Hjælp - Dybt uenige om vores fremtid

Kunne i ikke vælge et liv med børn og rejser, oplevelser og hvad jeres drømmer nu er.

 

Bavianis skriver:

Hej ven.

Jeg mener IKKE man kan gå på kompromis når det gælder børn. Desværre.

Du vil for altid være en kvinde der, helt naturligt, ønsker at blive mor. Hvis du indordner dig din mands ønsker, er der stor risiko for, at du senere i livet fortryder - og så kan det være for sent. Og din erfaring viser dig jo også, at det ikke kan undertrykkes, men kommer frem igen på trods af, at du prøver at gemme det væk.

I bliver nød til at tale om det at få børn, da det er et helt grundlæggende behov hos mennesker, og ikke et spørgsmål om man er til hus eller lejlighed eller til skiferier eller sommerferier. Det at få børn, er et fuldstændigt grundlæggende element i vores liv - og derfor noget der skal tages stilling til - og være nogenlunde klare linier om, i ethvert sundt forhold. 

Du bliver nødt til at tage dine følelser alvorligt.

Held og lykke - og alt det bedste til Jer.

Knus og kram, Susanne

Jeg er helt enig med Susanne her. I skal være enige om det ellers vil I altid bebrejde hinanden, det valg der er truffet.

Hvis I er så grundlæggende uenige om dét at få børn, har I så overvejet, at I måske ikke skal være sammen for altid? Hårde ord måske, men jeg er nødt til at nævne det.

Håber I finder ud af det

Sanne og Nicklas skriver:

Kunne i ikke vælge et liv med børn og rejser, oplevelser og hvad jeres drømmer nu er.

 

Det er bare lidt mere kompliceret end som så... Kan ikk helt forklare det. Men vi har ihvertfald nogen interesser som vi i nogen (ret meget) grad ikke ville kunne pleje så meget som nu (Især i husbondens øjne).

Det ville være svært at kombinere det ordentligt. Og det er også ISÆR det der er en frygt for min mand, at han ville skulle sige farvel til mange af hans drømme..

Baagøe skriver:

 

Jeg er helt enig med Susanne her. I skal være enige om det ellers vil I altid bebrejde hinanden, det valg der er truffet.

Hvis I er så grundlæggende uenige om dét at få børn, har I så overvejet, at I måske ikke skal være sammen for altid? Hårde ord måske, men jeg er nødt til at nævne det.

Håber I finder ud af det

Jeg bliver nød til lige at slå noget kærligt fast.
At gå fra ham er ikke en mulighed, jeg hverken ønsker eller kan..
Jeg ved nu, at vi skulle have snakket mere om det før vi valgte hinanden, men nu har vi valgt hinanden, så må vi bare på en eller anden måde blive enige. Jeg ved ikke hvordan, endnu, men jeg agter at finde den løsning.

Denise88 skriver:

Jeg bliver nød til lige at slå noget kærligt fast.
At gå fra ham er ikke en mulighed, jeg hverken ønsker eller kan..
Jeg ved nu, at vi skulle have snakket mere om det før vi valgte hinanden, men nu har vi valgt hinanden, så må vi bare på en eller anden måde blive enige. Jeg ved ikke hvordan, endnu, men jeg agter at finde den løsning.

Og jeg ELSKER ham, og han ELSKER mig..
Så det må da kunne lykkedes....

(Uhh..... Gid jeg bare kunne blive gravid ved et "uheld", så ville der jo ikke længere være noget at beslutte!!)

Denise88 skriver:

Og jeg ELSKER ham, og han ELSKER mig..
Så det må da kunne lykkedes....

(Uhh..... Gid jeg bare kunne blive gravid ved et "uheld", så ville der jo ikke længere være noget at beslutte!!)

vupsi

gravid ved et uheld ?? hmmm det er altså bestemt ikke løsningen, og hmmm hvad for dig til at tro at når han ikke billigere i bliver enige så skal have titlen ned over hovedet?

tjahhh bare en en strøtanke...

nej nej i må finde ud af om i vil det fælles i livet, et forhold består af en mas´kompromier men ikke en ofring og børn eller ej er da godtnok en livslang beslutning.

 

mariaogmarcus skriver:

 

vupsi

gravid ved et uheld ?? hmmm det er altså bestemt ikke løsningen, og hmmm hvad for dig til at tro at når han ikke billigere i bliver enige så skal have titlen ned over hovedet?

tjahhh bare en en strøtanke...

nej nej i må finde ud af om i vil det fælles i livet, et forhold består af en mas´kompromier men ikke en ofring og børn eller ej er da godtnok en livslang beslutning.

 

Det var også bare en desperat tanke!!
Selvfølgelig ønsker jeg ikke at det ville ske sådan.

Denise88 skriver:

Det var også bare en desperat tanke!!
Selvfølgelig ønsker jeg ikke at det ville ske sådan.

åhh så er jeg mere rolig...

det er bestemt ikke måden frem i et forhold tænk hivs han så gav dig et ultimatum : mig eller barnet....

ohhhh noooo...men i skal da bestemt være enige om jeres fælles fremtid.

 

Denise88 skriver:

Jeg er helt ny på den her side. Sagen er således:

Jeg vil af hele mit hjerte gerne være mor. Jeg har altid elsket børn, altid været "god" til børn, eller hvad man siger. Jeg ønsker så brændende og inderligt at blive gravid og få mit eget lille barn, på godt og ondt.

Jeg har været sammen med min mand i 4 et halvt år (3 års ægteskab). Vi elsker hinanden, og for hver eneste dag vokser vores kærlighed og forhold til hinanden. Vi er det bedste team, og ønsker mig ingen anden end ham.

For ca. 2 år siden var jeg meget skruk, og kunne finde på at græde ved tanken om gravide kvinder og deres lykke. Min mand og jeg talte meget om det at få børn. Han ville ikke. Ikke der, og han var ikke sikker på at han nogensinde ville få lyst. Jeg overbeviste mig selv om at jeg godt kunne undvære at blive mor. Jeg vidste at vi ville få et spændende og indholdsrigt liv sammen, og jeg forsøgte at overbevise mig selv om at det var nok.

Nu, er jeg så mega skruk igen. Jeg kan næsten ikke bære det.. Jeg kan finde på at græde i tide og utide, og det er som om at mit hjerte brænder inden i mig nogen dage. Vi talte så om det i lørdags, og igen igår.. 

Mulighederne som der ser ud nu:

1. Vi forsøger at få børn, vælger at leve et andet liv end det vi gør nu. Vi vil stadig elske hinanden, men jeg ville føle at jeg ville frarøve min mand hans drømmeliv, og være bange for at han vil holde op med at elske mig så højt som han gør nu.

2. Vi får ikke børn, vi vælger det liv som han brænder for, et liv med rejser og muligheder, et liv han brænder for. 

Det sidste han sagde til mig da vi talte om det var: Så det her er realiteten, enten vælger vi min lykke eller også din.

Jeg sidder og græder imens jeg skriver dette. Jeg elsker ham SÅ højt. Vi hører sammen, intet mindre. Det er os to imod verden... Jeg ville bare ønske det var os 3, el. 4, el. flere.. Jeg ville ønske at jeg ikke følte at jeg ødelægger hans liv, hvis vi fik børn.. Jeg er ulykkelig...

Mit højeste ønske er at være gravid og at være sammen med min elskede.. Hvorfor ønsker han ikke det samme???

Vi snakkede om det dengang vi fandt sammen (det med børn el. ej), men blev enige om ikke at tale mere om det før tiden til at tage beslutningen kom.. 

HVAD SKAL JEG GØRE? HVORDAN KAN JEG GIVE HAM LYST TIL AT OPFYLDE MIT STØRSTE ØNSKE?-  AT BLIVE MOR TIL HANS BARN!

nu har jeg ikke læst de andre indlæg men jeg tænker lidt..

kan i ikke stadig alle de ting som i gør nu selv om at i får et barn?

altså jeg ved godt at der skal lægges lidt om, men det ville da stadig kunne lade sig gøre

men ak ja måske skal han bare have et par år til, til at modne sig i hvis du taler om det engang i mellem og kommer med alle fordelene og ikke kommer med det for tit men også fremlægger det på en god måde ( ih hvor jeg elsker når du gør sådan, du ville være sådan en god far. eller noget i den stil)så tro jeg at han måske ville begynde at se på det på en anden måde.

du ønsker jo heller ikke at ødelægge jeres forhold ved at bringe et barn ind i det. hvis din kærste ikke ønsker et barn så er det ikke en god ide at få et.

ved ikke om det hjalp men held og lykke og et stort til dig

mariaogmarcus skriver:

 

åhh så er jeg mere rolig...

det er bestemt ikke måden frem i et forhold tænk hivs han så gav dig et ultimatum : mig eller barnet....

ohhhh noooo...men i skal da bestemt være enige om jeres fælles fremtid.