Hvor er det utroligt dejligt at høre alt dette.
Ihh det er lige så jeg får tårer i øjnene. Og det gør mig så overstadigt hjertevarm, at se at kærligheden trivedes i vores stressede samfund. Jubiii for det 
Synes selv jeg omsider skal supplere med min egen historie, for det har jeg ikke gjort.
Min mand og jeg har været sammen i godt 11 år nu, og vi mødte hinanden på en chatside, og blev venner for snart 12 år siden. På det tidspunkt var jeg på vej ud i en separation og havde det ikke godt med det, men det var nødvendigt, for min x og jeg havde opdaget at vi ikke elskede hinanden mere. Jeg havde besluttet, at når jeg fik det for mig selv, så skulle jeg holde en manden-i-mit-liv pause, men sådan blev det ikke LOL
Efter 5 måneder friede han til mig i en mail. Ja, det lyder ikke særligt romantisk, men det kom bare sådan bum og kom aldeles bag på mig. NU skal det lige indrømmes at vi var blevet mere og mere forelskede i hinanden i de 5 måneder, men vi ville ikke være ved det, indtil min ældste datter en aften sagde til os: Helt ærligt, så tag dog og bestem jer. I er jo så smask forelskede i hinanden og kan ikke være fra hinanden i et minut uden I begge ligner hængte katte. 
Og så et par dage senere kom den mail. Han meddelte at han havde tænkt meget over det hele og havde fundet ud af at jeg bare var det bedste der nogensinde var sket i hans liv og at han elskede mig højere end noget andet. Og hvis jeg ville dele mit liv med ham, ville han blive det lykkeligste menneske i verden.
Ikke noget falden på knæ nej, men en mail med sådan en kærlighedserklæring fyldte det helt ud 
Siden har vores liv været en daglig kærlighedserklæring til hinanden, og vi kan stadig ikke undvære "os". Er vi hver for sig, så føler vi begge at vi kun er halve mennesker og halve sjæle.
Jeg får tit blomster, og altid kys, knus og kram. Det første han siger til mig om morgenen er at han elsker mig, og det er det sidste han siger inden han sover. Selv i søvne siger han det.
Men den største ubetingede kærlighedserklæring endnu har fået, var en aften hvor han var gået tidligt i seng og lå og sov på sit grønne øre, da jeg kom listende i seng for ikke at vække ham. Jeg havde lige puttet mig ned, men havde endnu ikke slukket lyset, og pludseligt sætter han sig op, bøjer sig ind over mig, ser mig ind i øjnene og siger: "Altså pusling, jeg elsker dig bare så højt. Jeg elsker dig højere end jordbæris!"
Og så lagde han sig bare ned igen og snorkede videre.
Jeg lå helt lammet, og begyndte så at storgrine, så meget at han vågnede noget forvirret og skulle høre hvad der var så morsomt. Og så kunne han ikke huske at han havde gjort det.
Men jeg har altid taget det som den ultimative kærlighedsærklæring, for når en mand i søvne kan erklære sin kone sin ubetingede kærlighed og endda foretrække hende frem for jordbæris, så kan man vist ikke blive elsket højere, vel!?!
