Hjælp - Dybt uenige om vores fremtid

Jeg er helt ny på den her side. Sagen er således:

Jeg vil af hele mit hjerte gerne være mor. Jeg har altid elsket børn, altid været "god" til børn, eller hvad man siger. Jeg ønsker så brændende og inderligt at blive gravid og få mit eget lille barn, på godt og ondt.

Jeg har været sammen med min mand i 4 et halvt år (3 års ægteskab). Vi elsker hinanden, og for hver eneste dag vokser vores kærlighed og forhold til hinanden. Vi er det bedste team, og ønsker mig ingen anden end ham.

For ca. 2 år siden var jeg meget skruk, og kunne finde på at græde ved tanken om gravide kvinder og deres lykke. Min mand og jeg talte meget om det at få børn. Han ville ikke. Ikke der, og han var ikke sikker på at han nogensinde ville få lyst. Jeg overbeviste mig selv om at jeg godt kunne undvære at blive mor. Jeg vidste at vi ville få et spændende og indholdsrigt liv sammen, og jeg forsøgte at overbevise mig selv om at det var nok.

Nu, er jeg så mega skruk igen. Jeg kan næsten ikke bære det.. Jeg kan finde på at græde i tide og utide, og det er som om at mit hjerte brænder inden i mig nogen dage. Vi talte så om det i lørdags, og igen igår.. 

Mulighederne som der ser ud nu:

1. Vi forsøger at få børn, vælger at leve et andet liv end det vi gør nu. Vi vil stadig elske hinanden, men jeg ville føle at jeg ville frarøve min mand hans drømmeliv, og være bange for at han vil holde op med at elske mig så højt som han gør nu.

2. Vi får ikke børn, vi vælger det liv som han brænder for, et liv med rejser og muligheder, et liv han brænder for. 

Det sidste han sagde til mig da vi talte om det var: Så det her er realiteten, enten vælger vi min lykke eller også din.

Jeg sidder og græder imens jeg skriver dette. Jeg elsker ham SÅ højt. Vi hører sammen, intet mindre. Det er os to imod verden... Jeg ville bare ønske det var os 3, el. 4, el. flere.. Jeg ville ønske at jeg ikke følte at jeg ødelægger hans liv, hvis vi fik børn.. Jeg er ulykkelig...

Mit højeste ønske er at være gravid og at være sammen med min elskede.. Hvorfor ønsker han ikke det samme???

Vi snakkede om det dengang vi fandt sammen (det med børn el. ej), men blev enige om ikke at tale mere om det før tiden til at tage beslutningen kom.. 

HVAD SKAL JEG GØRE? HVORDAN KAN JEG GIVE HAM LYST TIL AT OPFYLDE MIT STØRSTE ØNSKE?-  AT BLIVE MOR TIL HANS BARN!

puha tænker jeg bare hvor må det bare være svært....... men jeg tror der er en ting jeg mener og føler der er rigtig at fortælle dig uden at såre dig eller at give dig råd som du ikke kan lide, det er at: følelsen for at ville have børn forsvinder aldrig.... og du vil fortryde det en dag............ ligemeget hvor meget i "desværre" elsker hinanden

held og lykke søde

Hej Denise

Jeg tror ærlig talt ikke din mand ved hvad han snakker om, når han siger, at han ikke vil have børn. Du skriver, at han snakker om realitet - Har i snakket sammen om den faktiske realitet? At i på et tidspunkt går hen og bliver gamle mennesker? Jeg har en idé om, at når vi bliver ældre, dukker der helt nye værdier op - og at der kommer en tid hvor rejseliv og den barnløse 'frihed' ikke får livskvaliteten og livsglæden til at vokse - hvilket jo i sidste ende er det vigtigste.

Jeg tror også, at der dukker helt nye værdier op når mennesker får børn. Værdier som man ikke kan forstå inden man selv er blevet forældre - og så bliver alt det andet jo ligemeget. Det er bare virkelig ærgeligt, hvis man ikke finder ud af det før man er 70 og sidder fuldstændig alene og ærger sig. 

Men det kan også være, at din mand ikke føler sig i stand til at kunne give et barn den kærlighed og omsorg, som det har brug for - så må du jo træde til og indirekte overbevise ham om, at han har det der skal til.

Jeg synes du burde finde ud af hvad det helt konkret er, der står i vejen for din mand og derefter finde ud af hvad du kan gøre ved det - og om du kan gøre noget ved det.

Alt det bedste til dig fra mig

Jeg vil sige at det lyder til at du virkelig elsker ham.

MEN jeg vil dog sige du skriver at i er det bedste team, hvis i var det ville i kunne finde ud af det her sammen. Det som du skriver er at han vil have at i skal vælge din lykke eller hans lykke.

Et godt team ville gøre hinanden glade, selvom at man får børn kan man stadig rejse. Selvfølgelig er det ikke helt det samme, men muligheden er der stadig.

Nogle mænd ændre jo mening når barnet kommer. Men han skal også være indforstået med at blive far.

Som en anden skriver, følelserne vedr at få børn forsvinder aldrig.

Følg dit hjerte og få et barn. Du vil fortryde det evig og altid hvis du ikke gør det.

 

Hej ven.

Jeg mener IKKE man kan gå på kompromis når det gælder børn. Desværre.

Du vil for altid være en kvinde der, helt naturligt, ønsker at blive mor. Hvis du indordner dig din mands ønsker, er der stor risiko for, at du senere i livet fortryder - og så kan det være for sent. Og din erfaring viser dig jo også, at det ikke kan undertrykkes, men kommer frem igen på trods af, at du prøver at gemme det væk.

I bliver nød til at tale om det at få børn, da det er et helt grundlæggende behov hos mennesker, og ikke et spørgsmål om man er til hus eller lejlighed eller til skiferier eller sommerferier. Det at få børn, er et fuldstændigt grundlæggende element i vores liv - og derfor noget der skal tages stilling til - og være nogenlunde klare linier om, i ethvert sundt forhold. 

Du bliver nødt til at tage dine følelser alvorligt.

Held og lykke - og alt det bedste til Jer.

Knus og kram, Susanne

TAK FOR ALLE JERES HURTIGE SVAR.

Hvor er i rare at i vil ofre lidt tid på mig.

Jeg frygter også at jeg vil fortryde det til evig tid hvis ikke jeg får et barn.

Til Meina:

Alderdommen frygter han ikke. Men han er klart bange for at han ikke slår til. Han synes verden i dag er meget hård, og ikke et sted han har lyst til at opfostre børn i. Jeg vil prøve at tale lidt mere med ham om det, det er bare efterhånden et ømt emne at tage op, så jeg må lige finde et passende tidspunkt. Tak for dit gode råd.

Til CamillaValby:

Det lyder meget klogt det du siger, jeg vil virkelig tænke over dine ord. Han får det til at lyde som om at man skal vælge helt fra eller til, man må kunne forene vores drømme på en eller anden måde... Indgå kompromier.. Jeg ved det ikke. Jeg grubler lidt videre..

Jeg får ondt i kroppen over alt det her uvished..

TAK FOR ALLE JERES HURTIGE SVAR.

Hvor er i rare at i vil ofre lidt tid på mig.

Jeg frygter også at jeg vil fortryde det til evig tid hvis ikke jeg får et barn.

Til Meina:

Alderdommen frygter han ikke. Men han er klart bange for at han ikke slår til. Han synes verden i dag er meget hård, og ikke et sted han har lyst til at opfostre børn i. Jeg vil prøve at tale lidt mere med ham om det, det er bare efterhånden et ømt emne at tage op, så jeg må lige finde et passende tidspunkt. Tak for dit gode råd.

Til CamillaValby:

Det lyder meget klogt det du siger, jeg vil virkelig tænke over dine ord. Han får det til at lyde som om at man skal vælge helt fra eller til, man må kunne forene vores drømme på en eller anden måde... Indgå kompromier.. Jeg ved det ikke. Jeg grubler lidt videre..

Jeg får ondt i kroppen over alt det her uvished..

Jeg tror ikke jeg forstår dig helt. Din mand siger at der er to valgmuligheder, enten at du bliver lykkelig, eller at han bliver lykkelig.

Nu er det jo ikke sådan at livet slutter bare fordi man får børn. Så i det tilfælde synes jeg ikke man kan sige enten eller, men derimod at I i stedet bruger de næste 5-10 år på at rejse og leve livet. Hvis du er fra 1988 som din profil giver udtryk for, så har i al mulig tid foran jer, du har rig mulighed for at blive mor, selv om nogle år.

På den anden side kan jeg heller ikke helt forstå at det er et valg din mand sætter op for dig, for det er ikke et rimligt valg at tage selv, især ikke når man er i et ægteskab sammen. Som nogen af de andre skriver, så er det naturligt at ønske sig børn, en familie, en rede man kan have og sørge for. Jeg har selv været skruk i en del år inden jeg blev gravid, så jeg ved lige præcis hvordan det kan flå hjertet ud af dig, når drømmen ikke kan ses i den nærmeste fremtid. Og jeg tror desværre heller ikke at det er en følelse det forsvinder, så du må nok desværre forberede dig på at de valg din mand har stillet op for dig har et punkt mere, nemlig at finde den drøm et andet sted. Uanset hvor meget i elsker hinanden, så er jeg også sikker på at du en dag vil vågne op og være bitter fordi han tog det fra dig. Og så vil i ikke klare det alligevel.

Men puha det er ikke sådan lige til. Jeg håber du finder den rigtige løsning i dit hjerte og bliver glad efterhånden

hvis jeg brændende ønskede at blive mor, kunne jeg ikke være i et forhold hvor manden ikke ville.
I bliver nød til at træffe en endelig beslutning så du evt kan komme videre i dit liv og blive den mor du går og drømmer om.
Ellers kan i blive plejefamilie... ?