Er det mig der er urimelig eller er det min svigermor...?

SeptemberBaby skriver:

Du er ikke galt på den. Du har ret i, at I selvfølgelig selv bør vælge jeres juleaftens-form i ro og mag. Og skabe jeres egne traditioner.

Kan godt se, at det er svært for din mand at "give slip" på sin mor. Kender det kun alt for godt - også det med misbrug/alkoholismen.  Men sagen er den, at hun er voksen og bør og skal tage ansvar for egne handlinger. Og sin egen fornærmelse. 

Har selv en mor, som man indimellem føler, man skal gå på listesko omkring, og det er "altid synd for hende" uanset hvad, man vælger. Nu er jeg nået til den konklusion, at det må hun sgu selv styre. Vi er begge voksne.

Spørg dog dine forældre, hvad de kunne tænke sig/forestille sig og ta' den så derfra.  

I kunne eventuelt holde juleaften hos dine forældre (pga. trapperne), og så holde julefrokost d. 25. eller 26. med din svigermor (som måske også er velkommen juleaften?).

Men helt ærligt: Det er IKKE synd for din svigermor. (Tænk engang, om dine børn/svigerbørn en dag skulle sidde i samme kattepine pga. dig? Nej, vel... Det kommer jo ikke til at ske. Og din svigermor burde heller ikke tillade sin egen opførsel nu).

Kh og håber, I finder en god løsning, som du kan have det godt med.

Tak, jeg synes heller ikke det er synd for hende, mere for min kæreste pga. han har det svært pt.... men han har jo heller aldrig været vild med at gå på kompromis, derfor syntes jeg det var mest rimeligt at holde juleaften hellig og holde den for os selv og så være sammen med familie i juledagene... Men nu er vi sammen med svigermor i år, og mine forældre næste år. (læs evt. mine tidligere svar)

Vil bare sige - vi lever kun en gang, og det er dælme surt at fortryde noget så vigtigt senere hen ..

Herhjemme gik vi på kompromis og var ved hans familie første år, og i år er det så min, selvom det ene hold sidder selv - jamen så er man hos dem næste år ..

Det må også gøre ondt i sjælen på din kæreste ..

En af jer må bide i det sure æble og imødekomme hinanden lidt i stedet for det, som undskyld, jeg ser, som et lidt sjovt problem, at man som voksne mennesker, ikke kan finde ud af at 'deles' om julen i stedet for at splittes ..

Undskyld, men du bad om meninger ..

merethe skriver:

Hvis jeg var dig ville jeg holde jul hos jer selv og så invitere svigermor og dine egne forældre til at komme. Få din mand til at hjælpe dem op ad trapperne.

Når dine forældre er over 80 så ville jeg ikke bede dem om at de skulle holde juleaften hvor også svigermor skulle med. Det er de færeste gamle der kan overskue at få fremmed besøg når det er en højtid der skal planlægges.

Husk lige på en ting hvis din svigermor holder jul hos jer. det er

Dit hjem, Dine regler, Dine traditioner Det havde min svigermor svært ved at forstå, derfor holder hun ikke jul sammen med os mere.

 

Svigermor holder jul her... (læs evt. tidligere svar) og tro mig... mine traditioner slår igennem om min datter og jeg så skal gøre det alene...  Men det tror jeg nu ikke bliver et problem, da hun ikke drikker, når hun er her, for det gider jeg ikke.. så mon ikke hun vil gå om juletræet og synge nogle salmer...?!

Anonym skriver:

Kæresten siger det er mig...

Det er sådan, at vi de sidste to år har diskuteret, hvad vi skulle til jul... Altså efter vi har fået barn, for inden da holdt vi bare hver for sig med vores forældre...

Det første år var vores datter kun 3 mdr. gammel, så vi blev efter megen diskussion enige om at holde det hver for sig. Jeg tog så datteren med hos mine forældre. Jeg ønskede dengang, at vi holdt det alene bare os tre, men det ville han ikke, da han ikke ville have at hans far skulle sidde alene. Men hvorfor skulle det lige være os og ikke hans bror, der holdt jul hos ham. Mine forældre skulle jo osse sidde alene.

Sidste år, var det samme problem... Men der fik jeg ham overtalt til at holde jul herhjemme os tre alene, da jeg gerne vil skabe vores egne traditioner og synes det er mest rimeligt...

Han mener at hans forældre var "vigtigere" end mine, da mine forældre har flere børn... Men det ændrede jo ikke på, at mine forældre osse sad alene... Så jeg synes jo ikke der var nogen forskel...

Nu er der så sket det sørgelige, at hans far gik bort i august, og så kan man jo tænke at det er ærgeligt vi ikke holdt jul hos ham, men det samme kunne jo være sket for hvem som helst... det kan man jo ikke vide. Mine forældre er begge over 80 og det var hans far næsten osse, og jeg kan ikke bære tanken om at vi vælger den ene frem for den anden, så hellere holde det for os selv...

Men nu har hans mor spurgt om vi skal holde jul sammen i år, og kæresten kræver et svar i morgen, for der skal helst svares med det samme, ellers bliver hans mor fornærmet og ser det som en afvisning... Så sagde jeg, at det da ikke kan være mit problem, hvis hun bliver fornærmet over det... Vi har jo ikke engang selv talt om juleaften endnu...

Jeg har det bare træls med det, hvis vi skal være sammen med hans mor, og mine forældre skal sidde alene... De kan ikke komme her, da de ikke kan gå op af vores trapper.... Så jeg sagde til kæresten at jeg kunne prøve at foreslå mine forældre at vi og svigermor kommer der (og vi splejser om og laver maden)... men det ved jeg ikke om mine forældre har lyst til, da de hurtigt bliver trætte og min far slapper ikke så godt af, når der er gæster... altså udover nærmeste familie.... Jeg sagde, at det jo ikke var sikkert de kunne svare på det til i morgen... Og så får jeg at vide, at jeg skal svare i morgen, da hun ellers bliver fornærmet.

Hun er en meget "stolt" dame,50 år,  alkoholiker, har svigtet hendes søn og os flere gange, senest 3 gange efter svigerfars begravelse (hun og svigerfar har aldrig været gift eller kærester)... hvor han havde allermest brug for hende.. Så jeg synes egentlig ikke vi skylder hende noget... Plus at hun har skrevet i en sms engang til min kæreste at hun ikke kan fordrage mig. Og mange gange førhen har hun svigtet sin søn til jul... Sagt at hun ville komme, og kom så ikke alligevel, og har ikke engang ringet eller taget tlf, når han ringede.....

Hvorfor er det altid iiih og åååh så synd for hende, og hvorfor skal hun altid blive så skide fornærmet over bagateller. Og så er det mig der kommer til at høre for det...

Er det virkelig mig der er helt gal på den???

Skal lige siges at min kæreste kun har sin mor tilbage, da han og hans bror ikke taler sammen, og ikke har gjort det i mange år. Så jeg kan jo på en måde godt forstå ham, men så alligevel ikke... Hvor mange gange skal hun have lov til at pisse på mig/os, og stadig skal man gå på nåle, når man er omk. hende for at hun ikke bliver fornærmet..

Engang sagde jeg noget (husker ikke hvad) og hun fór op i en spids... min kæreste endte da med at smide hende ud, da jeg var brudt ud i gråd, for jeg anede simpelthen ikke hvad der udløste det, for jeg sagde intet ondt til hende... Dengang kendte jeg hende ikke så godt... Nu trækker jeg på skuldrene af det eller bliver hammer irriteret på at hun er så skide barnlig....... Øv det er bare øv!

 

her fejre vi jul med hele familien. :-D måske også en løsning?

mine forældre fejrede det alene på juleaften, og tog så skiftevis juledag og nytår hos hver af bedsteforældrene, men altid os (mor far og børn) sammen... man er vel en familie og ikke bare 2 mennesker der har børn sammen? :-)

pøj pøj med det

mvh Marie -som ABSOLUT ikke synes du er urimelig!!!!

SussieThyssen skriver:

Først skal du have et stort knus, for det tror jeg du trænger til
Puuhha ja, det er problematisk.
Kan I ikke lave lillejuleaften om til en minijuleaften hos dine forældre, og så kan i invitere "sviger-skrumlet" til juleaften og holde det hjemme hos jer selv?
Er sikker på, at dine forældre vil hygge sig med sig selv og nyde at I kommer på den måde, de har jo trods alt hinanden.

Vedr. svigermor, så ville jeg trække grænsen og sige NEJ!!!
Hvorfor skal et så ustabilt kvindemenneske ødelægge jeres jul?
Jeg slår altid på, at man ikke skal bruge sit liv på mennesker, der får en til at græde...og det må din kæreste også lære at indse.
Alkoholikere af hendes slags, kan ikke stoles på uanset hvor mange gange man tilgiver dem, og der må være en grænse.
Så du må mande dig op og sige fra.
Du kan med ret sige, at du ikke vil have din jul ødelagt. Færdig! Basta!

Kærligst
Sussie

Tak for krammet. Det blev taget imod med glæde.

Svigermor holder jul her (læs evt. svarene til nogle af de andre).

Hun drikker ikke når hun er her, så "ødelagt" bliver julen nok ikke, men jeg ville nu allerhelst holde det selv. Men hva' det går jo nok altsammen og det er såmænd ikke så meget for min skyld. Det er mere retfærdigheden i det tror jeg... Min kæreste vil ikke holde jul hos mine forældre, men vil have at jeg skal holde med hans mor....??? Og det er jo ikke fair... men har sagt til ham at næste år bliver det hos mine forældre og dernæst alene igen...

Jeg glemmer bare aldrig en jul, hvor min kæreste holdt jul for både hans bror, far og mor... Jeg ventede på at blive hentet af nogen til kaffetid som jeg skulle køre med hjem til mine forældre,  mens jeg ventede sad jeg og kiggede og hørte på at min kæreste desperat blev ved med at ringe til sin mor, som han havde glædet sig til kom og holdt jul sammen med dem. Hver gang blev den ikke taget (mobil tlf). Jeg kunne ikke blive ved med at holde til at se på det, så jeg ringede med hemmeligt nr. til svigermor, som så tog telefonen. Jeg svarede ikke, men lagde bare på... Gik derefter ind og fortalte det til min kæreste mens vi var alene, hvad jeg havde gjort og at han ikke skulle ringe mere, men "indse" at hun ikke kom. Det ville bare have været så meget rarere, hvis hun i det mindste kunne sige det i stedet for bare at blive væk. Manden blev jo ved med at håbe for pokker!!!

 

Simpelt. Hold jul ved dine forældre. De opføre sig i det mindste ikke som &¤¤"&##""¤(%...!!!

KittyGirl skriver:

Puha.... jeg får altid ondt i maven op til jul og bestemt efter bassen er kommet, netop pga. det der "hvor skal man nu være henne"...

Jeg sagde fra starten af, at vi skiftes... det ene år hos min familie, det næste år hos kærestens familie....

Det er egentlig min families tur i år, men allerede nu har min mor sagt "jeg vil gerne springe over i år, så hold du bare nede ved Michaels....." hvorfor spurgte jeg.... "jo lasse er meget sjovere næste år...."

Og det holder heller ikke, så jeg holder på at det stadig er turnus her....

Inderst i mit hjerte ville jeg jo helst holde jul hos min familie hvert år, fordi min mormor og bedstefar jo er oppe i alderen.... og jeg ved ikke hvor længe jeg har dem.... derfor jeg glæder mig til julen med dem nu..... Men min kærestes forældre er samme alder som min mormor og bedstefar, så det gælder jo lidt samme følelser der...

Det er rigtig træls at skulle diskutere jul, men tror man bliver nødt til at træde i karakter og sige "sådan her bliver det" .... hvor det selvfølgelig er fair for begge hold...

Vi råder så bod for den "tabte" juleaften med en lækker jule middag et par dage efter

Ja det er virkelig über trist med alle de problemer på en dag, som burde være indbegrebet af hygge og afslapning. Jeg ville også have haft det ok med at skiftes, hvis jeg vidste min kæreste ville respektere dette...  Og så alligevel, ville jeg gerne have indført vores egne traditoner, og at vi så holder det alene...

(Se evt mine svar til andre i denne tråd)

Anonym skriver:

 

Jeg har spurgt mine forældre synes... om de gerne vil have min svigermor med hos dem, men havde en fornemmelse af at min far ikke ville orke det... Jeg ligner ham lidt på det område, og jeg ønsker egentlig heller ikke at pådutte dem noget, for at tilfredsstille mine behov. Havde jo osse allermest lyst til at vi kunne holde det bare vores egen lille familie fremover, og så være sammen med familien i juledagene... Men juleaften er åbenbart en meget vigtig aften for min kæreste...altså at han vil være sammen med sin mor lige DEN aften.

Jeg har sagt, at hun gerne må holde jul hos os denne gang, men så holder vi jul hos mine forældre næste år, og så håber jeg at vi kan holde det alene året efter igen. Jeg havde da egentlig også lyst til at holde jul hos mine forældre sidste år, ligesom han ønskede at holde det med hans forældre, men jeg tænkte at vi så måtte gå på kompromis og holde det alene, så var der jo ingen diskussion.

Måske er julen for ham den dag hvor hele familien samles?

Jeg VED godt at det kan være VILDT hårdt med en HEL familie samlet på 1 sted en dag (tro mig, vi har 6 børn mellem ½ og 5 år bare min søster og jeg) men alligevel føler jeg, at det er den ene dag om året hvor man bare må bide forskellighederne i sig, og alle bør samles... jeg husker som barn KÆÆÆMPE juleaftener, hvor vi alle sværmede om træet og fik tiden til at gå med at finde stjernekastere som vi futtede af, ind til maden stod på bordet.

Jeg ville virkelig føle det som "just another day" hvis jeg skulle sidde kun min kæreste (har ikke nogen) og vores børn juleaften...

Kan det være din kæreste har det lige sådan?

Og så er der selvfølgelig nok det faktum at han jo mistede sin far, og ikke nåede at fejre hans sidste jul sammen med ham, og han er måske bange for det skal ende med det samme med hans mor?

aj jeg tænker bare en masse højt, men kan da godt se det er svært når i ikke kan blive enige...

Men ja, umiddelbart ville det aller bedste kompromis jo være at i holdt det hjemme, og alle der så havde lyst kunne være velkomne...

saxi skriver:

Uhh det lyder som en træls situation..

Her hos os er vi skiftevis ved mine forældre og svigerforældrene.. Det er mest fair for alle - både begge vores forældrepar, os selv og vores børn.. Ved at både mine forældre og mine svigerforældre ville blive kede af at blive sprunget over..

Jamen har I aldrig lyst til at holde det bare jeres egen lille familie?

Marge skriver:

Åhh det er det samme familie kaos hvert eneste år
Vi har bare gjort det at vi har meldt ud lige siden sidste jul at fra nu af ville vi selv holde, skabe vores egne traditioner for vores lille familie og at vi ikke gad diskutere det! Men det er jo også lidt nemmere når det både er mit og mandens ønske. Og med to børn og et forkælet kæledyr har vi jo også næsten hytten fuld så der er undskyldningen for hvorfor vi ikke vil invitere nogle

Det var osse sådan jeg helst ville have det, da det ville være mest fair, og så slap vi for diskussionerne år efter år... men ja, det ville være nemmere hvis kæresten var enig i dette...