Nu er vi så mange mamas herinde som går og brokker os over at vi igen igen har taget på, at maven buler og det hele bare hænger udover alle kanter - vi har det jo med at gøre det værre end det er, men altså hvorfor pokker finder vi os i det? Hvorfor udsætter vi os selv for denne væmmelse? Burde vi ikke gøre noget istedet for at gå og mugge over at det sgu bare er træls og at vi er kede af det, men ikke liiiiige kan tage os sammen. Det er NU vi skal gøre noget inden julen vælter os helt af pinden!!!!
Nu er det slut med ynk og selvmedlidenhed - Ind i kampen!!!!
Så de kære damer, vi må gøre noget, hjælpe hinanden, støtte hinanden og sparke hårdt når der er behov for det. Og sidst men ikke mindst, rose hinanden!!
Nogen der vil være med? Vi kan bare sådan løst skrive om hvad vi gør, hvad vores mål er. Fortælle når vi er stolte af os selv, men også krybe til korset når vi igen er faldet i :(
Jeg kan selv starte med at sige at jeg godt ved at jeg ikke er den største, men derfor kan det godt være et problem. De sidste mange måneder har sat sine spor. Jeg var lige så god for et års tid siden hvor jeg trænede meget og virkelig gjorde noget der gav resultater - men hvad hjælper det nu? Problemerne på hjemmefronten samt den den graviditet der endte i abort, har sat sine spor. Jeg har ikke fået mig rørt, men blot trøste spist og nu er det altså ved at være kritisk. Jeg kan ikke passe mine bukser og det er sgu ikke sjovt.
Min plan er at jeg skal cutte mit voldsomme smørforbrug, ingen hvid brød, ingen slik og kager, men gerne sunde alternativer. jeg vil begynde at løbe. Jeg har løbeskoene, men vil ud over indvisterer i noget vinterløbetøj for så er der ingen vej udenom. jeg ved det blir en kamp at komme i gang med at løbe for jeg er en kylling der hurtigt gir op :( Blir nødt til at tage mig sammen.
Nogen der vil joine mig???
Anmeld
