KarinaIda skriver:
Jeg er heller ikke tryg før efter en opringning tror jeg!!!!
Ja, det gør rigtig ondt og have et så tæt familiemedlem som behandler en sådan, og ikke kan se deres problem selv....
Mit forhold til min mor er så lige pt nu, er okay, snakker med hende engang imellem, men ikke så meget... Men andre gange, kan der godt gå LÆNGE før jeg snakker med hende... Jeg har haft slået hånden af hende før i lidt over et år, og det var rent ud sagt rigtig befriende, selvom det måske ikke er så pænt sagt!!! Men jeg kunne tænke på mig selv og min familie hele tiden, ikke gå og være urolig eller trist - jeg kunne gå og være glad HELE tiden, fordi jeg intet havde med hende og alle hendes problemer og gøre mere!! Jeg har ALDRIG kunne med nogle af hendes kærester, som hun har haft siden den dag hun gik fra min far, og det er simpelthen fordi de alle var drankere, og så når de fik for meget, så begyndte de og blive voldelige og tæve min mor(min mor er også selv med til det, men kan ikke give så meget forsvar, da hun er handicappet). Og så snakkede de heller ikke pænt til mine søskende og jeg, og så var der også en som endte med og brække min søsters arm næsten, og sådan noget kan jeg bare ikke ha, de skal ikek begynde og røre børn, OVERHOVEDET.....
Da jeg skulle konfirmeres, var min mor sammen med ham som havde rørt min lillesøster, og faktisk også mig... Ham ville jeg ikke have med til min fest, så jeg inviterede kun mon mor til min konfirmation, men fordi han ikke måtte komme med, ville min mor bestemt heller ikke komme, for det var det samme som og sige hun ikke var velkommen, når han ikke var!!! Så jeg måtte undvære min mor den dag, desværre.....
Men det har kørt meget op og ned med min mor, de sidste 16 år ca, så intet med den dame, undre mig mere!!!
