svigermekanikkens hund- what to do? langt

Maja84 skriver:

ja skriver lidt i frustration, og håber på nogle gode råd fra jer skønne kvinder(og mænd) herindefra

Min svoger (min kærestes bror) fik i sin tid en hund (labrador) den er så mere og mere blevet mine svigerforældres hund, og bor der det meste af tiden, de kan dog ikke blive enige om hvis hund det er, den ene øjeblik er den svogers hund, det næste svigerforældres hund, og så er den dele hund. det er et stort rod.

Mit problem er så, at svigerforældrene ofte tager på udenlandsrejser på ferie, og gør så, at svoger skal passe/have hunden. Men men men, hver evig eneste gang, skal han et eller andet i sidste øjeblik, for han havde da glem de skulle på ferie, på tur med kammerater, arbejde osv osv, senest skulle han på jagt i sverige. Hver gang ender det med vi så må passe hunden, og det vil vi da også gerne, men ja nogle gange føler jeg slet ikke vi kan tillade os at sige fra, og synes også det er for dårligt, vi på den måde, det sker på altid får det at vide ca 1 uge inden de tager afsted, nogle gange 2 uger før hvis vi er heldige.

Sidst, stod jeg og skulle til privat scanning fredag og ud at spise med mine søskende bagefter, da de skulle med. lørdag og søndag, skulle jeg være barnepige for en lille dreng på ca 1½ år. 1 uge før, fandt jeg pludselig ud af vi så skulle passe hund, og var dælme sur, for passede mig virkelig dårligt, da de andre ting var noget jeg havde planlagt flere måneder før.

Jeg stod så pludselig og skulle til scanning, og hente hund og ud at spise fredag, skulle aflevere hund lørdag, og hente hunden igen søndag og have dne til mandag. endte også med at gå i panik onsdag og torsdag og var helt nedbrudt og grædefærdig over den her pludselige stressende weekend, alt sammen fordi svoger skulle more sig i sverige på jagt.

jeg tog problemet op med svigerforældrene, fortalte hvad jeg følete, og ja blev bare afvist med et, jamen svogr ændrer sig jo ikke, og sådan er det jo bare og der kan ikke findes en løsning, tilbød ellers at vi så skulle være faste hundepassere så vi kunne blive sprugt først, og dermed bedre planlægge, men nej det skulle vi da ikke, men prøvede jo at forklare vi altid endte med at få hunden alligevel, så vi ville da hellere vide det i god tid, og ja endte bare med at blive afvist med at det jo var svogers ansvar og nu får vi jo snart baby, og så skulle vi jo alligevel ikke passe hund... suk ja som om det holder !!!!!

Er så frustreret, svigermor fik afsluttet med at ingen jo havde lidt unødvendig overlast, sleovm jeg havde forklaret hende hvor ked jeg ahvde været før weekenden, og følte jo det ødelagde en weekend jeg havde glædet mig til rigtig længe. stod jo selv med hunden om aftenen da manden var på job, så ja det var jo mig det gik ud over, så synes bare den kommentar var rigtig sårende og uretfærdig. Følte jo virkelig at det gik ud oevr mig at alle andre skulle ud og more sig, de skulle sydpå, og svoger på jagttur, og så sad jeg tilbage med problemet.

nogle gode råd, ved virkelig ikke hvad jeg gøre, og føler mig fanget imellem kæresten, svigermor, og svoger, og ved bare ikke længere hvad jeg gøre, og synes bare slet ikke det er fair. er så ked af det er mig det går ud over hver gang, fordi vi aldrig ved noget før sidste øjeblik, så synes sgu det er rigtig rigtig trels, og sårende at de ikke engang vil prøve at løse problemet

håber virkelig i kan hjælpe med nogle guldkorn

Jeg havde bedt dem om at sørge for at hunden kom på hundepension når de er på weekend/ferie da det aldrig kan blive dit problem

Maja84 skriver:

ja skriver lidt i frustration, og håber på nogle gode råd fra jer skønne kvinder(og mænd) herindefra

Min svoger (min kærestes bror) fik i sin tid en hund (labrador) den er så mere og mere blevet mine svigerforældres hund, og bor der det meste af tiden, de kan dog ikke blive enige om hvis hund det er, den ene øjeblik er den svogers hund, det næste svigerforældres hund, og så er den dele hund. det er et stort rod.

Mit problem er så, at svigerforældrene ofte tager på udenlandsrejser på ferie, og gør så, at svoger skal passe/have hunden. Men men men, hver evig eneste gang, skal han et eller andet i sidste øjeblik, for han havde da glem de skulle på ferie, på tur med kammerater, arbejde osv osv, senest skulle han på jagt i sverige. Hver gang ender det med vi så må passe hunden, og det vil vi da også gerne, men ja nogle gange føler jeg slet ikke vi kan tillade os at sige fra, og synes også det er for dårligt, vi på den måde, det sker på altid får det at vide ca 1 uge inden de tager afsted, nogle gange 2 uger før hvis vi er heldige.

Sidst, stod jeg og skulle til privat scanning fredag og ud at spise med mine søskende bagefter, da de skulle med. lørdag og søndag, skulle jeg være barnepige for en lille dreng på ca 1½ år. 1 uge før, fandt jeg pludselig ud af vi så skulle passe hund, og var dælme sur, for passede mig virkelig dårligt, da de andre ting var noget jeg havde planlagt flere måneder før.

Jeg stod så pludselig og skulle til scanning, og hente hund og ud at spise fredag, skulle aflevere hund lørdag, og hente hunden igen søndag og have dne til mandag. endte også med at gå i panik onsdag og torsdag og var helt nedbrudt og grædefærdig over den her pludselige stressende weekend, alt sammen fordi svoger skulle more sig i sverige på jagt.

jeg tog problemet op med svigerforældrene, fortalte hvad jeg følete, og ja blev bare afvist med et, jamen svogr ændrer sig jo ikke, og sådan er det jo bare og der kan ikke findes en løsning, tilbød ellers at vi så skulle være faste hundepassere så vi kunne blive sprugt først, og dermed bedre planlægge, men nej det skulle vi da ikke, men prøvede jo at forklare vi altid endte med at få hunden alligevel, så vi ville da hellere vide det i god tid, og ja endte bare med at blive afvist med at det jo var svogers ansvar og nu får vi jo snart baby, og så skulle vi jo alligevel ikke passe hund... suk ja som om det holder !!!!!

Er så frustreret, svigermor fik afsluttet med at ingen jo havde lidt unødvendig overlast, sleovm jeg havde forklaret hende hvor ked jeg ahvde været før weekenden, og følte jo det ødelagde en weekend jeg havde glædet mig til rigtig længe. stod jo selv med hunden om aftenen da manden var på job, så ja det var jo mig det gik ud over, så synes bare den kommentar var rigtig sårende og uretfærdig. Følte jo virkelig at det gik ud oevr mig at alle andre skulle ud og more sig, de skulle sydpå, og svoger på jagttur, og så sad jeg tilbage med problemet.

nogle gode råd, ved virkelig ikke hvad jeg gøre, og føler mig fanget imellem kæresten, svigermor, og svoger, og ved bare ikke længere hvad jeg gøre, og synes bare slet ikke det er fair. er så ked af det er mig det går ud over hver gang, fordi vi aldrig ved noget før sidste øjeblik, så synes sgu det er rigtig rigtig trels, og sårende at de ikke engang vil prøve at løse problemet

håber virkelig i kan hjælpe med nogle guldkorn

Havde skåret dem over med en kam og sagt. Enten bliver der lavet en fast aftale, eller også så passer vi slet ikke den hund mere, for vi har sku også planer der går i vasken hver gang. Så det er enten eller, kommer der brok over det, så det bare ærgeligt, for det er ikke jeres hund, og de burde virkelig være mere taknemmelige over i overhovedet gider passe den i sidste øjeblik.. Bare min mening

michella88 skriver:

Havde skåret dem over med en kam og sagt. Enten bliver der lavet en fast aftale, eller også så passer vi slet ikke den hund mere, for vi har sku også planer der går i vasken hver gang. Så det er enten eller, kommer der brok over det, så det bare ærgeligt, for det er ikke jeres hund, og de burde virkelig være mere taknemmelige over i overhovedet gider passe den i sidste øjeblik.. Bare min mening

tak, har det jo selv på samme måde, og ved godt et sted hun ikke vil belaste os, men giver jo bare større belastning, så ja håber kæresten kan få det ind i knolden på dem, for ellers er det 100% slut med at passe hund, for kan jo ikke planlægge livet efter om de måske, eller måske ikke skal på ferie eller andet

Maja84 skriver:

tak, ja havde været nemmere for os at være faste passere, men ja manden er sat på sagen, så han får besked på, når han er stået op, at han han skal ringe og snakke med sin mor, inden han tager på arbejde, så vi kan få løst problematikken. Noget lå jo så også hos ham, og han har heldigvis undskyldt, og lovet at snakke md mig om det i fremtiden, så jeg ikke bare bliver ufrivilligt hundepasser

håber så han kan få svigermekanikken med på pasningsideen så vi undgår problemerne i fremtiden

Maja84 skriver:

Jeg er helt enig, jeg er bare nød til at få den banket ind i knolden på kæresten også, vil da gerne hjæpe familien, men der er dælme grænser når hjælpen, går ud over en selv, og bliver påtvunget

Ja - lige nøjagtig... håber virkelig han forstår din frustration

Nu er jeg også den helt store hundeven, men mit hjerte bløder over at læse det indlæg  Synes det er decideret vanrøgt af hunden at den skal smides sådan rundt til forskellige mennesker, der lige kan tage den. Det er ikke fair eller sundt for hunden. Hvis dine svigerforældre og svoger ikke kan tilpasse deres liv, så de kan holde hund på en ordenlig måde, burde de give den et nyt hjem, hvor man har tid og kærlighed til den. Der er masser af mennesker, der gerne ville tage imod en labrador og give den et godt hjem.

Det synes jeg hellere du skulle snakke med dem om først, for det er jo det, der er roden til alle dine problemer!

Chewy skriver:

Nu er jeg også den helt store hundeven, men mit hjerte bløder over at læse det indlæg  Synes det er decideret vanrøgt af hunden at den skal smides sådan rundt til forskellige mennesker, der lige kan tage den. Det er ikke fair eller sundt for hunden. Hvis dine svigerforældre og svoger ikke kan tilpasse deres liv, så de kan holde hund på en ordenlig måde, burde de give den et nyt hjem, hvor man har tid og kærlighed til den. Der er masser af mennesker, der gerne ville tage imod en labrador og give den et godt hjem.

Det synes jeg hellere du skulle snakke med dem om først, for det er jo det, der er roden til alle dine problemer!

de vil ikke give hunden videre det ved jeg, hunden er også meget gammel, og desuden har den en kæmpe cyste(godartet) i den ene side, så skulle der endelig være noget skulle det være aflivning.

heldigvis for hunden har den været vant til, at være meget hos os, og skiftevis ved svoger og svigerforældre, men ja synes dælme også det var så synd at den skulle så meget forskelligt rundt, og synes bare ikke det var ok