Anonym skriver:
Det har bare ikke været det samme siden vores datter kom. Det som nok trickede det hele - den dårlige stemning mellem os, var at vores sexliv gik i stå.
Jeg havde bare ikke den samme lyst mere, og det endte med at han gav mig et ultimatium, som jeg måtte reagere på. Enten/eller, sagde han. Og det har desværre resulteret i at de fleste gange, vi har sex, føler jeg mig presset til det. Siger jeg nej, blir´ han skuffet/gal eller hvad han nu blir´ og den dårlige stemning mellem os fortsætter 
I perioder kan det gå fint nok, jeg har lyst til sex, lyst til ham, vi smiler og kysser og krammer 
Men når vi har det skidt i forholdet, så har vi det virkelig skidt, og det er nok der, jeg kommer i tvivl om vi skal fortsætte?
Tuder nu, bare ved tanken om at han ikke er her til hverdag - ikke pga. mig, men pga. min datter. Hun elsker ham! Det gør hun, og han hende, men bare det at de ikke kan få lov og se hinanden hver dag, som de plejer, gør virkelig ondt! Jeg kan bare forestille mig, hvis jeg ikke kunne få lov og se hende hver dag
Måske vi bare skulle ta´ et par dage fra hinanden?
Man skal ALDRIG lade sig presse til sex!
Jeg blev så gal, da jeg for et stykke tid siden så en eller anden sexolog/psykolog-ting sige at hvis ens sexliv var gået i stå, så skulle man tvinge sig selv til at gøre det alligevel, så ville lysten nok komme igen....og det kom fra en KVINDE 
Tanken om at skulle lade sig "voldtage" bare fordi at manden har lyst og man ikke selv har, fik lige spunsen til at knalde ud ad Sussie, og jeg er stadig gal over det.
Hvis man ikke har lyst, så skal man heller ikke.
Og hvis man mister lysten til sin partner, ja så er der en vægtig grund.
Der kan være så mange grunde, men oftet hænger det sammen med at kvinden har mistet lysten/interessen pga en eller anden form for svigt fra mandens side.
Hvis svigtet rækker dybt nok, trækker man sine følelser tilbage og dermed også sin lyst til at være sammen seksuelt med et menneske, som man i sin underbevidsthed ikke har tillid til, et menneske som man underbevidst føler er en "fremmed", og hvem har lyst til at gå iseng med en fremmed dag ud og dag ind? 
Og så kan man komme med nok så mange undskyldninger, at det er fordi man har fået barn, at man er inde i en periode, hvor man er træt, at man er stresset osv osv.
Men den egentlige grund ligger i den enkle ting, at man føler, man ikke mere stoler på den person, som man skal dyrke sex med.
Derfor skal man ned på bunden af det mentale og finde grunden, hvad er der sket?
Og det kan være en gammel ting, der ligger langt tilbage i forholdet, og som set med klare øjne virker helt ubetydelig, men det er den ene ting, der har kickstartet rucheturen fra HAR lyst til IKKE lyst, hvor det ene efter det andet så har lagt sig ovenpå.
Men kære ven.
Du siger at din datter er så glad for sin far. Jamen det er da dejligt, og valget er helt dit. Hvis du vil tage kampen op for din datters skyld, jamen så er valget dit, og hvis du er villig til at leve som du gør, så er valget også dit. Men så skal du også gøre det fuldt bevidst og med åbne øjne uden at pive.
Hvis du vil kæmpe så gør det, men så må du snakke med en der ved hvordan man tackler hulemænd og den form for ægteskab du får, og som du så vælger at bruge dit liv på.
Men du skal huske, at selvom du siger NU, at din datter er glad for din mand, så skal du ikke tro at hun ikke kan mærke at hendes mor ikke er lykkelig, for det kan hun, og i værste fald vil du præge hende til selv at blive som du.
Og endelig...hvorfor har du ikke fortjent at blive lykkelig?
Hvorfor vil du bruge dit liv på et menneske, der gør dig ulykkelig?
Men prøv at få noget parterapi eller psykologhjælp. Det er nok det bedste råd jeg kan give dig.
Og så får du en megakram, for det tror jeg du trænger rigtig meget til
Kærligst
Sussie
