Hvad sker der efter døden???

 

Øhh....forstår ikke helt din ensidige inddragelse af biblen. Den siger da masser om hvad der sker efter døden, måske ikke lige med Lazarus..men hvis du vil vide hvad folk på baby.dk mener, forstår jeg ikke hvorfor du lige skal skrive at biblen ingen ting skvier om den ting??? Er der noget jeg ikke har fattet?????

Teksten kommer herfra:

http://www.emu.dk/gsk/fag/kri/tema/liv_doed/efter_liv/index.html

twinboys skriver:

Manden med leen kom på besøg … Døden er beskrevet på mange grumme måder. Bibelen kalder døden for en fjende (1. Korintherbrev 15:26) og den må nok rettelig betegnes som sådan så længe mennesket har et godt helbred og befinder sig i gode omgivelser. Under disse omstændigheder har vi mennesker et ønske om at leve - ikke om at dø! Forestil dig at du i dag skulle fastsætte din egen dødsdato … en ubehagelig tanke! Vi ønsker at leve ikke at dø!

Men hvad sker helt konkret med et menneske, når det dør? Er det rigtigt at en del af mennesket lever videre i flere dage efter dødens indtrædelse? Mennesker som har oplevet et hjertestop under en operation og dermed været klinisk døde fortæller nogle gange om fantastiske oplevelser forbundet livets afslutning. Hvordan forklarer videnskaben den slags oplevelser?

Vi ser nærmere på, hvad der konkret sker med et mennesker, når det dør.

8 minutter efter hjertets sidste slag begynder cellerne at dø i stort antal. Mange af cellerne vil sprænges og ødelægges. Men livet fortsætter efter døden … Dette er et faktum! De mange bakterier i kroppen starter en række processer, som bl.a. forårsager forrådnelse.

Danmarks Radio har på deres hjemmeside beskæftiget sig med de mange processer, som det døde legeme gennemgår. Mange myter sættes til vægs mens andre bekræftes.

Mennesker som har været klinisk døde har senere gengivet meget enslydende beretninger om, hvordan de bevægede sig mod lyset for enden af en tunnel. Alt var smukt og fredfyldt. Musikken var behagelig. Men netop som enden af tunnellen var ved at blive nået, blev personen revet tilbage til operationsbordet for at fortsætte sit lv.

Bibelen gengiver ikke tilsvarende beretninger fra de personer som den omtaler blev oprejst fra de døde. Faktisk indeholder den ingen beskrivelser af, hvad Lazarus oplevede de fire døgn hvor han var død.

Hvad tror du der sker efter døden???

Majbritt

jeg tror på der er mere mellem himmel og jord og at døden altid har et mål, selvom det ikke altid virker sådan.

jeg tror på at lever videre enten et sted i universet/himlen eller som et nyt menneske eller dyr på jorden. jeg tror på at når man dør, så får man fred og kommer hen et dejligt sted, uden bekrymring og fuld af lykke.

kan huske da jeg så min morfar da han var død. tror jeg var 6 år og han havde været syg hele mit liv af hudkraft. han lå næsten altid i sengen og jeg var faktisk bange for ham ( kan ikke huske hvorfor ) men da jeg så ham der ligge i sengen død, så han bare så lykkeligt ud, nu var han fri for alt smerte. sådan var det også med min bedstefar, han så også lykkelig ud.

så jeg tror på man kommer et helt fantastisk sted hen, indtil man må måske skal videre i livet. det vælger jeg at tro på og det gør også at jeg ikke er bange for døden, selvom jeg jo ikke håber på at dø 

Jeg har tanken mindst engang om dagen hvad sker der når jeg dør... ja hvad sker der, ved det ikke ville ønske jeg kunne få det afvide eller opleve det i min drøm så jeg måske kunne slappe af eller lære af leve med af sådan er det bare...

for miste min kæreste min søn min familie har lyst til af græde jeg kan da ikke bare forlade dem de er jo mit et og alt.. og hvordan min de har det når jeg ikke er her...

sidder og tænker på min mor er dog kun 43 men hvad gør jeg den dag hun ikke er her mere elsker af ringe til hende og bare høre om hun har det godt... var så ulykkelig den dag min bedste døde og jeg ikke længere kunne sove hos hende og vi havde vores sammen og om julen kogt hun risengrød og under dynen med det også kunne vi varme fusser om natten som hun sagde ville ønske hun havde set min søn ved hun ville være så stolt. og nu nærmer vi os snart den 23 dec. hvor hun døde det gør så skide ondt hver år

B&J skriver:

Jeg har tanken mindst engang om dagen hvad sker der når jeg dør... ja hvad sker der, ved det ikke ville ønske jeg kunne få det afvide eller opleve det i min drøm så jeg måske kunne slappe af eller lære af leve med af sådan er det bare...

for miste min kæreste min søn min familie har lyst til af græde jeg kan da ikke bare forlade dem de er jo mit et og alt.. og hvordan min de har det når jeg ikke er her...

sidder og tænker på min mor er dog kun 43 men hvad gør jeg den dag hun ikke er her mere elsker af ringe til hende og bare høre om hun har det godt... var så ulykkelig den dag min bedste døde og jeg ikke længere kunne sove hos hende og vi havde vores sammen og om julen kogt hun risengrød og under dynen med det også kunne vi varme fusser om natten som hun sagde ville ønske hun havde set min søn ved hun ville være så stolt. og nu nærmer vi os snart den 23 dec. hvor hun døde det gør så skide ondt hver år

Min mormor døde også d. 23. december og selvom det er mange år siden (19 år), så har jeg det svært ved den dag. Jeg havde et meget nært forhold til min mormor, og hun døde så pludseligt. hun skulle bare til en undersøgelse på sygehuset, og så fik hun en blodprop i hjertet og efterfølgende en hjerneblødning, fordi hun fik for meget blodfortyndende. jeg fik aldrig chancen for at sige farvel. Jeg var 14 år da hun døde, og jeg kunne bare slet ikke forstå, at jeg aldrig skulle se hende igen, snakke med hende, mærke hende.

Der er ingen af os der ved, hvad der sker efter døden. Jeg håber bare på at der er et liv efter døden. At vores kære, som vi desværre har mistet, stadig holder øje med os og følger med i vores liv. Jeg håber at vi engang mødes med dem igen.

Men det her emne er meget svært at forholde sig til, netop fordi det virker så uvirkeligt. Ingen aner jo noget, og hvis der er noget efter det her liv, så finder vi jo først ud af det, den dag vi selv dør. men vi kan jo stadig have håbet, tanken at der er noget godt bagefter. Det giver også en ro indeni at tro at de ikke er helt borte. Måske livet her er en forberedelse til noget andet, ja jeg aner det virkelig ikke. Men det er svært at forestille sig, at den dag vi dør, at så er vi ingenting. Ingen følelser, ingen tanker, ingen kærlighed, bare ingenting. Hvordan kan man være ingenting? Ja det er en mærkelig tanke

Marco2 skriver:

Teksten kommer herfra:

http://www.emu.dk/gsk/fag/kri/tema/liv_doed/efter_liv/index.html

Tak skal du have! Ja, jeg blev ikke frygteligt meget klogere, jeg synes stadig det er en underligt oplæg, men nu ved jeg at det IKKE er et udtryk for hvordan Twinboys tænker og vil fremlægge sagen.

Mumto3 skriver:

Øhh....forstår ikke helt din ensidige inddragelse af biblen. Den siger da masser om hvad der sker efter døden, måske ikke lige med Lazarus..men hvis du vil vide hvad folk på baby.dk mener, forstår jeg ikke hvorfor du lige skal skrive at biblen ingen ting skvier om den ting??? Er der noget jeg ikke har fattet?????

Jeg fandt dette her på nettet og fik tanken hvad sker der mon..

Så har ikke sat mig ind i noget som helst...

MAjbritt

twinboys skriver:

Jeg fandt dette her på nettet og fik tanken hvad sker der mon..

Så har ikke sat mig ind i noget som helst...

MAjbritt

Nej, det forstod jeg på det link en anden sendte. Jeg misforstod bare dit første indlæg.

Personligt er jeg helt tryg ved døden, og har et afslappet forhold til det.

Vi har oplevet to dødfald i familien inden for de sidste par år. Dels en baby der blev 1½ mdr gammel, og dels oldefar der blev 87. Det er kun den sidste begravelse vores børn var med til, men de har hørt meget om den anden også, og hvordan M. som var far til barnet bar kisten ud af kirken.

Mine børn lege 'ofte' begravelse, så stiller de stole som som kirkebænke og i starten puttede de bamser og dukker ned i ækser eller kasser og begravede dem. De kan hele begravelsesritualet nu (af jord er du kommet, af jord skal du blive, af jord skal du gen-opstå). Nu har de udvidet leget til at de også er begyndt at bygge 'kister' til hinadnen (ofte bare en dyne eller tæppe) og så kappes de m at være den der er død. (der er jo en der er død og en der er præsten og resten altså mor, far, og 3. søskende) sidder så på kirkebænkene.

Så synger vi en 'salme' det kan være alt fra Hjulene på bussen til I østen stiger solen op, og så er der jordpåkastelse (som et hedder) og så synger vi igen, Lille Peter Edderkop eller hvad 'præsten' nu vælger  Derefter skal 'kisten' bæres' ud af kirken, og 'graves ned'.

I starten synes min mand at det var grænseoverskridene og markabert at være med til vores børns 'begravelse', men nu har han vænnet sig til det. Jeg synes det er fedt at de har så afslappet og naturligt forhold til det. -og jeg er sikker på at det nok skal komme dem til gode, når de oplever svære og tragtiske dødsfald. For det kan næsten ikke undgås! Man kan ikke gå igennem et helt liv uden at blive ramt af en ubærlig sorg over at have mistet en kær, -og der tror (og håber) jeg på at det vil hjælpe dem at være fortrolige med begravelser og have vished med hvad der sker efter døden.

Det er ikke kun begravelse de leger, de leger også bryllup, med vielelse i 'kirken', bryllupskage, taler, brudevals og det hele. -og alt muigt andet!!! Bare så I ikke tror at vi går rundt og leger begravelse hver dag, for det gør børnene bestemt ikke!!!! -og de gør det KUN når de selv finder på det. De første par gange de gjorde det, var jeg meget overrasket, men det var da klart at de havde brug for at bearbejde at deres lille fætter på 6 uger, som vi havde været inde på barselsgangen og give tøj i gave som de havde været emd til at pakke ind, at han nu pludselig var død og skulle begraves!!!

Marco2 skriver:

Teksten kommer herfra:

http://www.emu.dk/gsk/fag/kri/tema/liv_doed/efter_liv/index.html

Tak for hjælpen...

Carina1977 skriver:

Min mormor døde også d. 23. december og selvom det er mange år siden (19 år), så har jeg det svært ved den dag. Jeg havde et meget nært forhold til min mormor, og hun døde så pludseligt. hun skulle bare til en undersøgelse på sygehuset, og så fik hun en blodprop i hjertet og efterfølgende en hjerneblødning, fordi hun fik for meget blodfortyndende. jeg fik aldrig chancen for at sige farvel. Jeg var 14 år da hun døde, og jeg kunne bare slet ikke forstå, at jeg aldrig skulle se hende igen, snakke med hende, mærke hende.

Der er ingen af os der ved, hvad der sker efter døden. Jeg håber bare på at der er et liv efter døden. At vores kære, som vi desværre har mistet, stadig holder øje med os og følger med i vores liv. Jeg håber at vi engang mødes med dem igen.

Men det her emne er meget svært at forholde sig til, netop fordi det virker så uvirkeligt. Ingen aner jo noget, og hvis der er noget efter det her liv, så finder vi jo først ud af det, den dag vi selv dør. men vi kan jo stadig have håbet, tanken at der er noget godt bagefter. Det giver også en ro indeni at tro at de ikke er helt borte. Måske livet her er en forberedelse til noget andet, ja jeg aner det virkelig ikke. Men det er svært at forestille sig, at den dag vi dør, at så er vi ingenting. Ingen følelser, ingen tanker, ingen kærlighed, bare ingenting. Hvordan kan man være ingenting? Ja det er en mærkelig tanke

Åhhh min bedste ´døde også af en blodprop i hjertet desværre min inden hun gik væk noget hun af tage sine smykker af og sagde dem skulle jeg have det sagde lægen til mig det var så skide hårdt vi var også rigtigt tætte var nede ved hende mindst 1gang om dagen kunne gå og det tog 2 minutter bare hendes duft hende krammer var noget alle andre bare ikke kunne og en kærlighed som kun en bedste kan give

altså...jeg tror ikke der sker en hujende fis. når man er død er man død - stendød. og den eneste måde man kan leve videre på er i hjertet på dem der husker og elskede een