Reagerer alle børn på tigerspring???

misslea skriver:

Ja du har helt ret.... der gemmer sig såå mange fantastiske aspekter i barnets mentale udvikling, og det er bestemt interessant at sætte sig ind i!! Jeg tænker i hvert fald, at det vil åbne ens perspektiv og forståelse af barnet!!!

Jo - jeg har allerede et indtryk af at vores lille fis vil frem i verden!!! Hun er nu ret "nem" indtil videre..... brokker sig, når hun er sulten og brystet er så spændt så hun ikke rigtig kan få fat eller når hun har lavet i bleen!! Ellers sover hun det meste af tiden, og er nem at få til at falde til ro, selvom det ikke lge er på armen af mig eller min mand!!!

Men jeg tænker hele tiden... at så nem vil hun ikke fortsætte med at være!! Det er bare begynderheld... heheh !!! Tror jeg prøver at forberede mig på, at der kan komme andre tider....

 

Præcis - om de så reagerer på den mentale udvikling synes jeg er ene anden sag - bare det, at man har en idé om, hvad der foregår inde i de småbitte hoveder!

Jeg tror hun vil blive ved med at være et forholdsvist nemt barn så selvfølgelig vil der komme andre tider, men synes bare starten for mine børn har været meget toneangivende

misslea skriver:

 

Nej tænker selvfølgelig også, at børn er forskellige..... blev bare helt vildt nysgerrig, fordi jeg så ofte læser om de berømte tigerspring herinde

Har det været hårdt, når Alfred har reageret og hvor længe står det på ad gangen??? HVis man altså kan sige noget om det??

Mange hilsner fra Lea

Ja, det har været hårdt ind imellem. Hans 5 måneders spring var slemt og varede 3-4 uger!!!  Men jeg har altså også fået mig en lille temperamentsfuld herre!

misslea skriver:

Jaaaah hun er nemlig stadig bare såååå lille og en rigtig puttegris

Det er jo  bare vildt hygsomt med sådan en lille mus i ens arme...!!! Meeen jeg må indrømme, at jeg også glæder mig til at hun blir lidt større!!! Måske mest fordi jeg regner med, at så hviler jeg meeeeget mere i min skønne moderrolle, og har vænnet mig til det her kolosale ansvar og afhængighedsforhold, der er mellem mig og min datter nu!!!

 

Neeeeeeej, du skal nyde hvert eneste sekund med den bette puttegris!!!! Det er også sjovt at se dem blive store, men de er kun spædbørn et halvt år. Jeg fik taget billeder af Oliver lige da han var et halvt år for at kunne huske hvor baby-lækker han var og det er jeg bare så glad for at vi gjorde.

Kan godt huske de første 2-3 måneder, synes det store ansvar næsten var for meget, jeg var hele tiden bange for at gøre noget forkert eller ikke gøre det godt nok... Nu kan jeg godt se, at vi gjorde det så fint og at vi bare skulle have nydt det SÅ meget mere Det gør vi næste gang....

Tror det vigtigste er at stole på sine instinkter blandet med en vis åbenhed for at tage imod råd fra erfarne mødre, så skal det nok gå. Ved ikke om jeg hviler i mig selv, men jeg er i hvert fald blevet meget mere sikker i min forældre-rolle end jeg var i starten.

misslea skriver:

 

HVordan har du kunne mærke forskel?? Har hun været mere ked, pylret, sovet mindre og den slags??? eller hvordan?

Ja - det er jo nok meget forskelligt, hvor meget og hvornår man mærker noget til de udviklingsspring barnet tager...! OG hvad jeg kan forstå på andres besvarelser, så er der nogle, som slet intet mærker

Jaah lillepigen har det skønt!! Jeg har lavet små bitte fodaftryk af hendes dejlige fod idag, som mine forældre skal have i gave!! De har nemlig aftryk af alle deres børnebørns fødder, og Wilmas fod skal selvfølgelig tilføjes samlingen!!! Nååårrh hvor er sådan et lille fodaftryk altså nuttet!!!

Mange knus fra Lea

Nå hvor nuttet. Det gjorde vi også det med fodaftrykket ;-)

Der var en der udtrykte det sådan "Når dit barn ændrer sig, så du ikke kan kende det, så er det på vej ind i et tigerspring" Det har passet meget godt på Smilla. Hun har altid været den letteste og sødeste baby. Når hun tog tigerspringene, så blev hun fra dag til dag ked af det og gjorde ikke de ting hun plejede, etc. Ændrede spise, søvn og adfærdsmønster. 

Jeg anbefaler du læser Vidunderlige uger, fordi den er GENIAL!!!! Der kan du følge perioderne i hendes opvækst. Det er meget rart - især for os, som nogle gange har tænkt: Hvad dælen sker der lige?? Nå pyyyyha...det er åbenbart helt normalt. 

Altså ingen af dem jeg kender har prøvet IKKE at mærke tigerspring - hverken i min egen eller de andre mødregrupper eller veninder jeg har. Så...det findes nok, men tror hovedparten mærker det. Det gør heller ikke noget, fordi når perioden er over, så kan du mærke det med det samme ved, at hun pludseligt kan noget nyt. Måske kan hun pludseligt smile, grine, rulle rundt på maven, kravle, vinke...etc etc..

Du skal ikke frygte tigerspring. Det er helt naturligt ;-)

Nyd hende...og husk at nyd hende som hun er nu (som før sagt).

Ha en fantastisk søndag ;-)

KNUS 

idamaria83 skriver:

Præcis - om de så reagerer på den mentale udvikling synes jeg er ene anden sag - bare det, at man har en idé om, hvad der foregår inde i de småbitte hoveder!

Jeg tror hun vil blive ved med at være et forholdsvist nemt barn så selvfølgelig vil der komme andre tider, men synes bare starten for mine børn har været meget toneangivende

Uuuhh hvor jeg håber du har ret

Jeg kan klare meget, manglende søvn, knap så meget frihed, dette skønne afhængighedsforhold osv.... bare hun ikke skriger og er ked konstant!!! Har nemlig et par veninder, som har fået børn, der har skreget rigtig meget, og puha, det tager på krafterne...!!!

baby2010 skriver:

Ja, det har været hårdt ind imellem. Hans 5 måneders spring var slemt og varede 3-4 uger!!!  Men jeg har altså også fået mig en lille temperamentsfuld herre!

åååhh puha, det var sørme også længe....!!! Det må have taget gevaldigt på krafterne og overskudet!!!

lotchen skriver:

Neeeeeeej, du skal nyde hvert eneste sekund med den bette puttegris!!!! Det er også sjovt at se dem blive store, men de er kun spædbørn et halvt år. Jeg fik taget billeder af Oliver lige da han var et halvt år for at kunne huske hvor baby-lækker han var og det er jeg bare så glad for at vi gjorde.

Kan godt huske de første 2-3 måneder, synes det store ansvar næsten var for meget, jeg var hele tiden bange for at gøre noget forkert eller ikke gøre det godt nok... Nu kan jeg godt se, at vi gjorde det så fint og at vi bare skulle have nydt det SÅ meget mere Det gør vi næste gang....

Tror det vigtigste er at stole på sine instinkter blandet med en vis åbenhed for at tage imod råd fra erfarne mødre, så skal det nok gå. Ved ikke om jeg hviler i mig selv, men jeg er i hvert fald blevet meget mere sikker i min forældre-rolle end jeg var i starten.

Ja du har helt sikkert ret... man skal virkelig huske at nyde det!!! Men i starten, der sidder man jo nærmest på nåle hele tiden, og jeg kan mærke, at jeg bliver meget påvirket, hvis hun lige er lidt ked.... (hvilket hun faktisk ret sjældent er)!!!

Men nu, hvor hun snart er 14 dage gammel, kan jeg godt mærke, at jeg/vi begynder at have mere styr på det hele...!!! Jeg er mere rolig og ikke så bekymret konstant!!! Meeen man skal sørme vænne sig til forældreansvaret... hold da op!!!

misslea skriver:

 

åååhh puha, det var sørme også længe....!!! Det må have taget gevaldigt på krafterne og overskudet!!!

Ja, det kan du tro det gjorde! Jeg hang i laser bagefter. Men til gengæld kunne Alfred så en masse nye ting, og det var sjovt at se. Jeg kender børn som har reageret på alting, men også børn som slet ikke har reageret og børn, som kun har reageret på noget, men ikke på det hele. Så det er vidt forskelligt!

lisbethita skriver:

Nå hvor nuttet. Det gjorde vi også det med fodaftrykket ;-)

Der var en der udtrykte det sådan "Når dit barn ændrer sig, så du ikke kan kende det, så er det på vej ind i et tigerspring" Det har passet meget godt på Smilla. Hun har altid været den letteste og sødeste baby. Når hun tog tigerspringene, så blev hun fra dag til dag ked af det og gjorde ikke de ting hun plejede, etc. Ændrede spise, søvn og adfærdsmønster. 

Jeg anbefaler du læser Vidunderlige uger, fordi den er GENIAL!!!! Der kan du følge perioderne i hendes opvækst. Det er meget rart - især for os, som nogle gange har tænkt: Hvad dælen sker der lige?? Nå pyyyyha...det er åbenbart helt normalt. 

Altså ingen af dem jeg kender har prøvet IKKE at mærke tigerspring - hverken i min egen eller de andre mødregrupper eller veninder jeg har. Så...det findes nok, men tror hovedparten mærker det. Det gør heller ikke noget, fordi når perioden er over, så kan du mærke det med det samme ved, at hun pludseligt kan noget nyt. Måske kan hun pludseligt smile, grine, rulle rundt på maven, kravle, vinke...etc etc..

Du skal ikke frygte tigerspring. Det er helt naturligt ;-)

Nyd hende...og husk at nyd hende som hun er nu (som før sagt).

Ha en fantastisk søndag ;-)

KNUS 

Ja min søster har bogen, og den får jeg med hjem på torsdag, når vi skal til min nevøs fødselsdag... og så skal der sørme læses

Jaaah Wilma er egentlig også ret nem.... hun sover jo meget for tiden, og er kun ked, hvis hun har noget i bleen eller er sulten!!! Og det kan man da gøre noget ved!!! heheh

Ja jeg må lade være med at bekymre mig så meget og se det som en hel naturlig del af min dejlige datters udvikling...!! Og heldigvis har jeg en super god mand, som er 100 % på hele tiden, og det hjælper jo helt vildt meget, at man er 2 om tingene

fra Lea - og rigtig god søndag til dig også!!!

baby2010 skriver:

Ja, det kan du tro det gjorde! Jeg hang i laser bagefter. Men til gengæld kunne Alfred så en masse nye ting, og det var sjovt at se. Jeg kender børn som har reageret på alting, men også børn som slet ikke har reageret og børn, som kun har reageret på noget, men ikke på det hele. Så det er vidt forskelligt!

ja og det e rjo også helt vildt fantastisk at opleve, at ens lille guldklump pludselig får udvidet sin horisont, og at verden begynder at åbne sig mere og mere!!!

Det blir spændende at se, hvordan Wilma vil reagere, hvis altså hun reagerer...