Suk. jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige næsten... Det føles virkelig bare absurt. Eller det føles som at være virkelig helt helt fuldstændig forkert i en forsamling. Første gang jeg har følt mig udenfor og helt forkert, i rigtig mange år. Ikke at jeg føler MIG forkert, men forkert i forhold til dem.
Idag var næstsidste 'officielle møde', det er jo en 'terminsgruppe' som vi har med andre der føder hjemme i mit område, i samme periode... Det skulle være herhjemme. Der var så 1 der havde meldt afbud pga begravelse og sådan er det jo. Så den sidste der skulle føde, var gået i fødsel idag, så hverken hende eller jordemoder kom naturligvis. Så skriver der en 3. at hun også skal køre sin datter i børnehave, så hun magter det ikke alligevel...
Og de 2 sidste havde jeg ikke hørt fra.
Jeg havde så både bagt boller og vandbakkelser. Lavet hjemmelavet most af druer og æbler... mmm... Sådan som jeg godt kan lide at gøre det, for gæster. Et godt dækket bord. Det skulle være kl. 10.
Kl. 1030, kom den ene. Vi sad og sludrede lidt og blev enige om at starte med at spise, da vi ikke vidste om den sidste kom eller ej. Kl. 1050 kommer hun så. Hun sidder så og siger, at hun i hvertfald ikke kan spise noget og hun vil ikke drikke noget, andet end en flaske vand, som hun selv har med, for hun skal ikke have for meget sukker og det gælder også frugt sukker.
Da hun har siddet lidt, så vælger hun alligevel at spise en bolle (lækre speltboller, med rugkerner og havre). Jeg sidder så uden baby i armene, fordi Frigg som sædvandlig er gået kold og hænger og sover udenfor i sin slyngevugge. Jeg tilbyder hende at sidde med hendes søn, mens hun lige smører bollen. Uhanej da, det går virkelig ikke. ... Øhhh... Men altså det er jo så fordi hendes søn ikke er tryg ved andre og han så vil skrige hele vejen hjem i bilen. Da hun har spist bollen, så vil hun skifte sin søn og jeg tilbyder hende naturligvis at bruge mit puslebord, men det vil hun ikke, så hellere ligge ham på autostolen og skifte ham. - altså er der lort og pest og lopper på mine ting eller hvad?!... Okay tænkte jeg bare så.
Så går der et øjeblik, før hun klæder sin baby i tøj og putter ham i autostolen, fordi han jo skal hjem og sove til middag... mmmm... Også stryger hun ud af døren. 50 min havde hun været her. Hvorfor kom hun så?
Den anden, som har hygget sig sådan rimeligt, vil jeg tro, pakker så sammen også og kører afsted. Hun har været her halvanden time...
Mens de var her, så sad de også og snakkede om hvor hårdt alting er og hvor træls og dit og dat og åhh og ihhh... Og hvis jeg prøvede at sige noget til dem, så var det noget udnerligt noget og blev overhørt.
Jeg sidder bare tilbage og får bare en rigtig æv følelse. Ikke at jeg har nogen trang til at alle skal kunne lide mig eller noget, men jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg har aldrig nogensinde, følt mig så æv i mit eget hjem. Jeg tænkte bare WHAT?! - Jeg er glad for at det er sidste gang næste gang. Jeg kunne også bare aflyse, men jeg vil gerne se mine jordemødre begge to sammen. Så jeg kommer næste gang også er det sku det.
Jeg syntes bare at jeg faktisk er en rigtig fin mor, selvom jeg ikke er super hys. Jeg er syntes jeg er vel-lidt og respekteret for mine meninger og holdninger. Og jeg syntes faktisk både mit hjem, mit rod og jeg selv er super cool. Og desuden havde jeg faktisk ryddet op og her var rigtig fint, syntes jeg...
Men jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg syntes ikke jeg er så frygtelig. Men det syntes de andre nok så... Men den 26. okt er der afslutning også bruger jeg sku ikke mere tid på dem. - Også har jeg jo tilgengæld riiiiiiiiiiiiigtig mange vandbakkelser, som jeg og Idun har forsøgt at gnave os igennem idag. Husbonni var ikke så meget for det, fordi der ikke var flødecreme i 
hehe... Det må han få en anden dag.
- Også fik man vidst lige lukket en masse vand ud af ørerne, hva?
