quar20 skriver:
Ja hvad dælen sku vi da gøre uden BABY.DK
- det er sku det første jeg tjekker ved computeren.. hehe..!!
Jamen blev du stoppede der i uge 37? Det har jeg læst at de ikke plejer at gøre..!!?
Da jeg var 33+5 begyndte jeg at få ondt - i lænd og bækken.... altså sådan virkelig ondt!!! Jeg havde på det tidspunkt slet ikke haft nogle gener gennem graviditeten, og frygtede lidt, at jeg måske var begyndt at udvikle lidt bækkenløsning...!!!
Jeg gik med det i et par dage, men da smerterne pludselig begyndte at ændre sig til maven og underlivet, var det på tide at komme til lægen...!!! Guuud hvor havde jeg ondt... av av!!!
Min læge kunne ikke helt finde ud af, hvad der var galt - alt så fint ud, blodtryk, hjertelyd, urin osv osv!!! Hun sendte os direkte videre til Hospitalet, så jeg kunne blive undersøgt af en jordemor. Efter ca. 45 min. undersøgelse fandt jordemoderen ud af, at jeg var begyndt at åbne mig, og min livmoderhals var næsten væk. Jeg var på det tidspunkt 34+1 henne. De ville gerne indlægge mg, så jeg kunne slappe fuldstændig af, og så det måske kunne lykkes at stoppe processen på den måde...!! De ville nemlig ikke stoppe fødslen medicinsk, hvis den skulle gå igang for alvor, da jeg trods alt var langt nok henne til at lillepigen ikke ville være i alvorlig fare.
Men vi fik lov at tage hjem, da min mand arbejder om aftenen, og derfor kunne tage sig af mig hele dagen. Jeg lå derfor ned i 3 uger, og rejste mig kun, hvis jeg skulle på toilettet.. gaaaab!!! Det hjalp heldigvis, og da jeg var 37+0 måtte jeg igen bevæge mig normalt!!!
Min egen jordemoder var ikke et sekund i tvivl om, at så snart jeg begyndte at bevæge mig rundt igen, ville fødslen gå igang.. da jeg jo stadig er åben og modnet, og lillepigen står MEGET langt ned i bækkenet og bare mangler et par veer til at sætte gang i fødslen....
meeeen... hun har det vidst for godt derinde.... heheh 