Er jeg en dårlig mor, eller er det dårlig samvittighed?

motterhea skriver:

Hvis man er klar til jobbet:

Så go for it! man vægter jo selv hvad der betyder mest i sit liv!

Hvis barnet er klart:

Af mine erfaringer, begynder trangen til at være sammen med andre børn, først ved en 1½ - 2 år (Tidligere - senere, børn er forskellige)

Vi er alle forskellige, og jeg skriver bare hvordan JEG er, respekterer fuldt ud andres meninger om det, og synes det er dejligt med en lille debat

jeg ved godt du sikkert ikke mener det på denne måde menn vil alligevel lige sige at sidder man ude og føler dårlig samvittighed over at aflevere sit barn "tidligt", så er det ikke rart at se at der er nogle der hentyder til at man vægter sit arbejde højere end barnet.. det ved vi jo godt ikke er tilfældet.. men bare lige så du kunne se det fra en anden vinkel.. det er nogle gange at man det man skriver kan misforståes og gøre en skidt følelse værre uden grund faktisk..

så det er ikke en løftet pegefinger.. :-)

når du nu siger trang... Det er vel hvad man opdrager til... jeg ved at min datter sikkert allerede ved 8 mdr (eller før) følte trang til at komme ud til andre børn, meen det har jo nok været dels pga at hun har været i dp siden 6 mdr, og dels fordi vi har mange børn i familien som hun også har været sammen med... derimod hvis barnet er hjemme med sin mor hver dag og ikke på samme måde er sammen med andre børn og leger osv, så opstår trangen måske senere..men at det først er ved 1,5 - 2 års alderen synes jeg virker utrolig sent faktisk.. Jeg kunne slet ikke forestille mig hvis Laura stadig var hjemme hver dag..

Kan godt se du respektere andres meninger.. og jeg respektere også din... vær endelig ikke i  tvivl om det.. :-) men synes det er et spændende synspunkt du har på spørgsmålet om start i inst.
Håber ikke du ser mit svar som surt..... så for en sikkerhedsskyld smider jeg lgie et parb smileyer..

kram

quar20 skriver:

dårlig mor? nej søde du er er MOR med STORT...!!

Du skal ikke komme og fortælle mig at INGEN har afleveret sit barn og sagt JUUHUUUUUEEEE nu smutter jeg på job eller ned og handler..!! Og det er sku uanset hvornår de starter..

Da Tino startede hylede jeg som en der havde fået tæsk i 5 døgn uden pause.. Det var SÅ hårdt psykist.. Her har man gået hjemme med ens barn HVER DAG, været med at opbygge deres rutiner osv, også skal man afleverer ens barn til nogle fremmede som man kun lige har mødt..!!

Du er blot MOR - og det er HELT okay at blive ked af det..

Jeg melder mig under fanerne. Vi har valgt at vores børn er hjemmebørn indtil de bliver 3½ år gamle og starter i børnehave.

Med den første var jeg ikke afklaret, men med nr 2 var det vitterligt ikke noget problem for nogen af os!!! Han fik lang indkøring, jeg blev tryg ved stedet, min søn var tryg og glad for at være der, og jeg havde det PÅ INGEN MÅDE dårligt over at aflevere ham. OVERHOVEDET!!! Jeg gik glad der fra, og han var glad for at blive afleveret, fra dag 1 !!! (altså som i første dag han var alene dernede, for der gik jo mange dage før dén dag kom!)

Vi har snakket om hvornår vores datter på 2½ år skulle starte. Hun er vild med at være nede i storebror børnehave, og de tager børn ind fra de er 2 år gamle. de vil gerne have hende, men det er JEG ikke klar til. Så vi er med på legepladsen en time om dagen, og jeg er helt sikker på, at til næste år hvor hun starter dernede (altså når hun er 3½ år) så bliver det også uden problemer. Så synes jeg er hun er stor nok til at være der uden mor, og jeg kan allerede nu se hvordan hun trives med de andre børn og med pædagogerne. SÅ jo, det kan godt lade sig gøre at gå glad fra sit barn når man aflevere det for først gang. Hvis mor og barn er klar til det, så er der ingen problem i det! -det er ihvertfald min erfaring.

Uha........... det emne vækker nogle følelser i os alle, kan jeg læse ud fra jeres svar.

Jeres svar har faktisk hjulpet mig rigtig meget. I alle siger, at jeg ikke har nogen grund til at føle dårlig samvittighed eller at jeg ikke er nogen dårlig mor. I giver mig også nogle værktøjer til at komme over den dumme følelse.

I har ret - hun er glad for at komme derned. Hun trives og smiler hele tiden. Hun sover 1½-3 timer dernede, hvor hun tidligere nappede 45 min herhjemme.

Jeg tror også, at den af jer som skrev at det er et sundhedstegn, at hun er tryg og har tillid til andre mennesker og at de passer godt på hende. Det hjalp også meget, at du skrev det.

I dag, lørdag vågnede jeg med et KANON overskud. Den lille vågnede først kl. 8.30, og har bare været glad og legesyg, spist super flot og hygget med os andre. Så måske hjælper pasningen allerede mig så meget, at overskuddet bliver større og større til begge unger og huset, bilen, jobbet og husholdningen.

(kommentar: min søn var 1½ år da han kom i VS, og det var alt for sent for ham. Han kunne slet ikke indordne sig under deres regler. Det var meget svært at køre ham ind. Så måske er det alligevel nemmere, når de er så små som 6 mrd????)

Om en time kommer hele familien til vores søns 10 års fødselsdag, og jeg er fuldstændig afslappet.

KNUS til jer alle.