ja skriver lidt i frustration, og håber på nogle gode råd fra jer skønne kvinder(og mænd) herindefra
Min svoger (min kærestes bror) fik i sin tid en hund (labrador) den er så mere og mere blevet mine svigerforældres hund, og bor der det meste af tiden, de kan dog ikke blive enige om hvis hund det er, den ene øjeblik er den svogers hund, det næste svigerforældres hund, og så er den dele hund. det er et stort rod.
Mit problem er så, at svigerforældrene ofte tager på udenlandsrejser på ferie, og gør så, at svoger skal passe/have hunden. Men men men, hver evig eneste gang, skal han et eller andet i sidste øjeblik, for han havde da glem de skulle på ferie, på tur med kammerater, arbejde osv osv, senest skulle han på jagt i sverige. Hver gang ender det med vi så må passe hunden, og det vil vi da også gerne, men ja nogle gange føler jeg slet ikke vi kan tillade os at sige fra, og synes også det er for dårligt, vi på den måde, det sker på altid får det at vide ca 1 uge inden de tager afsted, nogle gange 2 uger før hvis vi er heldige.
Sidst, stod jeg og skulle til privat scanning fredag og ud at spise med mine søskende bagefter, da de skulle med. lørdag og søndag, skulle jeg være barnepige for en lille dreng på ca 1½ år. 1 uge før, fandt jeg pludselig ud af vi så skulle passe hund, og var dælme sur, for passede mig virkelig dårligt, da de andre ting var noget jeg havde planlagt flere måneder før.
Jeg stod så pludselig og skulle til scanning, og hente hund og ud at spise fredag, skulle aflevere hund lørdag, og hente hunden igen søndag og have dne til mandag. endte også med at gå i panik onsdag og torsdag og var helt nedbrudt og grædefærdig over den her pludselige stressende weekend, alt sammen fordi svoger skulle more sig i sverige på jagt.
jeg tog problemet op med svigerforældrene, fortalte hvad jeg følete, og ja blev bare afvist med et, jamen svogr ændrer sig jo ikke, og sådan er det jo bare og der kan ikke findes en løsning, tilbød ellers at vi så skulle være faste hundepassere så vi kunne blive sprugt først, og dermed bedre planlægge, men nej det skulle vi da ikke, men prøvede jo at forklare vi altid endte med at få hunden alligevel, så vi ville da hellere vide det i god tid, og ja endte bare med at blive afvist med at det jo var svogers ansvar og nu får vi jo snart baby, og så skulle vi jo alligevel ikke passe hund... suk ja som om det holder !!!!!
Er så frustreret, svigermor fik afsluttet med at ingen jo havde lidt unødvendig overlast, sleovm jeg havde forklaret hende hvor ked jeg ahvde været før weekenden, og følte jo det ødelagde en weekend jeg havde glædet mig til rigtig længe. stod jo selv med hunden om aftenen da manden var på job, så ja det var jo mig det gik ud over, så synes bare den kommentar var rigtig sårende og uretfærdig. Følte jo virkelig at det gik ud oevr mig at alle andre skulle ud og more sig, de skulle sydpå, og svoger på jagttur, og så sad jeg tilbage med problemet.
nogle gode råd, ved virkelig ikke hvad jeg gøre, og føler mig fanget imellem kæresten, svigermor, og svoger, og ved bare ikke længere hvad jeg gøre, og synes bare slet ikke det er fair. er så ked af det er mig det går ud over hver gang, fordi vi aldrig ved noget før sidste øjeblik, så synes sgu det er rigtig rigtig trels, og sårende at de ikke engang vil prøve at løse problemet 
håber virkelig i kan hjælpe med nogle guldkorn
