Hjælp - Dybt uenige om vores fremtid

Denise88 skriver:

TAK FOR ALLE JERES HURTIGE SVAR.

Hvor er i rare at i vil ofre lidt tid på mig.

Jeg frygter også at jeg vil fortryde det til evig tid hvis ikke jeg får et barn.

Til Meina:

Alderdommen frygter han ikke. Men han er klart bange for at han ikke slår til. Han synes verden i dag er meget hård, og ikke et sted han har lyst til at opfostre børn i. Jeg vil prøve at tale lidt mere med ham om det, det er bare efterhånden et ømt emne at tage op, så jeg må lige finde et passende tidspunkt. Tak for dit gode råd.

Til CamillaValby:

Det lyder meget klogt det du siger, jeg vil virkelig tænke over dine ord. Han får det til at lyde som om at man skal vælge helt fra eller til, man må kunne forene vores drømme på en eller anden måde... Indgå kompromier.. Jeg ved det ikke. Jeg grubler lidt videre..

Jeg får ondt i kroppen over alt det her uvished..

Jeg fortæller dig det kun da jeg har prøvet det samme med en anden end min mand, godt nok ikke lige ang. børn.

Men jeg håber at i begge vil og kan få jeres ønsker opfyldt sammen.

held og lykke med det hele.

Puha, her havde manden samme plan, og jeg vil da også gerne rejse og opleve en masse. Men der også så mange glæder ved børn, og dem skulle vi da meget gerne have glæde af resten af livet, og glæden skulle da også blive større og større når vi som gamle mennesker har både børnebørn, og oldebørn.

Jeg kigger på min farmor og farfar, som efter min onkel blev voksen (han er efternøler og kun 5 år ældre end jeg) har rejst mindst 2 gange årligt. Og virkelig nyder pensionistlivet, og deres børnebørn.

Jeg forstår godt han vil se en masse ting, men det kan altså også godt lade sig gøre når børnene bliver ældre, og måske de vil deltage i oplevelserne. Ens liv går ikke istå pga børn, du beriger det med noget som gerne skulle følge resten af livet, både i godt og ondt.

Jeg rejste med min far, søster, fars dengang kone og lillebror til egypten for nogen år tilbage, og ser man bort fra gnidningerne mellem hans dengang kone, så havde vi en fantastiak tur, med masser af utrolig oplevelser ved pyramiderne, og snorkling ved koralrev.

Det kommer helt an på hvordan han vælger at se på det, for tror han ser det lidt som en klods om benet, men han skal prøve at se på de vidunderlige ting som fylder. Lav en +, - liste på det, og se hvad der vejer mest. både for ham, og for dig, for det er bestemt hårdt at skulle opgive drømmen om børn når den er så stor.

Held og lykke. Er sikker på i får masser af lykke med på vejen

Jeg kan godt se hvad han mener.

Men jeg mener ikke at man skal vælge enten den ene eller den andens lykke. Jeg mener man skal vælge sin egen. Elsker man hinanden vil man gå på kompromis og strække sig langt for at begge bliver lykkelige. Kan man ikke nå til en enighed, et sted hvor begge bliver lykkelige, så er man ikke det rigtige sted.

Hvis min mand stillede det op sådan der, så gik jeg videre alene. Jeg ville aldrig trække et barn ned over hovedet på min mand. Han ville ikke være den mand jeg ønskede mig, eller den far til mit barn som jeg ønskede mig.

Hvis han er ligeså sikker på at han ikke vil have børn, som du er sikker på at du vil ha børn, er i så rigtige for hinanden?

Er det ikke lige så forkert, at få et barn som det er ikke, at få et barn i det forhold?

Jeg siger ikke det her for at såre dig, og tro mig, jeg forstår din situation!! Men jeg prøver bare at vende det lidt om.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Meina skriver:

Hej Denise

Jeg tror ærlig talt ikke din mand ved hvad han snakker om, når han siger, at han ikke vil have børn. Du skriver, at han snakker om realitet - Har i snakket sammen om den faktiske realitet? At i på et tidspunkt går hen og bliver gamle mennesker? Jeg har en idé om, at når vi bliver ældre, dukker der helt nye værdier op - og at der kommer en tid hvor rejseliv og den barnløse 'frihed' ikke får livskvaliteten og livsglæden til at vokse - hvilket jo i sidste ende er det vigtigste.

Jeg tror også, at der dukker helt nye værdier op når mennesker får børn. Værdier som man ikke kan forstå inden man selv er blevet forældre - og så bliver alt det andet jo ligemeget. Det er bare virkelig ærgeligt, hvis man ikke finder ud af det før man er 70 og sidder fuldstændig alene og ærger sig. 

Men det kan også være, at din mand ikke føler sig i stand til at kunne give et barn den kærlighed og omsorg, som det har brug for - så må du jo træde til og indirekte overbevise ham om, at han har det der skal til.

Jeg synes du burde finde ud af hvad det helt konkret er, der står i vejen for din mand og derefter finde ud af hvad du kan gøre ved det - og om du kan gøre noget ved det.

Alt det bedste til dig fra mig

Fuldstændig enig!

Kunne ikke skrive det bedre selv....

Lige en indskydelse. Hvis det er fordi din mand elsker at rejse og opleve er det jo ikke fordi børn behøver udelukke dette. Det er jo hvad man gør det til.

Jeg ved vi da bestemt ikke har tænkt os at stoppe med at rejse og opleve verden, selvom vi har valgt at børn også skal være en del af vores liv....

Denise88 skriver:

Jeg er helt ny på den her side. Sagen er således:

Jeg vil af hele mit hjerte gerne være mor. Jeg har altid elsket børn, altid været "god" til børn, eller hvad man siger. Jeg ønsker så brændende og inderligt at blive gravid og få mit eget lille barn, på godt og ondt.

Jeg har været sammen med min mand i 4 et halvt år (3 års ægteskab). Vi elsker hinanden, og for hver eneste dag vokser vores kærlighed og forhold til hinanden. Vi er det bedste team, og ønsker mig ingen anden end ham.

For ca. 2 år siden var jeg meget skruk, og kunne finde på at græde ved tanken om gravide kvinder og deres lykke. Min mand og jeg talte meget om det at få børn. Han ville ikke. Ikke der, og han var ikke sikker på at han nogensinde ville få lyst. Jeg overbeviste mig selv om at jeg godt kunne undvære at blive mor. Jeg vidste at vi ville få et spændende og indholdsrigt liv sammen, og jeg forsøgte at overbevise mig selv om at det var nok.

Nu, er jeg så mega skruk igen. Jeg kan næsten ikke bære det.. Jeg kan finde på at græde i tide og utide, og det er som om at mit hjerte brænder inden i mig nogen dage. Vi talte så om det i lørdags, og igen igår.. 

Mulighederne som der ser ud nu:

1. Vi forsøger at få børn, vælger at leve et andet liv end det vi gør nu. Vi vil stadig elske hinanden, men jeg ville føle at jeg ville frarøve min mand hans drømmeliv, og være bange for at han vil holde op med at elske mig så højt som han gør nu.

2. Vi får ikke børn, vi vælger det liv som han brænder for, et liv med rejser og muligheder, et liv han brænder for. 

Det sidste han sagde til mig da vi talte om det var: Så det her er realiteten, enten vælger vi min lykke eller også din.

Jeg sidder og græder imens jeg skriver dette. Jeg elsker ham SÅ højt. Vi hører sammen, intet mindre. Det er os to imod verden... Jeg ville bare ønske det var os 3, el. 4, el. flere.. Jeg ville ønske at jeg ikke følte at jeg ødelægger hans liv, hvis vi fik børn.. Jeg er ulykkelig...

Mit højeste ønske er at være gravid og at være sammen med min elskede.. Hvorfor ønsker han ikke det samme???

Vi snakkede om det dengang vi fandt sammen (det med børn el. ej), men blev enige om ikke at tale mere om det før tiden til at tage beslutningen kom.. 

HVAD SKAL JEG GØRE? HVORDAN KAN JEG GIVE HAM LYST TIL AT OPFYLDE MIT STØRSTE ØNSKE?-  AT BLIVE MOR TIL HANS BARN!

jeg kan se du er fra 88 så gætter på du er ca 22 år Jeg ved det er svært, når man ønsker noget så brændende, og jeg kan sagtens sige, kunne i ikke vente lidt. Men måske i kunne lægge jer en plan hvor begge jeres ønsker bliver realiseret. feks snakker om at i først, mens i er unge, og endnu har lidt rid at løbe på, sætter et antal år fra, indne familien skal forøges, hvor i vil rejse, sætter mål, kan jo være alt fra backpack rejser sammen, til almindelige storbyferier elelr hvad der nu kan lade sig gøre, for kan jo være dte er fordi din mand endnu ikke er klar, og gerne vil opleve verden lidt inden han slår sig ned. Kan jo være, hvis han kan se at hans drømme bliver imødekommet, at han feks er frisk på at starte probjeckt babay om 1 år eller 2 eller hvad i nu sammen finder af er bedst for jer begge

jeg håber ihvertfald i sammen finder en god løsning for jer begge

Jeg kunne ikke vælge barn fra. Og man kan sagtens leve livet selvom man har et barn. Det skal jo bare planlægges efter. Er da mange der har helt små med på ture til udlandet. Barnet vænner sig jo til det.

Jeg vil aldrig vælge ikke at få barn. Jeg har så et nu, og vil gerne have mindst 1 mere, og kom kæresten og sagde han ikke vil have børn, jamen så tror jeg at jeg vil vælge barn.

Åh det må være svært.... Men jeg ville heller ikke vælge et liv uden børn og slet ikke når du siger behovet hos dig er så stort. Han kan jo ikke LOVE dig at I ALTID vil være sammen. Så går I måske fra hinanden når I er 40år og så har du valgt ikke at få børn af hensyn til ham og så kan du aldrig få børn.... Det er da ikke fair. Du må gøre op med dig selv hvad der er vigtigst for dig. Hvis min kæreste havde sagt at han ikke ville have børn ville jeg have vidst at jeg DESVÆRRE måtte sige farvel til ham.

Har været der, har prøvet det og fik mig endelig taget sammen til at sige farvel. Fandt efterfølgende en fantastisk mand og har fået 2 dejlige børn, det kan anbefales

Hvor gammel er din kæreste?

Hej alle,
tak for jeres svar, i har virkelig givet mig noget at tænke over her de sidste par dage..
Havde en god snak med manden i mandags (Han er 29), og jeg tror at for første gang når vi har snakket om børn, lyttede han virkeligt intenst, og så lige ind i mit hjerte når vi talte. Det var en rigtig god snak.
Han vil stadig ikke have børn, hvis han skulle vælge. Men han forsikrede mig om at han ville elske mig ligeså højt selv hvis det skete. Og selvfølgelig ville han også elske vores børn.. Det var rigtig rart at høre ham sige det. Har gået i så LANG tid og frygtet at hvis jeg en dag trumfer det igennem og siger "Nu, VIL jeg altså have en baby!", at han så lige så langsomt ville elske mig mindre, og glide fra mig......
Der er stadig intet Projekt Baby (Kun i mit hoved), men så må vi se hvad fremtiden bringer...
Har i hvert fald for at give manden et pusterum, valgt ikke at presse mere lige nu...

Håber det giver mening, det gør det for mig..