svigermor og jul og gaver.

schiller skriver:

øh er så ked af det, har ikke kunne sove hele natten for har ikke kunne finde ud af jeg har gjort det rigtigt eller det var forkert af mig.

men jeg finder ud af min svigermor vil give min dreng advents gaver. og det er jo også rigtigt sødt, men jeg havde det bare sådan at det er noget forældre gør, eller det er noget jeg rigtig gerne selv vil. så jeg får min kæreste til at fortælle at hun ikke skal da det noget vi selv vil. hun bliver rigtigt sur. og svare på en sms efter "har forstået ingen gaver !". jeg vægler så at skrive en sød besked til hende. " hej ..... det er virkelig en sød tanke at give sam julekalender/advents gaver. men der er nogle ting som forældre man selv vil give sit barn. og en af tingene er at selv give advents gaver. ligesom du og din mand selv gad jeres dreng advents gaver selv. håber du kan forstå nogle ting vil man selv når man er forældre. men det var en sød tanke , tak. hilsen mie"

og siden har hun ikke svare, og det gør hun alt når hun bliver sur.

var det forkert af mig bed hende om at lade hver?

hmm, jeg synes måske også at du reagerer lige kraftigt nok på at damen vil forkæle jeres søde dreng

Han kan vel sagtens få af jer begge. Mine forældre gav os en lille gave i julesokken hver dag i december måned, og min farmor gav os så adventsgaver, da vi var små. Det fungerede nu meget fint. Da vi blev større og dyrere i drift, der købte de noglee år 2 store adventsgaver hver, min mor og farmor, så vi kunne få nogle dyrere ting.

Det må kunne læses på en bedre måde, end at du har dårlig samvittighed og din svigermor er ked

Jeg ville slet ikke have reageret sådan overfor mormor/farmor - selvom hendes reaktion var noget barnlig.

Her er det farmor der giver adventsgaver og det har jeg det helt fint med. Vi giver ikke noget. Jeg synes, at de er for små - 3 år og 1 1/2 år, så det kan de tids nok få fra os af. D

Jeg kan derimod godt forstå, at du ikke vil have, at hun holder hans 1 års fødselsdag.

Kh. Katja

schiller skriver:

men jeg kan godt se det er en sød tanke at hun vil give mt barn advendts gaver. men jeg føler hun vil give alt og gøre alt. hun vil også holde hans et års fødselsdag. jeg føler bare hun vil gøre det hele. ja det er måske en lille ting, men det betyder noget for mig at give advents gaver, og for "lov" at holde hans fødselsdage.

og jeg har svært ved at se hun bliver sur, da hun også selv ville give sit barn adventsgaver selv, så  kan jeg ikke se hvorfor jeg ikke også kan får lov. jeg prøver virkelig at se det fra hendes side, men synes det er smule svært nogle gange.

Jeg har selv en svigermor som godt kan være lidt anstrengende ift. vores datter. Det er jo dejligt at de vil gøre alt for deres barnebarn, men også lidt trættende ind imellem, hvis de bliver ved med at overskride ens grænser. Som da min svigermor "stjal" vores gave til barnedåben og blev ved med at sige at vi ikke skulle give vores datter en gave - det var noget pjat, for det gør forældre ikke til en barnedåb!

MEN som mange andre også skriver, så tænk på, hvor dejligt det er at andre elsker dit barn og gerne vil glæde det. Kan du ikke lade hende få adventsgaverne og så lave en pakkekalender istedet? Man skal vælge sine kampe med omhu, og måske er dette en af dem du bare skal tage med et smil og lade ligge?

Jeg kan godt følge dig til et vis punkt.. Har selv en dejlig svigermor som nogen gange ikke liiiiige tænker over tingene men hurtig hurtig får gjort/købt nogle ting uden at snakke med os forældre.

Lærkes første julemånede havde hun købt 24 små pakker - hvilket var rigtig sødt af hende - MEN jeg ville gerne ha været spurgt først om det var ok ELLER om JEG havde nogle planer for pakkekalender/adventsgaver.. Jeg valgte dog ikke at sige noget til hende..

Sidste år havde vi så begge unger og jeg var lidt hurtig ude og fik hende "fortalt" (læs: pakket ind) at jeg allerede var begyndt på nogle enkelte pakkekalender gaver og hun kigger op og siger så at hun gern vil give dem noget - om jeg vil have adventsgaver eller til alle 24 dage. Jeg siger så bare at det er fint hvis hun ønsker at købe lidt et par pakker per barn for så bliver det lagt i den "pulje" jeg havde købt og så var de alle sammen bare fra julemanden og ikke fra mor, farmor og mormor..

Min svigermor kunne dog aldrig finde på at reagere sådan som din så tænker også at der ligger mere til baggrund for hendes reaktion - og så synes jeg iøvrigt at det er lidt barnligt af jer begge at i tager den over SMS...

Jbk skriver:

Ja, det synes jeg egentlig var lidt skidt af dig...altså, der går vel absolut intet af jer for at hun har købt fire gaver og vil glæde jeres barn..så kan du jo købe 20 andre gaver og give de andre dage.

Nu har jeg så heller ikke det der med at det SKAL jeg gøre...jeg synes det er fantastisk og skønt at der er andre end mig der har lyst til at glæde mit barn.

Så jeg synes du skal granske dig selv og tænke på om det virkelig var så vigtigt....så længe det ikke er skade for dit barn, men en glæde...glæd dig over du har en svigerfamilie der vil dit barn

KNus

haps enig.

schiller skriver:

men jeg kan godt se det er en sød tanke at hun vil give mt barn advendts gaver. men jeg føler hun vil give alt og gøre alt. hun vil også holde hans et års fødselsdag. jeg føler bare hun vil gøre det hele. ja det er måske en lille ting, men det betyder noget for mig at give advents gaver, og for "lov" at holde hans fødselsdage.

og jeg har svært ved at se hun bliver sur, da hun også selv ville give sit barn adventsgaver selv, så  kan jeg ikke se hvorfor jeg ikke også kan får lov. jeg prøver virkelig at se det fra hendes side, men synes det er smule svært nogle gange.

ej okay, hans 1 års fødselsdag og alle fødselsdage fremover, har du som mor patent på;-) Så der må hun lige tage sig sammen

Hvis hun både har planlagt at holde 1 års fødselsdag og vil køre jeres søn ind i vuggestuen, så er din reaktion med advendtsgaverne helt normal, da det er et skridt hen imod at sætte grænser for hende. I virker på mig meget imødekommende, at arrangere en ekstra jul er betænksomt og svigermor virker en smule for selvoptaget til at se jeres gestus.

Det kan være utrolig hårdt at have mor eller svigermor med på sidelinjen, når de ikke kan fornemme grænsen og reagerer på din grænsesætning med sure sms'er og stilhed.

Hvordan forholder din mand sig til situationen? Det er på tide at i alle tre sætter jer ned uden barn og tager en grænsesnak voksen til voksen, som ikke foregår over sms. Denne her situation bliver ikke god, hvis ikke i kommer på bølgelængde. Hvis ikke hun overhovedet kan forstå hvor du kommer fra, må du og din mand i fællesskab lave grundregler, som i står fast ved, men håber ikke det kommer til det.

schiller skriver:

det er ikke fordi hun ikke må gøre noget . hun giver ham gaver til hverdag, og det er vi glade for. hun er sammen med ham, og vi har også valgt at holde hun med hende d. 23 så hun kan holde sin hel ejen jul for ham, . men føler bare også hun må kunne se at hun nogle gange selv går over stregen,. hunhar sagt hun også vil være med til at køre ham ind i vuggestuen. og det synes jeg bare ikke det er noget hun skal være med til.

men det kan også være jeg overragre. og det hele var blive for meget for mig. med at hun vil holde hans fødselsdage holde hans ejen jul give advendt, ville være med til fødselen (det var hun ikke) være med til de første ture hvor vi end skulle hen. og nok det hele der starte det var at hun have sagt at hvis min kæreste døde som også er far til barne, at skulle hun have sam. har aldrig være så ked af høre sådan noget .

Puuha..en noget anspændt situation denne her..og en bedstemor, der fyrer den slags af kan jeg bare ikke have...færdig..basta bum!
Tænk at sige sådan noget p(biiip)
Bortset fra det, så kan hun overhovedet ikke komme i betragtning så længe barnet har en mor, som opfylder alle betingelser.

For mig at se, så domminerer hun hele jeres liv med den lille, og helt udpræget..hun lider af det som kaldes "Bedstemorkuller".
Hvis det stod til hende, så snuppede hun sit barnebarn fra jer og lod jer om at lave en ny, sådan at hun selv kan få et barn at pylre om. Men den går altså ikke Grandberg!
Det minder mig helt udpræget om Katharina den Store dette her, for hun gjorde det samme med sine 2 drenge-børnebørn, men hun kunne slippe afsted med det, fordi hun var tzarina, men det er din  svigermor ikke, heldigvis.

Lige først ville jeg have dømt som de andre, men det gør jeg ikke mere.
Jo generelt, så synes jeg da, at det er skønt når bedsteforældre, tanter og andre familiemedlemmer gerne vil bidrage til den slags ting (ville ønske mine ville have bidraget) men lagt sammen med alt det andet, så kan jeg godt forstå du er gået i baglås.

Jeg tror det er vigtigt at din mand træder ind og siger fra over for sin mor en gang for alle.
Og ellers må du selv...det er trist, men du må være fast og bestemt. Hvis ikke du gør det nu, så vil hun bestemme og dirigere alt i resten af jeres liv og måske indirekte være årsag til, at du og din mand vil glide fra hianden med tiden, fordi hun også er sådan en type, der altid vil være iloyal over for dig uanset hvordan du så gør tingene. Hun VIL nemlig være den domminerende kvinde (og den eneste) i sin søns liv, og nu i sin sønnesøns.
Jo tak..jeg kender typen alt for godt.

Jeg ved, du er hudløs, men kan du ikke foreslå hende, at hun køber søndagsgaver og du så klarer små ting i hverdagen, sådan som andre har foreslået?
Ikke at jeg tror det vil hjælpe, for når hun er sådan en type vil intet du forsøger at gøre være godt nok. Og så tror jeg, du bare skal holde fast på dit.
Jeg kan også godt forstå at du har glædet dig til den slags ting selv, det gjorde jeg også, da min den første kom til, og hun blev stor nok til pakkekalender.

Vedr. fødselsdag, jamen så skal kvindemennesket bestemt ikke holde dit barns fødselsdag, det manglede da bare.
Det er DIT barn ikke hendes, selvom det er hendes barnebarn.
Vel er det dejligt at have bedsteforældre i baghånden, man kan tidsnok få brug for dem i hverdagen, men det er nu engang ikke dem der er centrum i barnets liv.
Så lad du bare hende være tøzesur, og så træk dine grænser, fast men bestemt.

Kærligst
Sussie

jeg kan egentlig godt forstå hun bliver sur (eller måske lidt såret?). det er jo en virkelig sød tanke hun har bag det, at give jeres søn adventsgaver og jeg synes det er en smule barnligt du reagerer sådan. Det er bare min mening...

synes du skal tage imod den interesse din svigermor viser og så bare være glad for, at hun gider!!

hun skal da ikke køre ham ind i daginstitutionen... nej nej nej.... det er dejligt hun hjælper så meget til og gerne vil ham, det skal du huske at sige til hende... men du skal altså også trække en grænse...