til hinanden og når tiden endelig er der, mangler energien i den grad!

Og må også lige tilføje muligheden for at være kærester, fx tage ud og spise eller lign. Det er ikke sket siden Celina kom til verden og det går hårdt ud over forholdet! Det er svært "bare" at være to mennesker der passer et barn og forsøger, at få de praktiske ting til at fungere.

Tiden sammen.med Lars er det værste synes jeg. Jeg savner at det bare er os to alene sammen en aften. Men vi er da blevet bedre til at hygge når Frej sover. Ud over det er det jo generelt bare friheden. Der er mange ting man ikke kan mere, fx lige tage ud og spise frokost eller få et glas vin efter arbejdet med hyggelige kolleger osv, men nu er jeg jo også på barsel.
Men det er det hele værd. Bare et smil fra ens lille søn og man glemmer næsten alt det sure.

Malene84 skriver:

Go'aften skønne tøser,

Hmm... kæresten og jeg havde lige en god snak her til aften. Vi fik talt om, at vi egentlig ikke har gjort noget godt for hinanden i lang tid. For en uge siden, måtte vi stoppe op i gangen med hver vores grædende barn, og fortælle at vi savnede hinanden  Vi havde så travlt med at trøste feber børn i tigerspring, at vores parforhold nærmest ikke var eksisterende.

Hvad har været jeres største "udfordring" ved at få børn (mht. parforholdet)?

 

Go´aften...

Hmm, da jeg og kæresten fandt sammen, var min søn 4 år, så vi har aldrig prøvet det der med at være totalt spontane! Men nu har vi jo fået Peter på bare 6½ uge, og det er da en udfordring med en dreng på 7 og lille Peter.. I forhold til Noah, min(vores) ældste søn er det opdragelse, der kan skabe frustrationer. Med lille Peter, tja..de almindelige ting, man har bare ikke overskuddet til at være lige så "in to each other", som vi var før.. Jeg sagde lige til ham igår, at jeg er så glad for at vi har været på de dates vi nu har inden Peter kom til verden... Der går lige lidt inden man igen kan løsrive sig.....  Det er da hårdt at man ikke lige har det samme overskud til at gøre noget ud af sig selv..

Den største udfordring for Rasmus og jeg er egentlig at få udnyttet den tid vi har om aftenen..!! Altså den der 1-2 time før vi selv går kolde..!!

Derudover syntes jeg det er en KÆMPE udfordring at være mor OG kæreste/kone/hustru..!! Også syntes jeg det er en KÆMPE udfordring at HUSKE at sige hvad JEG har brug for.. Eks. når vi har lagt os i sengen og Tino sover : Så måske lige sige.. ARHH kram mig lige, eller lægge mig ind til ham og mærke hans varme..!! Vi er bare ALT for trætte, og tænker ALTID om aftenen.. Nu må vi hellere gå i seng for Tino vågner tidligt.. ( altså hver morgen vågner han omkring kl. 5-6 stykker )..!!

 

- at vi i stedet for at hygge og snakke og have sex nu er så trætte til hverdag, at vi hellere vil have en lur

- at vi glemmer at snakke om ANDET end den lille bassemand

 

Har hørt nogen sige, at parforhold hvor der er små børn er i undtagelsestilstand

Vi har lovet hinanden at vi bliver sammen og så prøver vi at have kæresteaftener og snige nogle andre samtalemner ind engang i mellem

Malene84 skriver:

Go'aften skønne tøser,

Hmm... kæresten og jeg havde lige en god snak her til aften. Vi fik talt om, at vi egentlig ikke har gjort noget godt for hinanden i lang tid. For en uge siden, måtte vi stoppe op i gangen med hver vores grædende barn, og fortælle at vi savnede hinanden  Vi havde så travlt med at trøste feber børn i tigerspring, at vores parforhold nærmest ikke var eksisterende.

Hvad har været jeres største "udfordring" ved at få børn (mht. parforholdet)?

 

Ja jeg er jo ikke i parforhold, men tillader mig at svare alligevel

Jeg er mest udfordret på søvnen, eller rettere søvnmangel som er massiv i øjeblikket...har egentligt hele tiden været det

Og så det, at jeg ikke rigtig har et netværk som kan aflaste mig lidt en gang imellem.

Det er svært!

Jeg mangler rigtig meget de gode samtaler. Hver gang vi prøver at tale sammen om noget lidt dybere "stuff" eller jeg bare lige vil fortælle en sjov lille ting jeg har oplevet-så skal vi bruge timer på det. For lige meget hvad så bliver vi afbrudt konstant (grædende barn, jeg er tørstiiig, jeg vil gerne se noget andet i tv, jeg har tisset i buskerne osv. osv.)

Og så vores ferier- vi rejste ca 4 gange årligt inden ungerne, bare sådan impulsivt. Det er ikke så nemt med ungerne, både praktisk og økonomisk.

Men alt dette er blevet meget nemmere bare det seneste ½ år, og jeg glæder mig til at ungerne bliver større hvor alt bliver nemmere.

det har været vores forældre hver især Han synes min mor er dybt forfærdelig og jeg synes hans far er dybt forfærdelig!! det har været det værste Og så når jeg siger at han skal gøre som JEG siger, fordi jeg af og til ved mere om nogen ting omhandlende babyer, end han gør... hm... ja at vi har forskellig viden omkring børn, det har også været en udfordring.. OG at vi kommer fra to VIDT forskellige hjem så vi har jo hver vores mening og måder at gøre ting på.. sådan ved jeg godt det er for mange, men jeg tror (uden at vide det), at vi er ekstremt forskellige haha  Der var lidt mere end een ting

Jeg tror vores støreste " udfordring " er opdragelsen på vores datter, far giver efter, det gør mor ikke, og det ved Victoria, og sommetider kan han virkelig sætte mit p.. i kog
Jeg har bare lært og set hvordan børn bliver af at få deres vilje og forældrene giver efter, og sådan skal mine børn aldrig være.
Så nogle gange mere end andre er far selvfølgelig den bedste
Men det kan jeg godt leve med, så længe jeg ved med mig selv at jeg ikke giver efter for hendes bedårende hundeøjne.

Jeg kan på ingen måde kende jeres andres problemer, da mig og kæresten aldrig har glemt hinanden. Vi bruger hver aften på hinanden, med god mad, hygge og film i sofaen.
Vi er stadig spontane, da vores børn sover kl 20. Kan jeg intet forkert se i, der kommer en og kigger efter dem der, da de ikke vil bemærke at vi ikke er der et par timer, da de ikke vågner om natten

Det har indtil nu været IKKE at komme op og skændtes når Kirstine har været syg om natten! Hverken kæresten eller jeg er super friske midt om natten (mærkeligt nok) og der kommer der altså hurtigere lige en lille bidsk bemærkning eller to (hundrede) ud mellem sidebenene, end om dagen hvor vi begge to har langt mere overskud til både at ynke og pusle om Kirstine, plus give hinanden et kys og grine af at det er træls at tørre bræk op!

Et godt råd er at gøre som i har gjort: Fortæl i savner hinanden! Fortæl i synes det er træls! Så er man kommet langt i en stresset periode, og man føler sig set af partneren selvom man ikke har haft "stille, holde i hånden-tid" længe!