Er det slut?

Mmm... jeg har faktisk lige stået i samme situation. Jeg har for første gang i næsten et årti tvivlet på min kærlighed. Så meget at jeg måtte lukke helt ned for mine følelser i en hel uge, for at analysere situationen. - Heldigivs har det vendt for mig, vi har fået os nogen rigtig GODE snakke og har vedtaget at kæmpe os tilbage til venskabet og de ting vi har glemt med tiden...

Det der for mig på det seneste har manglet rigtig meget, er min VEN Tom. Tom var jo min RIGTIG gode ven inden vi blev kærester. På de seneste har vi ikke kunne diskuttere overhovedet, uden at komme alt for langt ud på skråplan, har gået og hakket på hinanden over almindelige ting osv.

Men det lykkes igår at have en rigtig dejlig snak med MIN VEN Tom og det vendte noget i mig. Jeg vil gerne stadig, hvis vi kan snakke som vi gjorde igår. det lettede meget og jeg er ehtl sikker på at være på sporet igen. Jeg vil ikke miste det vi har. Og jeg mærkede kærligheden igen.

Måske er det noget du kan gøre. Analysere på dine føelser, finde ud af hvad du mangler og prøve at sætte alt på 'rød' og tage den virkelig ubehagelige samtale, hvor det er knald eller fald, for at få kommet tilbage på det spor man savner?...

Perl skriver:

ok han har da vel fornemmet noget på en eller anden måde???

Det er nok mere mig, der har fornemmet noget. Er faktisk rimelig sikker på, jeg stadig elsker ham trods alt, men den sidste tid har han virket ulykkelig...

Det har jeg nu heller ikke været, men tror det har hængt sammen med at han ikke har været det...? Ved ikke, er forvirret lige nu. Han kommer senere i dag...

Zafir skriver:

Mmm... jeg har faktisk lige stået i samme situation. Jeg har for første gang i næsten et årti tvivlet på min kærlighed. Så meget at jeg måtte lukke helt ned for mine følelser i en hel uge, for at analysere situationen. - Heldigivs har det vendt for mig, vi har fået os nogen rigtig GODE snakke og har vedtaget at kæmpe os tilbage til venskabet og de ting vi har glemt med tiden...

Det der for mig på det seneste har manglet rigtig meget, er min VEN Tom. Tom var jo min RIGTIG gode ven inden vi blev kærester. På de seneste har vi ikke kunne diskuttere overhovedet, uden at komme alt for langt ud på skråplan, har gået og hakket på hinanden over almindelige ting osv.

Men det lykkes igår at have en rigtig dejlig snak med MIN VEN Tom og det vendte noget i mig. Jeg vil gerne stadig, hvis vi kan snakke som vi gjorde igår. det lettede meget og jeg er ehtl sikker på at være på sporet igen. Jeg vil ikke miste det vi har. Og jeg mærkede kærligheden igen.

Måske er det noget du kan gøre. Analysere på dine føelser, finde ud af hvad du mangler og prøve at sætte alt på 'rød' og tage den virkelig ubehagelige samtale, hvor det er knald eller fald, for at få kommet tilbage på det spor man savner?...

Hvor dejligt for dig/Jer

Siden vi fik vores datter har vi vidst glemt og være kærester? Vi har bare været mor og far. Jeg har ikke ville lade andre passe tøsen, og han har brug for at komme ud, så når vennerne holdt fest, tog han da med. Det er jeg nok jaloux over, for jeg kunne også godt tænke mig og komme ud.

Tøsen er 13 mdr. nu, og vi har snakket om i lang tid at hun skulle prøve og sove ude, men fra ord til handling, er der desværre lidt langt  

Så skulle vi ha´ en rigtig hyggeaften med kinamad og biograftur, og "hygge" derhjemme

Og så måske gøre det til en månedlig ting?

Giv ham en opsang. Fortæl at han må tage sin del af slæbet, for ellers kan du klare dig selv...

Hjælper det ikke, så er det nok forbi

Hjælper det på hans væremåde, så kan du nok bedre gennemskue, hvad du rigtigt føler for ham.

Som en anden skrev, forældre bør ikke gå fra hinanden før deres børn sover igennem.... Det er der helt klart noget om.

Anonym skriver:

Og så gik han!? Han var hverken til og snakke med eller lign. Han kom frem til sine egne konklusioner, pakkede lidt tøj, sagde farvel til hans datter og gik.

Ved ikke om jeg er lettet eller ked af det? Begge dele? Har siddet inde ved tøsen de sidste par timer - bare siddet

Tror jeg går i seng nu... 

Rollo skriver:

Altså--- Tog du en snak med ham i går og så gik han????

Hva så nu.. Kom han tilbage?? Har I fundet en løsning?

Tænker på dig

Han gik efter jeg havde snakket..? Men nu er han tilbage igen - har lige lagt sig ind en times tid. Spurgte mig meget pænt om jeg ville vække ham?

Efter det indlæg Zafir kom med, kom jeg til og tænkte på at siden vi fik vores datter har vi vidst glemt og være kærester? Vi har bare været mor og far. Jeg har ikke ville lade andre passe tøsen, og han har brug for at komme ud, så når vennerne holdt fest, tog han da med. Det er jeg nok jaloux over, for jeg kunne også godt tænke mig og komme ud.

Tøsen er 13 mdr. nu, og vi har snakket om i lang tid at hun skulle prøve og sove ude, men fra ord til handling, er der desværre lidt langt 

Ser lige om en times tid, snakker lige mere med ham - tror sgu egentlig godt, jeg vil være sammen med ham? Update følger... 

Anonym skriver:

Hvor dejligt for dig/Jer

Siden vi fik vores datter har vi vidst glemt og være kærester? Vi har bare været mor og far. Jeg har ikke ville lade andre passe tøsen, og han har brug for at komme ud, så når vennerne holdt fest, tog han da med. Det er jeg nok jaloux over, for jeg kunne også godt tænke mig og komme ud.

Tøsen er 13 mdr. nu, og vi har snakket om i lang tid at hun skulle prøve og sove ude, men fra ord til handling, er der desværre lidt langt  

Så skulle vi ha´ en rigtig hyggeaften med kinamad og biograftur, og "hygge" derhjemme

Og så måske gøre det til en månedlig ting?

Sådan har det også lidt været da vi fik Idun... Jeg kunne heller ikke lade hende passe... Slet ikke at hun var 10 meter fra mig stort set. (eller endda sove ude!!... hehe)..

Men altså - vi havde nogen 'dates' mens hun sov om dagen, fx... Dengang (men vi var også heldige at Tom var arbejdsløs dengang). Men det er HELT HELT sikkert at man skal HUSKE at være kærester selvom man er mor og far. indtil vi fik lillepigen har vi jo også MINDST haft en date med det hele om måneden. Det går der jo også lidt tid endnu før vi kan gøre, men så må vi gøre det om dagen, hvor hun sover.

Jeg tror ikke dit forhold er dødsdømt. Jeg kan godt følge hvordan du har det, men hvsi jeg kunne komme tilbage på mine følelser, så tror jeg bestemt også at der er håb for jer

Det er skidegodt for dig at du skriver herinde om det i øvrigt. FLOT!!! og en god hjælp er jeg iskker på.

Zafir skriver:

Sådan har det også lidt været da vi fik Idun... Jeg kunne heller ikke lade hende passe... Slet ikke at hun var 10 meter fra mig stort set. (eller endda sove ude!!... hehe)..

Men altså - vi havde nogen 'dates' mens hun sov om dagen, fx... Dengang (men vi var også heldige at Tom var arbejdsløs dengang). Men det er HELT HELT sikkert at man skal HUSKE at være kærester selvom man er mor og far. indtil vi fik lillepigen har vi jo også MINDST haft en date med det hele om måneden. Det går der jo også lidt tid endnu før vi kan gøre, men så må vi gøre det om dagen, hvor hun sover.

Jeg tror ikke dit forhold er dødsdømt. Jeg kan godt følge hvordan du har det, men hvsi jeg kunne komme tilbage på mine følelser, så tror jeg bestemt også at der er håb for jer

Det er skidegodt for dig at du skriver herinde om det i øvrigt. FLOT!!! og en god hjælp er jeg iskker på.

Men er det en periode alle mænd bare har som rollen ny far ?

manden min er i samme båd som trådstarters og han kan pt se jeg bare har det dårligt, føler mig som en skygge af mig selv...

har smidt en mail igår til ham, han har ikke tid til at læse den

han sover på sofaen om natten fordi efter job og hobby vil han være sig selv

jeg kan vågne kl 02 om natten ved baby nu græder og på 3 døgn med det måtte jeg inat gå hulkende ned til manden

han lover alt blir godt igen, men jeg er bange for tilliden er meget brudt pt. har ikke tiden til at snakke men tid til at koble af på fjæsen, snakke med kammeraterne eller hvem der ringer i tide og utide ( hobby vennerne) hobbyen pt tager tid da det er sæson sport skal næste år gøres klar inden de lukker ned for iår,men tænk at vil risikere sin fam. på det...

så nævnte jeg at tage på hjem egnen næste uge og komme lidt væk og håber han på den måde mærker stilheden i huset og vi ikke er der og vil savne os, men ville han ikke høre tale om jeg bor her..

jeg gør alt herhjemme og er lidt bange for jeg blir taget for givet ikke respekteret for alle lader tøj ligge hvor det bliver smidt og jeg kan samle op, alle stiller beskidt service ud i køkken og jeg kan skylle det af for siden hen at vaske op, jeg smører deres madpk, jeg lægger deres tøj sammen, for han venner på besøg har jeg lavet mad til dem, og jeg er brugt op nu kan jeg mærke..

jeg for stadig et kys inden han daffer på job, og han prøver at give kærlighed men jeg kan ikke tage imod nu, tænker kun på hvad gik galt og knuden i maven ikke vil gå væk...

han har lovet en snak, men der er bare aldrig tid kl 06 om morgen eller i løbet af dagen gider han ikke læse mine smser for han har ikke tid til at reagere på det, eller kl 22 om aftenen hvor han kommer hjem...

UPDATE:

Vi startede jo for nogle dage siden med og skændtes, jeg prøvede og snakke med ham, men det følte han ikke for at valgte at pakke lidt ting og gå. Nå! Tænkte jeg?

Dagen efter kom han igen, han havde sovet hos en kammerat. Han spugrte om det var i orden, han lige gik ind i seng og tog en halv time, hvilket var okay. I mellem tiden reflekterede jeg over situationen endnu engang; Har vi glemt og være kærester? Er det det, der er gået galt?

I går morges efter jeg havde afleveret tøsen i dagpleje, fik vi en ordentlig snak, en rigtig snak. Vi HAR glemt og være kærester. Det sidste vi lavede sammen var da tøsen var 2 og 4 mdr. Den ene gang ude og spise med vennerne og den anden gang til bryllup.

Det var sidste år, siden har vi ikke lavet noget sammen bare os to. Ikke engang på vores fødselsdage?!

Nå, men vi fik som sagt snakket ud og blev enige om at vi hver fredag laver noget sammen, enten mens tøsen er i dagpleje eller når hun er kommet i seng. Gåtur på stranden, karbad, giver massage, har sex...

Men så én gang om mdr. laver vi noget helt bare os to! Tager ud og spiser, tager i biografen eller lign.

Det er det, vi har manglet. Jeg kan da godt se at når jeg nu ikke har ville lade andre passe min datter, og manden har haft brug for at være sammen med mig, eller bare at komme ud, jamen så tager han da imod invitationen til fest.

I aftes lavede vi mad sammen, lagde tøj sammen og da jeg havde hentet tøsen, hyggede vi alle 3 på gulvet med legetøj

Da hun var blevet lagt i seng, sad vi i SAMME sofa og så "Lærkevej" og det der med Bubber Vi faldt begge to i søvn på sofaen efter dagenes strabasser, men det var bare rart og sidde der og sove der med ham

Idag har vi en simpel plan for dagen; det er jo fredag, hvor vi skal lave noget sammen. Jeg var nede i legestue med tøsen her kl. 9.00, har købt rundstykker med hjem, og om et par min. vækker jeg ham.

Når vi har spist morgenmad sammen, tager vi ind i Lyd,- og billedespecialisten og henter det fjernsyn, han har købt, køber et par sandwich med hjem og "indviger" måske fjernsynet med en dansk film inden tøsen skal hentes igen

I aften står den på et par Breezere og et par CULT, og "Vild med dans"

Håber virkelig på at det lykkes! Jeg VIL jo gerne være sammen med ham, og hvem skal jeg ellers få til og ta´ edderkopperne?

Tak til alle, for I gad og lytte

Anonym skriver:

UPDATE:

Vi startede jo for nogle dage siden med og skændtes, jeg prøvede og snakke med ham, men det følte han ikke for at valgte at pakke lidt ting og gå. Nå! Tænkte jeg?

Dagen efter kom han igen, han havde sovet hos en kammerat. Han spugrte om det var i orden, han lige gik ind i seng og tog en halv time, hvilket var okay. I mellem tiden reflekterede jeg over situationen endnu engang; Har vi glemt og være kærester? Er det det, der er gået galt?

I går morges efter jeg havde afleveret tøsen i dagpleje, fik vi en ordentlig snak, en rigtig snak. Vi HAR glemt og være kærester. Det sidste vi lavede sammen var da tøsen var 2 og 4 mdr. Den ene gang ude og spise med vennerne og den anden gang til bryllup.

Det var sidste år, siden har vi ikke lavet noget sammen bare os to. Ikke engang på vores fødselsdage?!

Nå, men vi fik som sagt snakket ud og blev enige om at vi hver fredag laver noget sammen, enten mens tøsen er i dagpleje eller når hun er kommet i seng. Gåtur på stranden, karbad, giver massage, har sex...

Men så én gang om mdr. laver vi noget helt bare os to! Tager ud og spiser, tager i biografen eller lign.

Det er det, vi har manglet. Jeg kan da godt se at når jeg nu ikke har ville lade andre passe min datter, og manden har haft brug for at være sammen med mig, eller bare at komme ud, jamen så tager han da imod invitationen til fest.

I aftes lavede vi mad sammen, lagde tøj sammen og da jeg havde hentet tøsen, hyggede vi alle 3 på gulvet med legetøj

Da hun var blevet lagt i seng, sad vi i SAMME sofa og så "Lærkevej" og det der med Bubber Vi faldt begge to i søvn på sofaen efter dagenes strabasser, men det var bare rart og sidde der og sove der med ham

Idag har vi en simpel plan for dagen; det er jo fredag, hvor vi skal lave noget sammen. Jeg var nede i legestue med tøsen her kl. 9.00, har købt rundstykker med hjem, og om et par min. vækker jeg ham.

Når vi har spist morgenmad sammen, tager vi ind i Lyd,- og billedespecialisten og henter det fjernsyn, han har købt, køber et par sandwich med hjem og "indviger" måske fjernsynet med en dansk film inden tøsen skal hentes igen

I aften står den på et par Breezere og et par CULT, og "Vild med dans"

Håber virkelig på at det lykkes! Jeg VIL jo gerne være sammen med ham, og hvem skal jeg ellers få til og ta´ edderkopperne?

Tak til alle, for I gad og lytte

yaaaay

bare husk hinanden på HVORFOR i er kærester når hverdagen igen banker på

dejligt for jer