Jeg står i den kedelige situation at min fremtid er lost. Jeg har været igennem en masse efter jeg kom til skade med min fod for snart 4 år siden. I mit hoved er sidste løsning en førtidspension, og det er også den eneste løsning jeg nu kan se. Kommunen presser utrolig meget på at jeg skal kunne klare minimum 15 timer om ugen, men i min arbejdsprøvning nu er jeg kun på 1 time og 3 kvarter. Går jeg længere op er jeg helt død resten af dagen. Med 1 time og 3 kvarter har jeg overskud til at handle når jeg har fri, cykler hjem og slapper af i minimum 3 timer før jeg bare kan tænke på at lave noget andet. Kæresten har lavet mad i de 14 dage jeg har været i arbejdsprøvning, for det har jeg ikke energi eller overskud til. Der bliver kun gjort rent om fredagen her, for så har jeg resten af fredagen, og lørdag med til at finde ny energi i.
Alle "lidelser" kommunen har fundet jeg har: Minimalt gående og stående arbejde, pga skade i foden og prblemer med knæ. Psykiske hensyn da jeg har en lav angst og belastningstærskel, og fremtidig jobs må ikke indeholde personrelaterede arbejdsfunktioner eller opgaver som er præstationsorienterede. Behov for opmuntring, støtte og generelt positiv opmærksomhed for at fungere optimalt.
Andre gener er tilbagevendende perioder med depression, hypermobile led, smerter i begge knæ, tendens til seneskedehindebetændelse i begge håndled, tildens til migræne. Og så har jeg mit venstre fodled, som er dårligt.
Som skrevet, så vil kommunen gerne have mig prøvet af i en masse, men bliver dybt ulykkelig, og trist hver gang jeg har prøvet noget jeg kan li, men som jeg ikke kan klare. Hvis din største drøm var at kunne arbejde normalt, hvordan ville du så have det med at blive konfronteret med det hver eneste dag, når du ved der ikke er en fremtid i det. For mig er det som om de strør salt i et åbent sår, som jeg endelig havde fået lukket ved at gå hjemme i 1½ år. Jeg har det klart bedst med at gå hjemme.
Mit spørgsmål til jer (da både jeg og faktisk også kommunen er løbet tør for ideer) er hvad kunne i se som mulighed for arbejde??
Jeg er i arbejdsprøvning i babysam hvor jeg sidder ned og bøjler tøj op, for at de andre medarbejder bære det ud i butikken. Det kan jeg klare 1 time og 45 min.
HJÆLP MIG, for orker bare ikke mere. Undskyld det er så langt, og er ked af at sige at det kun er et lille brudstykke af min sag, men ellers ville det jo blive en hel roman
