nvm skriver:
ja det virkelig alletiders sang synes jeg
Speedometeret op til 65,
Han kører gennem en mindre by.
Asfalten er våd, hans Benz er forholdsvis ny.
Et Rolex-ur bevidner om en sund økonomi.
Han dufter some han skal, hans hår er sat tilbage med gele.
Han er en god mand, typen de fleste kan li',
men hvor han får sine penge fra, er det de færreste der ved.
Det er det hurtige liv, livet i overhalingsbanen,
der hvor folk kommer og går, der hvor man sjælendt ser hinanden.
Der hvor de største dromme, bli'r til virkelighed.
Der hvor nogen når skyerne og andre falder ned.
Der hvor han mistede fodfæstet, og kom ud i noget rod.
Der hvor han havnede i et spil, som han aldrig helt forstod.
Gaderne bli'r mindre nu, han skruer op for sin yndlings sang.
En halvtømt flaske vodka under sædet ved siden af ham.
Et ekstra tryk på speederen han ser ikk' for godt ud.
En tåre triller ned af venstre kind i takt med regnen går.
Hans hovede(Oh).
Alt for høj promille i blodet, alt for mange tanker i hovedet.
Rødt lys han ser ikke noget, bremseren i bund.
Han knækker, han lukker øjnene, han ved hvor det ender.
Hører et brag, og lyset forsvinder.
En helt normal dag, et helt specielt liv,
der forsvinder på et øjeblik,
men jeg tror på at, når ét lys slukkes,
så tændes der et nyt.
En helt normal dag, et helt specielt liv,
der forsvinder på et øjeblik,
men jeg tror på at, når ét lys slukkes,
så tændes der et nyt.
I dag har hun det faktisk næsten helt godt.
Hun er selv overrasket, for i så lang tid har hendes liv været helt fuck'd.
Siden hendes mand forlod hende, for et par år siden,
hvor hun blev vejet for en yngre kvinde, med i dag dufter alt anerledes.
Lidt lys og humør, så hun får en manicure, og går til frisøren,
og da hun forlader shoppen, ringer hendes mobil,
det er hendes datter, der har noget fantastisk at fortælle.
Så det mødes i kongens have, og omfavner hinanden,
for mor og datter, har virkelig savnet hinanden.
Og fra bænken under træerne på aléen,
beslutter de sig for at snakke videre på caféen.
Og de går, ud af porten og ud på gaden,
og de er tæt omslynget for der er koldt i købstaden,
og datterens kæreste ringer, han slutter sig til dem,
og hun føler sig helt ung igen, og hun går der i midten.
Næsten ved caféen, da hun møder en veninde,
og siger til de andre, de bare kan vente derinde,
det er sidste hun når at sige til dem,
før en bil smadrer over for rødt, direkte ind i hende.
En helt normal dag, et helt specielt liv,
der forsvinder på et øjeblik,
men jeg tror på at, når ét lys slukkes,
så tændes der et nyt.
En helt normal dag, et helt specielt liv,
der forsvinder på et øjeblik,
men jeg tror på at, når ét lys slukkes,
så tændes der et nyt.
Da manden i 30'erne, træder ind i sit hjem.
Foran ham venter konen på en tiltrængt weekend.
Hans ansigt bærer præg af at hans grå person er hård,
Han er falkredder, på 10'ende år.
Han sætter sig ved middagsbordet og virker virkelig træt,
han rører ikke sin vin, og nipper kun til sin yndlingsret.
Hun spørger ham forsigtigt: ''Skat, er der noget galt?''.
Han kigger ned og mumler: ''Hmm, alt er ved helt normalt''.
Men hun kender ham alt for godt, så hun spørger ham igen.
Og denne gang bryder han sammen, og siger med gråd i stemmen:
''ET forfærdeligt uheld, 3 døde, en bil i brand,
en ung mand, hans kæreste og deres ufødte barn''.
Hun rejser sig op, hun holder om ham, og trøster ham,
for hun kan mærke at det her virkelig har rystet ham.
Men pludselig afbrydes de af en barnestemme, der siger:
''Mor, hvorfor græder far? Far se her''.
De vender sig om, og de kan ikk' lade være at smile.
Der står deres 5-årige søn med maling over det hele.
Han har en tegning i hånden, han siger: ''Far du må få den''.
Den forestiller deres familie, og en sol der skinner på dem.
En helt normal dag, et helt specielt liv,
der forsvinder på et øjeblik,
men jeg tror på at, når ét lys slukkes,
så tændes der et nyt.
En helt normal dag, et helt specielt liv,
der forsvinder på et øjeblik,
men jeg tror på at, når ét lys slukkes,
så tændes der et nyt.
