Da Kirstine var lille havde vi en kasse på hjul med låg på. Den kom vi alle legesagerne i når de ikke blev leget med, og så kunne den stå i hjørnet af stuen uden at rode. Fordi den kunne skubbes så kunne Kirtine godt selv køre den hen hvor legesagerne var og "hjælpe" med at samle dem op deri.
Det var dejligt at legesagerne hurtigt kunne ryddes af vejen, men alligevel aldrig var langt væk. I det hele vores nederste etage er et stort rum, og børneværelset ligger på 1. sal, så blev vi jo nødt til at have legesager i stuen/køkkenet da Kirstine var for lille til at lege deroppe alene dengang at hun havde mange legesager (0-4 år).
I dag synes jeg kun det er hyggeligt hvis hun tager hendes sager med herned og leger, men nu skal hun dog selv bære dem frem og tilbage hver dag. Det vil hun heldigvis gerne af og til, og jeg ved jeg er på lånt tid for hun har opdaget luksus'en ved at lukke døren til eget værelse, høre børnemusik og være sig selv!
(Neeej det er faktisk lidt lyv, hendes dukkevogn må gerne stå i stuen, den er alt for stor at bakse op og ned af trappen for mor med bækkenløsning og en 6 årig!)
Anmeld